Jeg er født d.1-10-1884 i Burgaard. Det første,jeg kan huske, var da
gaarden brændte i 1888,da var jeg 3 aar,-men det er meget dunkelt.
Og det jeg bedst kan huske er,at vi under opførelsen af den nye gaard
var hos farbror Christan Ostergaard. Idrengeaarene var jeg hjemme i
Burgaard, tiden gik med at passe kreaturerne sammen mine søstre, det var
ikke spændende, da vi havde saa lidt græs om sommeren.- Der var nogle
lyspunkter,jeg var i selskab med mine fættere farbror Christens dren-
ge ude at fiske, eller vi stangede aal og Gedder i tørvegravene og i
vandløb i kæret. Jeg var ogsaa tit med Far i Blaavand, vi havde nemlig
en hingst opstaldet af hesteavlsforeningen, som var meget berømt, da den
havde taget 1 præmie paa ungskuet. Den skulle Far køre med til Blaavand
i hver uge, det var omkring 1892. Der var jeg med mange gange,en tur som
jeg satte stor pris paa. Vejene var ikke som i dag,og hingsten skulle
gaa i skridtgang hele vejen, det tog 2 time derom. Naar vi var kommen
forbi Stampemøllen, var der kun hede,og træerne i plantagen var ikke
saa høje,at man kunne se dem over lyngen. Naar vi var kommen forbi
Bordrup kro, brugte Far meget at sidde og synge paa vognen,han var ret
god til at synge, han sang, “Hjejlen fløjted klagende og ene”,og”Nat-
tens dæmrende taager har sig over engen over lagt”,m.fl..Han ville
ogsaa gerne fortalle historier fra krigene i 1864 og 1848,og fra hans
soldatertid i 1865, han laa inde som Trænkonstabel i 2 aar, saa der var
mange minder fra den tid.
Min søster Jurette var snart 3 aar aldre end jeg, saa da hun blev
konfirmeret, maatte jeg selv passe kreaturerne, vi havde kun lidt græs
saa vi maatte trakke langt med køerne, for at de kunne faa det de kunne
æde. Vi havde dem i tøjr og trak dem hver eftermiddag ned paa Knold-
engen (æ Knold), der havde vi hyrdedrenge mange oplevelser, jeg tænker
her paa med at bade og fiske i aaen. Undertiden var vi ude i “Svinkrog
(Hvolm) med køerne, der var andre ting, vi var optaget af,- stege Kartof
ler i tørrede kokasser, foruden ved at jeg besøgte et gammelt Agtepar
& Spækhøker, de boede i et lile hus paa Hvolm, det var et lille firkantet
hue, som nu ikke er mere, der var 3 smaa værelser og et rum til geden
og faarene, (de havde 4 faar * en ged,som de flyttede rundt med i engene),
Spakhøkeren var kommen sydfra, han var kommen i konflikt med loven,
par lam var løben med hans egne faar,og han havde beholdt dem, saa han
kunne ingen aldersrente faa.
Det var et par gamle flinke mennesker, som levede meget stille. Jeg
fik undertiden kaffe hos dem, der var ikke meget kaffe i, (jeg kan ikke
huske, om der var brød til), men et stykke brun sukker. Vi kunne godt
sidde en hel timm uden at tale sammen, men der var en egen hygge hos dem.
Vi børn blev sendt ud til dem forud for en højtid,med enten mælk, smør
eller hvad vi havde,og vi blev vel modtaget. Engang husker jeg,han kom
til os for at købe lidt sæderug, jeg gav ham 2-3 skp., da han spurgte
om prisen, sagde jeg,at det ikke kostede noget, – det glemte han aldrig
Jorden deres hus var bygget paa, var Tarp byjord,nu er det tilplantet
med Eg, Bøg og Gran. Em varm sommerdag i Maj, naar Skovduer kurrer, Gøgen
kukker og Viben slaar sine slag over engene,holder jeg af at gaa en tur
derud for at nyde naturen,og jeg mindes da gerne æ Spækhøker og hans
kone, som de sad i deres lille stue,han med tobakspiben og hun syede
tøjsko.
Skolegangen begyndte jeg i et lille hus ved møllen, (Johannes Rues)
som foruden skolestue ogsaa var benyttet til stald, senere gik jeg i den
gamle skole, der laa bagved,hvorden nuværende ligger.
Den jeg syntes bedst om af mine lærere var L.P.Madsen. Jeg var ikke dygtig i skolen,
og jeg var glad, da jeg slap igennem.
Efter konfirmationen blev jeg enekarl om vinteren,om sommeren havde
vi en karl mere. 11902 tjente jeg i Nørre Bjert ved Kolding, derefter
var jeg en vinter paa Janderup Højskole. I 1904 kom jeg ind som soldat,
19 aar gammel, Far var ikke rask dengang, saa jeg skulle have det over-
staaet saa hurtig som mulig, Jeg var til Mønstring i 1905 og 1909, og
blev indkaldt igen under første verdenskrig i 1915 og 1906.
En lille soldaterhistorie. Vi havde en læge i Sillum(Stilhof
hvis svoger kom i besøg,han var oberstløjtnant og meget ivrig jæger,
ham og min farbror (Bakken Nielsen) gik sammen paa jagt,men efterhaan-
den som de blev aldre,ville de godt have en yngre mand med,og jeg
blev da tilkaldt for at gøre det meste af det grove arbejde og bære
vildtet. Oberstløjtnanten sagde, at hvis jeg kom til København,
skulle jeg komme ind at besøge ham.
Da jeg blev indkaldt til sikringsstyrken i 1915,var det saa heldig,
at det var hans Bataillon,jeg kom til,og den første dag vi mødte
stod vi opstillet 500 mand, oberstløjtnanten red frem foran fronten
og holdt en tale til os, der blev kommanderet, “præsenter gevær”,og for
at han skulle lægge mærke til mig,gjorde jeg en fejl,han bemærkede det
straks,istedet for at skælde ud red han hen og sagde: “Goddag min ven
Jeg blev saa kusk og oppasser i de 3 maaneder, jeg var indkaldt under
oberstløjtnant Ratzack.
Jeg har levet i en tid,hvor der er sket meget. Som ung var jeg med
i ungdomsforeningen, var i den første bestyrelse,ikke fordi det intere-
serede mig særlig,men der skulle jo nogle til det,og ungdommen den-
gang som i dag ville gerne sammen. Jeg var i bestyrelsen for boldklub-
ben (fodbold), ligesom gymnastikforeningen.
Jeg overtog gaarden i 1907,da jeg var 23 aar, var paa gymnastikhøjsk-
ole 1908,var med i London paa Olympiadeholdet samme sommer.
I 1910 blev jeg gift.
Jeg har omtalt min Far, min Mor var en nøjsom og dygtig kone, hun var
født i Billumgaard, datter af Jespen x Thuesen. Bedstfar har jeg
ikke kendt,men min Bedstemor gamle Grethe var en lille hyggelig kone,
hun kunne fortælle mange historier fra hendes unge dage, hendes Far
var Stenderdeputeret til Viborg Stenderforsamling,og naar han skulle
til møde i Viborg,var min Bedstemor og hendes søster med, de var saa
fine i røde silkekjoler,men de maatte køre i hestevogn den lange
vel til Viborg.
Jørgen Burgaard. Marts 1962
Om turen ti 1 London er fortalt i Ribe Amts Gymnastikforenings Jubila-
umsskrift 1954.
Iøvrigt henvises til hvad der staar om Burgaardslægten islægtsbogen
af Marius Jager Andersen 1947.