Omtrent midt på Stevns ligger den gamle stad Store Heddinge, hvis navn går tilbage til folkevandringens tid eller måske endnu ældre. I Valdemar Sejrs jordbog fra 1231 kaldes byen Hæddying. 1261 er navnet ændret til Hæddyinge maglæ, og et Lille Hæddyinge synes opstået. Den første stavelse ”Hæd” er oldnordisk og betyder ”flad Mark” eller hede, og man kan sikkert gå ud fra at bynavnet beskriver naturforholdene, thi flad mark og enge har der været, og disse har dannet et velegnet sted for gamle bopladser 1). I øvrigt udlægges navnets endelse ”inge” i ”Danmarks Land” til at betyde ”Beboer af”, hvilket passer godt sammen med overstående.

Pontoppidan skriver i ”Danske Atlas”, at byens navn kan udledes efter skjoldmøen Hetha, der kendes fra Bråvallaslaget. Weinwich siger i sin beskrivelse over Stevns herred, at navnet hidrører fra, at beboerne der længere end andre steder bibeholdt hedenskabet. Der er således delte meninger om bynavnets oprindelse.

Igennem tiderne er stadens navn ændret flere gange. I det ældste kendte stadssegl kaldes byen ”de Hedinge Magle”, og i et senere stadssegl nævnes den ”Magle de Hedinge”. Fra midten af det 16. århundrede kom Storeheddinge i brug.

Medens Køge i middelalderen voksede op til sin købstadsrettigheder på grund af sin beliggenhed ved bugt og alfarvej, var det ikke tilfældet med Heddinge. Man må derfor gå ud fra, at byen på grund af sin størrelse og beliggenhed er valgt til købstad. Man ved ikke hvornår, men muligvis går dens købstadsrettigheder tilbage til den tid, da kirkebyggeriet fandt sted på Stevns. Ifølge J.P. Trap fandtes der på Sjælland ved år 1231, 16 byer, som kunne sidestilles med købstadsanordningen. Af disse var Heddinge, som betalte 1 mark i skat, den næstmindste. Roskilde betalte 80 mark.