Ballon Parken og Kong Chr. X besøg i Oksbøl lejren 1930

I 1930 var Kong Christian d. X på besøg i Oksbøl lejren.

Efter 1. verdenskrig skete der en rivende udvikling af militæret, også det i danske militær skete der en voldsom opgradering, det ses i det lille fotogalleri fra kongens besøg i Oksbøl lejren og fra Ballonparken i Vrøgum.

Navnet Ballonparken skyldes, at militæret i 1930’erne herfra opsendte bemandede balloner, som fra 1.000 – 2.000 meters højde kunne fortælle artilleriet, hvor granaterne faldt og dermed være med til at sørge for den rigtige indstilling af kanonerne.

Et ballonkompagni
Personel: 8 officerer, 12 underofficerer, 130 menige (cirka) samt et antal teknikere af forskellige grader.
Ballonmateriel: 1 ballon, samt 1-3 ballonhylstre i reserve.
Rullende materiel: 2 spilvogne, 1 tender, 2 personvogne, 10 lette lastvogne 1), 7 tunge lastvogne, 2-3
motorcykler samt et antal påhængsvogne til materiel, benzin med mere.
Signalmaterielt: 3 Felttelefon B eller C, med specialudstyr, 5 Felttelefon E (summer- og induktortelefon),
1 10 liniers veksler (omstillingsbord), 1-2 Elektriske signalstationer, 1 Feltradiomodtager samt 40
Kabeltromle C (500 m kabel, Jylland) eller 30 Kabeltromle D (750 m kabel, Sjælland).
Ballonerne kunne være af type
Z (rumfang 850 m3), eller
K (rumfang 1.400 m3)
Hertil kom 500 brintflasker á 5-6 m3. Hver brintflaske vejede ca. 65 kg.
En brintfyldning kan transporteres på 5 stk. 3,5 tons lastvogne eller i en jernbanevogn (litra Qr). Det
daglige normalforbrug er angivet som 50-60 m3.

Flyvemaskinerne afløste efter krigen ballonerne, og i 1947 var det slut.

Ballon Parken Vrøgum og Oksbøl

(Soldater i de lysegrå uniformer tilhører Ballon kompagniet)

 

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *