Madsen-Burgaard

Dorthea Katrine Burgaard og Sørene Madsen

Hans Peder Madsen
Ane Jørgine og Hans Peder
H.P. Sørene og Mary ca. 1909
 Født: 29. jan. 1872 I: Billum kjelst Ribe
Død: 21. okt. 1948 (76 år gammel)

Hans P. Madsen er født Kjelst  Søn af Gdr. Mads
Thuesen, Kjelst, som havde 12 Børn, hvoraf Hans P. Madsen var Nr. 8.
Som ung kom han i tjeneste i Sønderjylland, hvorefter han en vinter var elev på Vallekilde Højskole.
Efter sin hjemkomst fra Højskolen arbejdede han i. nogle år ved familiens teglværk i Kjelst.
I 1898 holdt han bryllup med Søren Sørensens Enke, Ane Sørensen, som ejede Søren Sørensens fødehjem,
der den gang var en mindre Ejendom med gamle bygninger.
Hans P. Madsen var en dygtig landmand, som udvidede bedriften, dels ved køb af mere Jord, og dels ved at opdyrke et hedeareal i Nr. Billum. Han fik efterhånden en god gård med en besætning på 35-40 første klasses avlskreaturer, hvoraf flere er kårede.
Hans P. Madsen var kendt som en dygtig kvægopdrætter, og i årenes løb fik han solgt adskillige gode avlsdyr. Han var et interesseret medIem i Afholdsforeningen og holdt af sang og musik.
Af offentlige hverv, som Hans P. Madsen fik betroet, kan nævnes, at han har siddet i bestyrelsen for Mejeriet og Brugsforeningen samt adskillige andre foreninger i Billum Sogn,
og i en årrække var han medlem af menighedsrådet.
Hans P. var en flittig kirkegænger.
I ægteskabet var der en Datter, Sørene Kristensen, der efter få års ægteskab med Hans Kristensen mistede sin mand, hvorefter hun flyttede hjem til sin Fader med sine tre børn for at bestyre hjemmet for ham.
Hans P. Madsen har skabte et godt hjem for sin datter og børnebørn.

Ane Jørgine
Født: 25. aug. 1869 Død: 21. feb. 1906 (36 år gammel)

Hun blev født, gik Skole og blev konfirmeret og gift i Billum.Hun var en stilfærdig kvinde, der som sine to Søskende, Mads Peder Madsen (Burgaard)og Jørgen Madsen, aldrig skulle bringe sig selv i forgrunden. Hun var gift to gange, første gang med Søren Chr. Sørensen, f. 5/6 1869, d. 22/7 1896. Han gik i Skole og blev konfirmeret i Billum. Af uddannelse var han landmand, og sin Værnepligt aftjente han som Infanterist. Han ejede gården Matr. Nr. 3a i Kjelst. Hans og Anes ægteskab, der var indgået i 1894, var barnløst, da han døde i en alder af kun 27 år. Året 1897 giftede hun sig med Hans Peder Madsen, f. 29/1 1872

Dortkatrin og Sørene
Født: 24. april 1841 Død: 25. nov. 1908 (67 år gammel)

Dort´katrin var 17 år da moderen døde, og som den ældste af 9 søskende måtte hun påtage sig ansvaret for især de yngste på 2 og 4 år, det satte sin præg på hende så hun blev en meget selvstændig kvinde, der interesserede sig for alt både inde og ude, hun var lige så klog på køer og heste som de fleste mænd. Når slagterne fra Varde kom, var hun altid ude at få et praj med dem, hun vidste hvor hver enkelt stykke kød havde siddet på dyret.

Anders Madsen
Født: 29. okt. 1838 Død: 13. jan. 1891 (52 år gammel

Anders var en munter og livsglad mand, der ikke lod sig bekymre mere end nødvendigt var. Han var til sin død mange årig medlem af sognerådet

Jørgen Pedersen Burgaard
Født: 8. nov. 1807 Død: 27. juni 1881 (73 år gammel)

Jørgen Pedersen, eller Jørgen Burgaard, som han kaldtes, var en handlekraftig mand. Da hans kone dode saa tidligt, måtte han mest stole på sig selv; derfor sagde man ogsaa ude i sognet, at gården ikke blot havde et navn for sig selv, men ogsaa en skik for sig selv. Jørgen Burgaard skar og smurte f. eks. alle mellemmader til børnene, og der var kun een slags pålæg hver dag, ost den ene, spegekød den anden og fedt den tredie o.s.v. Når han skulle til Varde, overlod han så lidt af arbejdet til andre som muligt, da han som fortalt helst selv ville have hånd i hanke med arbejde, der var af vigtighed. Derfor havde han foderet afmaalt til hvert Par  Kreaturer, som de skulde have det. Svin og kalve skulle vente til han kom hjem. Da han i 1862 byggede ny lade, ville han ikke have køreport, men blot luger forneden, hvor hø og kornlæs så blev væltet af, ,for”, som han sagde, “jeg har folk nok til at tage fra og føre det ind i laden”.

Født: 6. okt. 1817 Død: 25. juni 1858 (40 år gammel)

 Der findes bevaret i Slægten en skolebog, som Ane Laurids Datter har ført i Janderup Skole 1830-31. Den har øjensynlig varet beregnet på at præsentere  et resultat af, hvad der er nået i skolen, og den tjener Skolen til ære. , Bogen”er af format som et alm. Collegiehefte med ikke mindre end 74 tæt beskrevne Sider, (de er delt med en streg midten), både begyndelse og slutning mangler desværre. Der er efter den tid anvendt gotiske bogstaver dog til overskrifter og navnetrak de nu anvendte latinske. Bogens Indhold er væsentlig regneopgaver der er indført med udregning og facit. Kun ganske få sider er skriftlige opgaver, måske diktat, fejlfrit skrevet og med en meget smuk Håndskrift. Det hele er meget pynteligt sat op, og vidner om en ikke ringe boglig begavelse selv efter nutidsforhold. Hvor der har varet et ledigt hjørne er der indført navn og årstal. Ane Laurids Datter har dengang været 13-14 år. Forskellige afsnit af regneopgaverne er betegnet f. eks.: De fire Specier udi benavnte Tal. 1. Additio 2. Subtratio, 3. Multiplica-. cio, 4. Regula De Tri, hver med talrige Eksp. Forneden på det femte blad står: Indzifret af mig Ane Lauridsen 1830.” Længere fremme finder vi følgende lille rim: At regne er en herlig Konst, en Konst som skaffer Ere, jeg over mig deri hver Dag, at jeg maa Konsten laere. Indziffret af mig Ane Laurids Datter i Janderup Skole den 11te Marti 1831.” Forøvrigt den eneste dato, der findes i Bogen. På samme side findes følgende overskrift over næste afsnit. ,Regula De Tri udi brudne Tal. Naar her nu fremdeles agtes saavel alt det sagt er om Regula De Tri i hele Tal, som om de fire Specier i brudne Tal, saa giver resten sig selv.” Bogen har efter Mors udsagn ligget fremme i Burgaard, og når der skulle skrives breve prøvede man pennen den, derved findes de fleste af børneflokkens navne deri. 

(Jens Østergaard Jensen)

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *