{"id":506,"date":"2021-04-01T18:51:52","date_gmt":"2021-04-01T18:51:52","guid":{"rendered":"https:\/\/yourgeni.com\/?p=506"},"modified":"2021-10-06T17:01:54","modified_gmt":"2021-10-06T15:01:54","slug":"den-gamle-spejlmager","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/","title":{"rendered":"Den gamle spejlmager"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Historie om den gamle spejlmager er oprindeligt fortalt til Marius Jager Andersen i 1947, og med det i erindring n\u00e5r der bliver fortalt om “nulevende”, og brugt ord og vendinger som er gledet ud af sproget, s\u00e5 er det et stykke historie som fortjener at blive husket.<\/h6>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Anders<\/a> var engang p\u00e5 hoveriarbejde, vistnok p\u00e5 Henneg\u00e5rd. Han
havde et godt \u00f8je til en pige fra Oksby ved navn Louvise. Ridefogden eller
var det Herremanden havde ligeledes f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 hende, men det syntes
Anders ikke om. Da Herremanden s\u00e5 en dag s\u00f8gte tiln\u00e6rmelser overfor
Louvise, lagde Anders sig beskyttende imellem. Herremanden blev vred:
, Din elendige Stodder, vover du at blande dig i mine private Aff\u00e6rer”.
sk\u00e6ldte han ud, og Anders fik et rap af K\u00e6ppen. Det t\u00e5lte Anders imidler-
tid ikke, han sprang ind p\u00e5 Herremanden, han fik Herremanden smidt om p\u00e5 Jorden, og med dennes
egen Kap gav han ham det glatte Lag.
Efter denne bedrift flygtede Anders og Louvise hjem til Janderup, men
de kom ikke som syndere med skammen tegnet p\u00e5 deres Pander. Nej, de-
res ansigter gav Udtryk for gl\u00e6de over, at de ikke havde givet efter overfor
Herremanden, og samtidig f\u00f8lte de sig gennemstr\u00f8mmet af h\u00e5b og en
usvigelig tillid til fremtiden.
I hjemmet gl\u00e6dede man sig over deres raske f\u00e6rd, men gl\u00e6den var
ikke ublandet, Soldatertjeneste, \u00f8konomisk og personlig forf\u00f8lgelse vilde
blive L\u00f8nnen herfor, men den gamle Anders klappede alligevel s\u00f8nnen ven-
ligt p\u00e5 skulderen og sagde: Du kan ikke vare hjemme, s\u00f8n, du vil blive
efters\u00f8gt.”
Anders kom nu til at st\u00e5 over for et valg. Han gik afsides for bedre at
kunne samle sine tanker. Hvad skulde han g\u00f8re? Blev han hjemme, m\u00e5tte
han tage imod det, der kom. Han vilde blive ydmyget gang efter gang,og
han f\u00f8lte, at han ikke vilde kunne b\u00e6re det, uden at det vilde form\u00f8rke hans
sind, han f\u00f8lte, at han s\u00e5 for bestandig vilde mangle mod til selv at have
en mening og g\u00f8re, hvad han fandt var ret. Han vilde blive uselvst\u00e6ndig og
f\u00e5 tr\u00e6llesind. R\u00f8mmede han, stillede sagen sig helt anderledes. F\u00f8rst
meldte det smertelige sig, at han skulde skilles fra Louvise, Far og Mor og
alle sine venner, men han f\u00f8lte, at dette ikke var det afg\u00f8rende. Nej, det
afg\u00f8rende var, om han var i overensstemmelse med sandheden og retten.
Det skulle der ganske vist mod til at g\u00f8re, men at leve uden det, var at
s\u00e6tte sin menneskev\u00e6rdighed over styr og den skulde bevares frem for alt,
og efter nogle overvejelser var han rede til at betale omkostningerne ved
r\u00f8mningen. At blive bet\u00f8d jo kun undertrykkelse og tr\u00e6ldom, men r\u00f8m-
ningen bet\u00f8d frig\u00f8relse og styrkelse af det bedste i ham selv. Anders havde
gjort sit valg, han rejste. En frigjort gl\u00e6de, h\u00e5b og tillid til Fremtiden
gennemrislede hans Sj\u00e6l, han havde \u00e5benbart f\u00e5et en god Arv. fra Hjem-
met. Samme Nat tog han Afsked med sine k\u00e6re, og sammen med to Br\u00f8dre
flygtede han til Hjerting, hvor de kom om Bord p\u00e5 et Skib og valgte S\u00f8en
som deres Levevej.
Hvorl\u00e6nge Anders var S\u00f8mand ved vi ikke, men der fort\u00e6lles, at der
var tre Br\u00f8dre paa samme Skib. Den ene var Kaptajn, den anden var Styr
mand og den tredie Matros. Skibet strandede imidlertid, og Kaptajnen og
Styrmanden druknede, men Matrosen reddede Livet, og det var Anders.
Efter disse grufulde Oplevelser var Anders f\u00e6rdig med S\u00f8en og s\u00f8gte
Besk\u00e6ftigelse p\u00e5 Landjorden. Han kom til Holland, hvor han fik Arbejde
p\u00e5 en Fabrik eller Kunst-Glassliberi, og her fik han en Chance. Med utr\u00e6t-
telig Flid og Udholdenhed sogte han at dygtiggore sig i Faget, og han havde
Held til at vinde sin aldrende Mesters Tillid, og denne fandt p\u00e5 sin Side
en Gl\u00e6de i at dygtigg\u00f8re den unge, velbegavede Dansker. Og Anders blev
dygtig i Faget, blev Mestersvend p\u00e5 V\u00e6rkstedet og med Tiden Forretnin-
gens barende Kraft; men dermed vilde han ikke lade sig n\u00f8je. Han stilede
h\u00f8jere endnu, og en Dag gik han til sin Mester og bad om at blive Medindhaver
af Forretningen og blive dennes Kompagnon, men det var Mesters
\u00e6re for n\u00e6r, at en underordnet, der tilmed var Udl\u00e6nding, vovede at stille
sig lige med ham. Nej, aldrig. Anders m\u00e5tte rejse, og nu begyndte der et
nyt Afsnit i hans Liv.
de \u00e5r, der var g\u00e5et, havde Anders n\u00e6ret et l\u00f8nligt H\u00e5b i sin Sj\u00e6l,
en inderlig L\u00e6ngsel efter selv at stifte Hjem med Louvise som Midtpunkt,
og nu da han selv under sm\u00e5 og beskedne K\u00e5r begyndte en Forretning,
blev L\u00e6ngslen endnu st\u00e6rkere, og da han ved Dygtighed, Energi og P\u00e5-
passelighed havde f\u00e5et Forretningen godt Gang, sendte han Bud efter
Louvise.<\/p>

Selv om efterretningsv\u00e6senet p\u00e5 den Tid var meget mangelfuldt, og det
stod sm\u00e5t til b\u00e5de med Folks L\u00e6se-og Skrivef\u00e6rdighed, havde Anders
dog j\u00e6vnlig modtaget Efterretninger fra Hjemlandet, da der ad S\u00f8vejen var
livlig Forbindelse mellem Holland og Danmark, og n\u00e5r der var hjemlige
S\u00f8folk Havnen, fors\u00f8mte han aldrig Lejligheden til at sende Hilsen og
Budskab med hjem til Sl\u00e6gt og Venner, og p\u00e5 samme M\u00e5de fik han Hil-
sen og Budskab hjemme fra igen. Nu sendte han alts\u00e5 Bud efter Louvise,
som straks var rede til at komme, da hun havde bevaret sin Ungdomsk\u00e6rlig-
hed, og hun rejste s\u00e5 bort fra sit Barndomshjem, fra Sl\u00e6gt og Venner og
fra alt, hvad der ellers bandt hende. Ud til det Fremmede rejste hun, ja vel,
men i det Fremmede var hendes lange savnede Ven, og nu kom der for An-
ders og Louvise nogle lykkelige Dage Louvise bragte noget af Hjemmets
Duft med sig. Hun havde s\u00e5 meget at fort\u00e6lle om Sl\u00e6gt og Venner og om
s\u00e5 mange, mange Ting fra det kare, gamle Land, og Anders var en taknem-
lig Tilh\u00f8rer. Ungdomstidens Oplevelser blev dr\u00f8ftet og ligesom oplevet p\u00e5-
ny, en stille, varmn Gl\u00f8ede gennemstr\u00f8mmede dem, og med H\u00e5b og Tillid
s\u00e5 de Fremtiden i M\u00f8de.
Da Louvise og Anders s\u00e5 blev gift, var det at Livet for Alvor skulle
begynde. Det, der var g\u00e5et forud, var Forberedelsen til det. Alt, hvad de
havde samlet sammen af Viden og Erfaringer, de mange Impulser, de havde
modtaget i Kirken, i Forsamlinger eller hjemme skulle nu udnyttes i Virke-
ligheden. Nu skulle der leves. Men Fest og Feststemning kan ikke vare ved,
Virkeligheden med dens Vanskeligheder melder sig, og s\u00e5dan gik det og-
s\u00e5 for Anders og Louvise. Hverdagslivet med dets mange Pligter kom. An-
ders s\u00f8gte med Flid og Dygtighed at arbejde sin Forretning op. Han var
p\u00e5 F\u00e6rde tidlig og sildig, enhver Chance blev udnyttet. Louvise s\u00f8gte, s\u00e5
godt hun kunne at fylde sin Plads. Der var store Vanskeligheder at over-
vinde. Sproget, fremmede Steder og Skikke, uvante Forhold m\u00e5tte hun s\u00f8ge
at finde sig til Rette med, og det kunde til Tider nok knibe lidt, tilmed var
hendes Sundhed vigende, og en stor Skuffelse var det ogs\u00e5, at de ingen
B\u00f8rn fik.
Anders kunde nok se, at hans Blomst falmede men han ville g\u00f8re, hvad
han kunne, for at Louvise kunne have det godt. Derfor sendte han Bud
hjem efter sin S\u00f8ster Maren, som ogs\u00e5 kom og var til stor Hj\u00e6lp og Op-
muntring for Louvise; men Maren havde ogs\u00e5 andre Interesser. Hun blev
forlovet og gift med en Holl\u00e6nder, som hed Jan Jager, og de fik en S\u00f8n,
som fik Navnet Jens Adam Jager, og herfra stammer Jagernavnet.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Da Anders og Louvise, som nu var blevet ret velhavende, stadig var barn-
l\u00f8se, blev de s\u00e5 glade for Drengen Jens Adam Jager, s\u00e5 de \u00f8nskede at tage
ham til sig som deres egen S\u00f8n. Da skete det, at Maren tog fejl, idet hun
troede, at det var en Lykke for Drengen at blive \u00f8konomisk sikret. I god
Tro gav hun Lov til, at Jager blev Anders og Louvises Plejes\u00f8n, men det
blev sk\u00e6bnesvangert for Jager, fordi han kom til at mangle en Moders op-
ofrende K\u00e6rlighed. Ligesom en Have skal v\u00e6rnes og luges, s\u00e5dan skal
ogs\u00e5 Hjerteageren v\u00e6rnes, luges og holdes ren, men Jager blev overladt
for meget til sig selv, fordi Louvise blev syg og sengeliggende. Det havde til
F\u00f8lge, at Jager ikke blev det, som han kunne v\u00e6re blevet.
Anders bragte sin syge Hustru al den Hj\u00e6lp, der kunne ydes hende, men
Sygdommen havde Overtaget. Louvise d\u00f8de. Det var et h\u00e5rdt Slag for
Anders.
Forretningen gik imidlertid st\u00f8t fremad, men samtidig gik det tilbage for
hans gamle Principal, og tilsidst havde han ikke Midler til at leve af. Da
sagde Anders jeg har l\u00e6rt meget af ham, og nydt godt af hans Godhed,
han skal ikke lide N\u00f8d”. Han tog ham s\u00e5 i Huset til sig, hvor han fik det
godt p\u00e5 sine gamle Dage.
Senere giftede Anders sig igen. Hans anden Kone var en rig K\u00f8bmands
Datter fra Haag. Der fort\u00e6lles, at da han friede, havde han et Anker fyldt
med Gulddukater, som han k\u00f8rte paa en Trillebor. Lige s\u00e5 mange Dukater,
som han m\u00f8dte med, lige s\u00e5 mange Dukater m\u00f8dte hun med i Medgift, og
over de fyldte Ankre kunne de r\u00e6kke hinanden H\u00e5nden med \u00f8nske om
gensidig Forst\u00e5else og Samarbejde
Anders var nu blevet en rig Mand. Der var rykket en ung Kone ind i
Hjemmet, og det f\u00f8rte ogs\u00e5 andet med sig og Hjemmet kom derved ind i
et nyt Spor. Maren og hendes Mand har sikkert ikke v\u00e6ret s\u00e5 glade for
det, og da Maren havde f\u00e5et Hjeml\u00e6ngsel uvist af hvilken Grund, sagde
Anders til hende og hendes Mand: Rejs til Danmark og byg et Hus i Jan-
derup, s\u00e5 skal jeg betale det.”
Af en Udskrift af Vester Horne Herreds Sk\u00f8de og Panteprotokol, l\u00e6st
Fredag den 24. Oktober 1794, fremg\u00e5r det, at Knud Christensen har tilsk\u00f8-
det Sr Jan Jager et Jordstykke 48 Al. lang, 20 Al. bred for 50 Rdl. Af
Seesteds Erkl\u00e6ring (vistnok Pastor Seested fremg\u00e5r det, at Huset er ble-
vet opf\u00f8rt, og det falder godt sammen med de mundtlige Overleveringer,at
Huset er bygget i 1793. Huset findes endnu. Det ligger Nord for Janderup
gamle Kro. I gamle Papirer kaldes det Hollanderhuset. Dets dav\u00e6rende
Ejer Hans Nielsen, har p\u00e5en Marmorplade over Indgangsdoren kaldt Huset
“Staunbo”og derunder Aarstallet 1793.
Jan Jager d\u00f8de 1797. 1798 blev Maren gift med Skomager Chr. Holm, der
ogs\u00e5 d\u00f8de. 1808 blev hun gift tredie Gang med Enkemand Lars J\u00f8rgensen:
N\u00e6ste Gang vi h\u00f8rer om Maren, holder hun 1815 Laurits Nielsens lille
S\u00f8n over D\u00e5ben. Det har sikkert varet en stor H\u00f8jtidsdag for hende.
Drengen blev opkaldt efter sin Bedstefader og fik Navnet Niels Andersen
Lauridsen, og var Stamherre til Marens F\u00f8dehjem. I 1822 er Maren d\u00f8d,
Lars J\u00f8rgensen har vistnok boet i Huset til sin D\u00f8d. I 1823 har han tilsk\u00f8det
sin Steds\u00f8n Jens Adam Jager Hus og Hauge.-Efter Skifteekstrakt l\u00e6st24.
November 1797 h\u00e6fter 272 Rdl. 4 M. 2 Sk. – for sin M\u00f8drenearv, og imod
Indbetaling til Lars J\u00f8rgensen af 64 Rdl til hans \u00e5rlige Underholdning. Om
Bel\u00f8bet er blevet ham tilsendt, ved vi ikke noget om. I 1838 d\u00f8de Lars J\u00f8r-
gensen, 76 \u00e5r gammel.
Anders Holland var over 60 \u00e5r, da han sendte Bud hjem til Familien
og spurgte, om der ikke var en af Niels Andersens S\u00f8nner, som kunne
have Lyst til at komme ned til ham. Hvad grunden hertil var, ved vi ikke.
Det kunne jo t\u00e6nkes, at han og Jager var blevet uenige. Det kunne ogs\u00e5
t\u00e6nkes, at Forretningen var blevet s\u00e5 omfattende, at han tr\u00e6ngte til mere
Hj\u00e6lp, men det var nok med den Tanke at Broders\u00f8nnen skulle blive hos
ham. Den yngste af Niels Andersens B\u00f8rn, Hans Nielsen, tog s\u00e5 af Sted.
Han rejste til Hjerting, og s\u00f8gte Skibslejlighed til Holland, hvad han ogs\u00e5
fik mod at g\u00f8re Tjeneste om Bord. Det var Efter\u00e5ret 1818, men da For-
\u00e5ret kom, tog han p\u00e5 samme M\u00e5de hjem igen, og dette gentog sig fire
\u00e5r i Tr\u00e6k, s\u00e5 han om Vinteren var Holland og om Sommeren i Dan-
mark.
Det var til et meget velst\u00e5ende, moderne hollandsk Hjem Hans Nielsen
kom, det havde en rig Kultur, og Livet pulserede livligt. Der var noget for
den velbegavede Hans Nielsen at se og l\u00e6re, og han tog fat s\u00e5 godt han
kunne.
Anders beboede et Hus ikke langt fra Havnen Amsterdam. Her havde
han et ret omfattende Kunstglassliberi hvor der blev lavet Spejle i alle St\u00f8r-
relser. P\u00e5 en kunstf\u00e6rdig M\u00e5de blev der i Glasset indslebet Motiver af
M\u00e6nd, Kvinder, Dyr, Fugle eller fra Naturen, jo der var ogs\u00e5 Fantasibille-
der og geometriske Figurer. Tit var Billederne omsluttet af en Prydelse, en
Bort eller lignende. Bes\u00e5 man Billederne, var Baggrunden blankt Spejlglas,
det indslebne Parti var mat og dannede Billedet. Til disse Kunstspejle blev
der s\u00e5 lavet Tr\u00e6rammer, der svarede Spejlenes St\u00f8rrelse og Finhed.de
fabrikeredes p\u00e5 et Snedkeri, der var knyttet til Kunstglassliberiet. Her fa-
brikeredes for \u00f8vrigt ogs\u00e5 M\u00f8bler.
Kunstspejlene blev solgt til store Priser, og tit var Jager p\u00e5 Rejse for at
s\u00e6lge dem, s\u00e6rlig Rigmandshuse bes\u00f8gte han. N\u00e5r Varen s\u00e5 var beset og
beundret, pr\u00f8vede han at holde Spejlene op paa V\u00e6ggene i deres Sale eller
Stuer for at vise, hvorledes de tog sig ud. Gik Handelen s\u00e5 i Orden, blev
Spejlene ofte h\u00e6ngt op med det samme p\u00e5 et Sted, hvor de rigtig kom til
deres Ret, idet Jager selv bragte Hammer og S\u00f8m med sig. Ikke alene i pri-
vate Rigmandshuse, men ogs\u00e5 ved Hoffer lavede han Forretning. Anders
ejede ikke alene Glassliberiet og Snedkeriet, men ogs\u00e5 Skibe p\u00e5 S\u00f8en.
Rederiet og hvad dertil h\u00f8rte har nok v\u00e6ret samlet hos ham. Ligeledes var
han n\u00e6sten en daglig G\u00e6st paa B\u00f8rsen. Hans Nielsen levede med i det alt-
sammen. Om Dagen arbejdede han Kunstglassliberiet og om Aftenen var
han i Aftenskole, hvor han l\u00e6rte at l\u00e6se skrive og regne. Han tog ogs\u00e5 Del
i Familielivet. Var der Skippere Havnen fra Fan\u00f8, Hjerting eller Ho, var
de hyppige G\u00e6ster hos Anders, og blev de bedt med til Bord, fik Fruen
det ordnet s\u00e5dan, at Hans Nielsen kom til at sidde mellem dem og hende,
og som P\u00e5skud angav hun, at de lugter s\u00e5dan af Beg og Tj\u00e6re. Der kunne
ogs\u00e5 gives den Forklaring hertil, at hun hellere ville have Hans Nielsen,
der var en ypperlig fort\u00e6ller, til bordf\u00e6lle end de fremmede S\u00f8folk. som
hun ikke kendte noget til.
Mellem Jager og Hans Nielsen blev Forholdet noget sp\u00e6ndt. Jager na-
rede Uvilje mod Hans Nielsen, for det kunne jo g\u00e5 s\u00e5 galt, at de blev to
om at dele Arven efter Anders, Gnidninger var der i hvert Fald imellem
dem, Jager ville have, at Hans Nielsen skulle slide hans aflagte T\u00f8j, men
det ville Hans Nielsen ikke. Noget Brud kom det dog aldrig til. Jager var
jo ogs\u00e5 tit paa Rejse, og n\u00e5r For\u00e5ret kom, s\u00f8gte Hans Nielsen Skibslej-
lighed og rejste hjem til Danmark.
Disse overfarter var ikke altid ufarlige. Et Efter\u00e5r blev Skibet, han var
med, s\u00e5ledes overrasket af en Storm og m\u00e5tte l\u00e6gge sig for Anker. Anker-
tovet var gammelt. Stormen blev frygtelig, og Skipperen, som var bange
for, at Tovet skulde briste, var gr\u00e6def\u00e6rdig. Hjemme p\u00e5 Loftet havde han et
nyt Ankertov, men det kunne jo ikke hj\u00e6lpe dem noget, og da Ankertovet
begyndte at slides og flosse i Vandlinien m\u00e5tte de binde Klude om for at
styrke det, men heldigvis holdt det, og de slap godt fra det. En anden Gang,
da Hans Nielsen rejste hjem, rejste der sig ogs\u00e5 en Storm. De var
inde, og Skipperen sagde til Hans Nielsen at nu kunne han godt g\u00e5 ned
for at t\u00e6nde op. Han var ogs\u00e5 godt i Gang hermed, da der kom en v\u00e6ldig
Br\u00e5dse, Kanden, Ilden og Br\u00e6ndet r\u00f8g hen ad Gulvet, og Hans Nielsen
sprang op p\u00e5 D\u00e6kket. Det var den sidste Kraftanstrengelse Havet gjorde,
inden Skibet gled ind i mere smult vande.
N\u00e5r Beretningen om Bondekarlen der var p\u00e5 Hoveriarbejde og havde
banket Herremanden og derfor m\u00e5tte r\u00f8mme til Holland, blev fortalt, blev
han altid kaldt den gamle Spejlmager. Glemselens Sl\u00f8r havde tidligt lagt sig
s\u00e5 meget over ham, s\u00e5 at ingen med sikkerhed vidste, hvad han hed.
Nogle mente, at han hed Anders, andre, at han hed Andreas. Fra Kirkebo-
gen i Arkivet er oplyst, at han hed Anders. Spurgte man Far, Jager Ander-
sen, hvad han hed, svarede han, at han hed Anders Weis. Fornavnet passer,
og det g\u00f8r Efternavnet vel ogs\u00e5.
fire Vintre var Hans Nielsen i Holland Han havde en retlinet Karakter
og Tjenersind, s\u00e5 han b\u00f8jede sig for Sandhed og Ret, b\u00f8jede sig for Vor
Herre. Spejlmageren og hans Kone var blevet hans sande Venner, og han
var nu n\u00e5et dertil, at han m\u00e5tte v\u00e6lge mellem Holland og Danmark. Ja-
gers sm\u00e5 drillerier, den stor Forskel p\u00e5 Levem\u00e5den Holland og Dan-
mark, (Hans Nielsen har fortalt, at fra han reiste hjemmefra og til han kom
igen, smagte han ikke S\u00f8bemad) og ikke mindst en lille, k\u00f8n Skipperdatter,
der havde indfanget ham og t\u00e6ndt en Gl\u00f8d i hans Sj\u00e6l, og som han forlo-
vede sig med, gjorde Udslaget, og han sagde da til Spejlmageren, at han
hellere ville blive i Danmark. Den gamle Spejlmager klappede da hans
Nielsen p\u00e5 Skulderen og sagde de uforglemmelige Ord: Rejs du til Dan-
mark, min S\u00f8n, og k\u00f8b en G\u00e5rd i Janderup, s\u00e5 skal jeg betale den.”Et
s\u00e5 storstilet tilbud modtog Hans Nielsen med Taknemmelighed som en
Vennegave, og han forstod, at Spejlmageren havde Tillid til ham og f\u00f8lte
ansvaret ved at modtage Gaven. Hvad Fremtiden end skulle bringe, ville
han ikke svigte.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

S\u00e5 rejste Hans Nielsen da hjem til Danmark i \u00e5ret 1822 og s\u00e5 sig
om efter en G\u00e5rd. Havde St. Hebo v\u00e6ret til Salg, havde han k\u00f8bt den
(den blev det senere), men det var den ikke. P\u00e5 Hans Nielsens F\u00f8deg\u00e5rd
boede hans Broder Laurits, som blev kaldt ,lille Laust”, fordi Naboen p\u00e5
Vandborgs G\u00e5rd ogs\u00e5 hed Laust og blev kaldt, store Laust”. Store Laust
var stor i Slaget, som man siger. Der fort\u00e6lles, at n\u00e5r han ved Nattetide
kom ridende hjem fra Byen og slog Knald med Pisken, s\u00e5 m\u00e5tte Karlen
straks v\u00e6re der for at tage Hesten. Store Laust byggede hele G\u00e5rden om,
han skulle F….. sl\u00e5 mig ikke krybe i det. Hans Nielsen, som havde tjent
hos ham som Dreng, vidste, at han, for at bruge et godt jydsk udtryk,var
et stort vr\u00f8vl. Han ville gerne k\u00f8be hans G\u00e5rd, men han ville n\u00f8dig have
store Laust som Aft\u00e6gtsmand. Store Laust ville ogs\u00e5 nok s\u00e6lge, for G\u00e5r-
den var beh\u00e6ftet med en trykkende G\u00e6ld. Prisen kunne de ogs\u00e5 nok blive
enige om, men store Laust ville have Aft\u00e6gt, og da hver holdt fast p\u00e5 sit,
blev Handelen ikke til noget. Nogle \u00e5r efter m\u00e5tte store Laust dog allige-
vel salge uden at f\u00e5 Aft\u00e6gt. Senere kom Hans Nielsen i Handel med en
Mand, der hed Jens Just Thomsen, som havde den G\u00e5rd, der nu (1946) ejes af
Ejnar Hansen. En Gang har Thorvald Hansens og Ejnar Hansens G\u00e5rde
v\u00e6ret samlet. I 1816 blev G\u00e5rden delt i to, Enken fik den ny og S\u00f8nnen,
Jens Just Thomsen, den gamle G\u00e5rd, men allerede i 1823 var G\u00e5rden ble-
vet s\u00e5 beh\u00e6ftet med G\u00e6ld, saa han har m\u00e5ttet s\u00e6lge, og K\u00f8beren var
Hans Nielsen. K\u00f8besummen var 1664 Rdl.
Kontraktens Ordlyd:
Vi underskrevne, jeg Jens Just Thomsen af Janderup som S\u00e6lger, og jeg
Hans Nielsen den yngre ligeledes af Janderup som Kj\u00f8ber have Dag den
27. January 1823 oprettet f\u00f8lgende Kj\u00f8bekontrakt med hinanden.
1. Jeg Jens Just Thomsen s\u00e6lger og afstaar herved til Hans Nielsen den
yngre, min, Ejendomsgaard i Janderup By og Sogn, som staar for Hart-
korn, Ager og Eng 3 Td. 2 Skp. 3 Fdk Alb. med alle dens Bygninger,
Friheder og Rettigheder, dens Andel i Forhold til sit Hartkorn tilh\u00f8rende
Anpart i Janderup Sogns Kongetiende, indbefattet, saaledes som jeg selv
har ejet den if\u00f8lge Skj\u00f8de af 13. Juni 1821, udstedt af min Moder Birthe
Marie Jensdatter Janderup med Laugsvarge Christen Jessen.
Foruden forbemeldte Sted med alle dens tilliggende Ejendomme, paav\u00e6-
rende Bygninger og hvad der i samme findes af som, mur-og nagelfaste
Ting, f\u00f8lger og med Gaarden 2 Heste, 2 K\u00f8er, 4 Kalve, Faar, 2 gl. Vog-
ne, 1 Plou og 1 Par Harver, 1 Sat gl. Hestetoj, en M\u00f8gbaare, 1 Hakkelse-
kiste og alt det Hjaldtr\u00e6, som findes i Bygningerne, endelig skal al den
Fodring af H\u00f8e og Korn, som er hjembjerget til Gaarden fort\u00e6res paa
samme eller til Kj\u00f8beren afleveres, hvorimod jeg Jens Just Thomsen for-
beholder mig selv alt Ud-og Indbo, som nu her er specificeret og hvad
aft\u00e6rsket Korn, der maatte v\u00e6re ved Fratr\u00e6delsen.
3. Gaarden modtages af Kj\u00f8beren Hans Nielsen den yngre til n\u00e6stkom-
mende 1. Maj 1823, og afleveres da af S\u00e6lgeren i den Stand den nu er
tilligemed de foranf\u00f8rte Ting, og forbinder jeg Jens Just Thomsen mig
herved til inden forbemeldte Tid at udkj\u00f8re den Gaarden v\u00e6rende
Gj\u00f8dskning og nedf\u00e6lge samme paa de Steder af Gaardens Mark som Kj\u00f8beren
anviser, ligesaa bor S\u00e6lgeren og saae Havren i n\u00e6ste Foraar hvor paavi-
ses, dog at Kj\u00f8beren leverer det forn\u00f8dne S\u00e6dekorn.
4. S\u00e6lgeren pr\u00e6sterer alle de Gaarden og Bygningerne paahvilende Skatter
og andre offentlige Udgifter som v\u00e6re forfaldne til Betaling for 1.
January 1823, hvorunder indbefattes baade Magazin, Korn og Tiender som
for bemeldte Tid ere forfaldne.
5. Alt bvad Pantegj\u00e6ld som er tingl\u00e6st og h\u00e6fter paa Gaarden n\u00e6stkom-
mende 13. Juny 1823 overgaar paa Kj\u00f8beren imod Afdrag i Kj\u00f8besum-
men. Ligeledes svarer Kj\u00f8beren den Aft\u00e6gt som if\u00f8lge Contract af 1.
August 1812 tilkommer Enke Birthe Cathrine Jensdatter i Janderup og
forfalder til f\u00f8rstkommende 1. Maj, samt holder sig for\u00f8vrigt bemeldte
Aft\u00e6gtscontract efterrettelig, dog Overensstemmel med den denne Con-
tract under 26. December givne Paategning.
6. Kj\u00f8besummen er fastsat til 1664 Rbd rede S\u00f8lv sige Eet Tusinde, Sex
Hundrede, Tresindstyve og Fire Rigsbankdaler rede S\u00f8lv, som udbetales i
f\u00f8lgende Terminer.
a. inden 5 Uger fra Dato erl\u00e6gges 72 Rbd rede S\u00f8lv siger Halvfjerdsinds-
tyve og To Rigsbankdaler rede S\u00f8lv.
b. til 13. Juny Snapstingstermin 1823, betales hvad der kan blive tilovers
fra Pantecreditorerne til S\u00e6lgeren, og til samme Tid er Kj\u00f8beren pligtig til
at stille lovlig Sikkerhed for Pantegj\u00e6lden, hvis han ikke er i Stand til
at udbetale samme.
7. Saasnart dette er sket udsteder jeg Jens Just Thomsen strax lovlig Skj\u00f8de
paa Gaarden, og forstaar det sig selv, at jeg med Skj\u00f8dets Udstedelse til-
lige overleverer Kj\u00f8beren alle de Hjemmelsdocum, Skj\u00f8der og Brand-
policer jeg paa dette Sted har Eje.
8. Foruden den forben\u00e6vnte Kj\u00f8besum forpligter jeg Hans Nielsen mig end-
videre til at svare den umyndige Mette Marie Thomasdatter, naar hun
bliver gift, en halv Seng og halv Bryllup saa og en halv Dragkiste eller
herfor 4 Rbd. 4 M. 124\/ Sk. rede Solv og til Niels Thomsen et halvt Scha-
tol eller Rbd. 2 M. 62\/ Sk. rede Solv.
9. Det stemplede Papir saavel til denne Contrakt som Skjedet, saa og til
disse Documenters Tinglaesning medgaaende Omkostninger, betales af
Kj\u00f8beren, ligesom de Udgifter som flyde af nye Obligationers Udstedelse,
hvorimod S\u00e6lgeren forpligter sig til at holde Kj\u00f8beren skadesl\u00f8st for,
hvad han betaler eller gj\u00f8r Udl\u00e6g for inden Skj\u00f8dets Udstedelse.
Til Vidnesbyrd om at vi frivillige paa begge Sider have indgaaet denne
Contract, have vi egenhandig underskrevet samme i Overv\u00e6relse af 2
Vitterligheds Vidner.
Janderup, den 27. January 1823.
Jens Just Thomsen. Hans Nielsen.
Til Vitterlighed
Niels Mortensen. Laurits Nielsen.
bay
L\u00e6st i \u00d8ster-og Vester Herreders Ret den 29. January 1823.
\u00d8lgaard.<\/p>

Af den mig if\u00f8lge denne Kj\u00f8bekontrakt tilkommende Kj\u00f8besum er Dags
Dato af Kj\u00f8beren Hans Nielsen d. y. betalt 72 Rbd. r. S. siger Halvfjerd-
sindstyve og to Rigsbankdaler rede S\u00f8lv, hvorfor herved qvitteres.
Janderup, den 21. Febr. 1823.
Jens Just Thomsen.
Til Vitterlighed
Chr. Hjerrild. Hans Olesen.<\/p>

Da Kj\u00f8bekontracten nu et og alt er opfyldt saa er Skj\u00f8de nu Dags Dato
udstedt
Varde, den 27. Juny 1823.
Jens Just Thomsen<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Der var un\u00e6gtelig stor Forskel p\u00e5 St. Hebo og Jens Just Thomsens Ejen-
dom. Den gamle Spejlmager har sikkert heller ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig glad for K\u00f8-
bet af Jens Just Thomsens forfaldne Ejendom. Han havde nok undt Hans
Nielsen en bedre, men p\u00e5 den anden Side var der gode Muligheder for, at
den kunne blive en god G\u00e5rd, n\u00e5r der kom et Par unge Folk til, og de
ikke var bange for at tage fat, og n\u00e5r de s\u00e5 fik lidt Hj\u00e6lp fra hans Side
skulle det nok lykkes for dem.
Efter\u00e5ret 1823 blev Hans Nielsen s\u00e5 gift med Maren Jensdatter, hun
var Datter af Skipper Jens Mathisen, Hjerting. Brylluppet stod i Hjerting, og
nu var de to om at bygge og lune om Reden. Der skulle bygges nyt Stuehus.
Det l\u00e5 dengang mod Nord og en faldef\u00e6rdig Lade mod Syd. Tidligere
havde Stuehuset ligget mod Syd; men da det var blevet for d\u00e5rligt at bo
blev Laden indrettet til Stuehus, og det gamle Stuehus blev Lade. Hans
Nielsen vendte om p\u00e5 det igen. Han brod Laden ned og byggede nyt Stue-
hus mod Syd, og det gamle Stuehus blev omdannet til Lade; men i den \u00f8st-
lige ende vedblev der at v\u00e6re Aft\u00e6gtslejlighed, og her boede Birgitte Ca-
thrine Jensdatter som Aft\u00e6gtskone. Hun havde sin lille K\u00e5lhave ud til Nord
og \u00f8st. Nogle Hyld og Ris har fortalt om Stedet, men nu er ogs\u00e5 de for-
svundet.
Den gamle Spejlmager, som var klar over, at det gamle Stuehus ikke var
til at bo i, var meget optaget af, at der skulle bygges et nyt, og han sendte
alt det Tr\u00e6 og T\u00f8mmer, der skulle bruges m. m. Blandt andet sendte han
ogs\u00e5 nogle store f\u00e6rdig lavede Vinduer men de var altfor store og kolos-
sale til den tids Byggeskik herhjemme, og de blev derfor ikke brugt. Da
Spejlmageren fik det at vide, blev han vred og sagde: Han kan vel bygge
s\u00e5dan, at man ikke beh\u00f8ver at krybe for at komme ind?” Chr. Hansen har
fortalt, at han godt husker de store Vinduer, som blev brugt som ,Hjald-
tra Vognporten.
Mulighederne for Sejlads p\u00e5 Varde \u00e5 var den gang bedre endnu. Der
var dybere Vand, og ved Siderne var den ikke s\u00e5 tilgroet som nu. Dybet
gik helt ind til Brinken ud for Marsk haverne. Skibene kunne l\u00e6gge til
her, og ved at l\u00e6gge et Br\u00e6dt over p\u00e5 Brinken, kunne Varerne let bringes
i Land. Den gang kunne Skibene ogs\u00e5 sejle ind i Store Mejlsb\u00e6k. Niels
A. Hansen har fortalt, at han husker at der var Fan\u00f8skuder i Store Mejls-
bak, og de lagde til Syd for det Sted hvor lille Mejlsb\u00e6k l\u00f8ber ud i Store
Mejlsb\u00e6k. Skuderne blev ladet med H\u00f8, og Kristoffer Knudsen havde v\u00e6ret
med til at k\u00f8re H\u00f8et derned.
Det er forst\u00e5elig, at Hjemmet i Holland pr\u00e6gede Hjemmet i Janderup,
og da der kom B\u00f8rn, blev de opkaldt efter hjemmets medlemmer i Holland.
Den f\u00f8rste af b\u00f8rnene var en Dreng, som blev opkaldt efter den gamle
Spejlmager og blev d\u00f8bt Anders. Den n\u00e6ste var ogs\u00e5 en Dreng. Han blev
opkaldt efter Marens Fader og kom til at hedde Jens Hansen. Nr. 3 var lige-
ledes en Dreng, og han blev opkaldt efter Hans Nielsens Fader og kom til
at hedde Niels Andersen Hansen.
Nu skete der det, at den \u00e6ldste af B\u00f8rnene som var opkaldt efter Spejl-
mageren, d\u00f8de, og det n\u00e6ste Barn, som f\u00f8dtes var en Pige, og da Spejlma-
geren gerne skulle opkaldes, kom hun til at hedde Andrea.
Omtrent samtidig kom der en Lov om, at Folk skulle tage et Stamnavn,
og Hans Nielsen syntes bedre om navnet Andersen end navnet Hansen, og
han talte derfor med Pr\u00e6sten om Sagen Pr\u00e6sten mente nok, at det kunne
lade sig g\u00f8re at f\u00e5 B\u00f8rnenes efternavn \u00e6ndret, s\u00e5 at de kom til at hedde
Andersen i Stedet for Hansen, og de B\u00f8rn som blev f\u00f8dt efter denne Tid
blev d\u00f8bt med Navnet Andersen, og selv kaldte han sig Hans Nielsen An-
dersen. Det gik dog s\u00e5dan, at B\u00f8rnene ikke fik Navnet forandret, hvad
der engang er skrevet i Kirkebogen lader sig ikke s\u00e5 let forardre. Derfor
har vi den M\u00e6rkv\u00e6rdighed, at de 3 f\u00f8rste af B\u00f8rnene er d\u00f8bt Hansen, og de
5 sidste er d\u00f8bt Andersen. Efter Andrea f\u00f8dtes atter en Pige, som fik Nav-
net Caroline. Hun er sikkert opkaldt efter Spejlmagerens anden Kone, for
det n\u00e6ste Barn var ogs\u00e5 en Pige, og hun kom til at hedde Lovise efter
Spejlmagerens f\u00f8rste Kone. S\u00e5 fulgte der en Dreng, som blev opkaldt efter
Spejlmagerens Plejes\u00f8n, Hans Nielsens F\u00e6tter. Han kom til at hedde Jens
Adam Jager Andersen. Den sidste var igen en dreng, og for at det skulle
v\u00e6re helt rigtigt, blev Spejlmageren igen opkaldt. Han kom til at hedde
Andreas Peter Andersen. Da Navnet ikke passer helt, er der givet den For-
klaring, at Anders og Andreas i Virkeligheden er et og samme Navn ligesom
Johannes og Jens, og at man p\u00e5 hollandsk kun har en Form for disse
Navne.
Hvor meget er der kommet fra Holland? Vi ved, at Hans Nielsen fik
Lov til at k\u00f8be en G\u00e5rd Janderup, og at Spejlmageren betale den.Efter
K\u00f8bekontrakten og Sk\u00f8de kostede G\u00e5rden 1664 Rdl. Da der blev bygget nyt
Stuehus, kom alt Tr\u00e6t, som skulde bruges, ligeledes fra Holland, og det var
en anselig Bygning, der blev rejst. Langden var 371 Alen og Bredden ud-
vendig 1242 Alen, mellem Gulv og Loft var der ca. 3 Al. 20″. At Hans Niel-
sen endvidere har f\u00e5et Penge til at k\u00f8be et Stykke Eng for tyder f\u00f8lgende
Tr\u00e6k p\u00e5, fortalt af Jager Andersen. Engang kom der en Mand fra K\u00e6rup
(han hed vistnok Kjeld og var fra den G\u00e5rd, som nu ejes af Kristian An-
dersen)til Hans Nielsen. Han havde h\u00f8rt, at Hans Nielsen vilde k\u00f8be Eng,
og s\u00e5 ville han s\u00e6lge ham et Stykke, men Hans Nielsen mente, at han
ikke havde for megen Eng til sin G\u00e5rd, og at han vanskeligt kunne und-
v\u00e6re den Marskfenne. Det m\u00e5tte Manden egentlig give ham Ret i, og han
indr\u00f8mmede, at Grunden til, at han ville s\u00e6lge, var den, at han skyldte
nogle hundrede Daler paa G\u00e5rden, og de var blevet opsagt. Han havde
fors\u00f8gt at l\u00e5ne dem, men det var ikke muligt, og nu s\u00e5 han ingen anden
Udvej end at s\u00e6lge engen. Hans Nielsen syntes ikke, Engen skulle fra
G\u00e5rden og det endte med, at han l\u00e5nte ham pengene. Det er et lille p\u00e6nt
Tr\u00e6k, som fortjener at mindes. Hans Nielsen har sikkert nok f\u00e5et pengene
af Spejlmageren til at k\u00f8be Eng for. Siden k\u00f8bte han en Marskfenne i Jan-
derup Enge, den s\u00e5kaldte Raunsbjerg Fenne.
De mange Gaver, der kom fra Hjemmet i Holland, kom ikke p\u00e5 en
Gang, men lidt efter lidt str\u00e6kkende sig over en l\u00e6ngere Periode. Mest kom
de vel i den f\u00f8rste Tid, og deres Ankomst m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig rette sig efter
Skibslejligheden. Det var vel nok ideelt at kunne pakke en Kiste i Amster-
dam og ad S\u00f8vejen f\u00f8re den til Hjemmet i Janderup. Hans Nielsens Marsk-
eng gr\u00e6nsede ned til \u00e5en, og der kunne Fanoskuderne l\u00e6gge til, og sa-
gerne bringes Land. Spejlmagerens anden Kone, Karoline, har sikkert fore-
st\u00e5et Indk\u00f8bet og Nedpakningen af de mange dejlige Ting. Det var et vel-
st\u00e5ende Hjem, der rakte det nyoprettede Hjem i Janderup en hj\u00e6lpende
H\u00e5nd, og der blev ikke sparet, men givet med rund H\u00e5nd. Far, Jager An-
dersen, har fortalt, at der p\u00e5 en Gang kom 3 Kister fyldt med Sager.En
af dem var fyldt med Leget\u00f8j til B\u00f8rnene; men Tidens Tand t\u00e6rer. Dukker,
Leget\u00f8jsheste og -k\u00f8er og -f\u00e5r fik ikke lang Levetid. Der var ogs\u00e5 meka-
nisk Leget\u00f8j som Spilled\u00e5ser, der kunne spille, n\u00e5r de blev trukket op
eller Klovner, der kunne lave Kunster; men heller ikke disse Ting varede
l\u00e6nge; men enkelte Ting huskes endnu f. Eks. en L\u00f8bevogn, hvori B\u00f8rnene
kunne l\u00e6re at g\u00e5, en Gyngehest en Faldhat, der skulle anvendes af de
mindre\u00e5rige og beskytte Hovedet, n\u00e5r de faldt. Ogsaa K\u00f8kkenudstyr blev
der sendt, f. Eks. et sindrigt Apparat til at stege K\u00f8d paa. Det kunne trak-
kes op med en Fjeder, s\u00e5 at det automatisk vendte den anden Side nedad,
naar Kodet var stegt p\u00e5 den ene Side. Det eneste der er tilbage af K\u00f8k-
kenudstyret er en Hakkekniv, som er i Brug endnu og ejes af Iver Nielsen,
Janderup. Hakkekniven overlevede Branden, da den gamle Slagtsg\u00e5rd
br\u00e6ndte .Sk\u00f8nt den var ret medtaget, blev den sat i Stand igen, men under-
gik dog den Forandring, at begge H\u00e5ndtagene blev rettet opad, medens
den ene af dem for var anbragt vinkelret paa Kniven. Hakkekniven har alt-
s\u00e5 trodset Tidens Tand og kan vare i Funktion en Gang imellem endnu.
Til Dagligstuen og Stadsstuen kom der et Linnedskab af fint Tr\u00e6,et
Dusin Stole med Laderbetr\u00e6k p\u00e5 S\u00e6derne. I G\u00e6stestuen blev der tapet-
seret med hollandsk L\u00e6dertapet med Guldtryk. Af andre Ting kan n\u00e6vnes et
hollandsk Stueur og et langtl\u00f8bet Jagtgev\u00e6r En gammel J\u00e6ger, som l\u00e5nte
Gev\u00e6ret fik et lille Stykke taget af L\u00f8bet, s\u00e5 det blev mere h\u00e5ndterlig, og
han sk\u00f8d mange Harer med det. Der var ogs\u00e5 en Klarinet, som desv\u00e6rre
ogs\u00e5 er g\u00e5et til. Endvidere blev der sendt rigeligt med D\u00e6kket\u00f8j og Lin-
ned. Smykker, Guld-og S\u00f8lvgenstande, men en Nat blev mange af de var-
difulde Genstande stj\u00e5let. Niels A. Hansen havde varet ude med Hestene
Syd for G\u00e5rden, og da han gik hjemad lagde han M\u00e6rke til, at Vinduerne
stod \u00e5bne, og da han unders\u00f8gte Sagen n\u00e6rmere, fandt han alle Skuffer
trukket ud og Kister \u00e5bne i Storstuen og alle de v\u00e6rdifulde Genstande
var borte.
Vel blev Tyveriet meldt til Politiet, men blev aldrig opklaret, selv om
man n\u00e6rede st\u00e6rk Mistanke til en Pige, som havde tjent paa G\u00e5rden.
Samme Nat skete der nemlig Indbrud Pr\u00e6steg\u00e5rden, hvor hun ogs\u00e5
havde tjent, og Mistanken styrkedes ved, at Karoline og Lovise bes\u00f8gte
hende i Hjemmet i Varde Kar, og de lagde da m\u00e6rke til, at en yngre S\u00f8-
ster havde en Kjole, der var syet af T\u00f8j, som var kommet fra Holland;men
der blev dog aldrig rejst Tiltale mod hende; men Hans Nielsen satte der-
efter Jernst\u00e6nger for Vinduerne i Storstuen. Af andre Ting kan n\u00e6vnes
store Sk\u00e6gm\u00e6nd (Dunker), som havde v\u00e6ret fyldt med Sirup. Chr. Han-
sen har fortalt, at en af Sk\u00e6gm\u00e6ndene blev brugt til Br\u00e6ndevin, en anden
til. Om deres Endeligt fort\u00e6lles der, at man havde v\u00e6ret i Engen og f\u00e5et
et L\u00e6s H\u00f8 p\u00e5, og da Pigen til Slut ville kaste Hestet\u00f8jrene op p\u00e5 l\u00e6sset,
var hun s\u00e5 uheldig at ramme Oldunken med Jernt\u00f8jrp\u00e6len, og den sidste
af de Dunke, som var kommet fra Holland, gik i Stykker.
Hvor meget er der nu tilbage? Kun grumme lidt. P\u00e5 den gamle G\u00e5rd,
som Spejlmageren betalte, findes et ret stort Spejl, hvori der er indslebet et
Billede af en kronet Mand eller Kvinde. Chr. Hansen har et lille Spejl, hvori
der ogsaa er indslebet et Billede samt en Glasprisme til Pynt.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Spejl tilh\u00f8rende Burgaard sl\u00e6gten<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u00a0I Burgaard
er der ligeledes et Spejl, og hos K\u00f8bmand Hans Nielsen, Varde, var der et
eller to Spejle, som vel nu findes hos B\u00f8rnene. Hos pens. L\u00e6rer Andersen,
Lejrskov, findes en Thed\u00e5se med kunstslebet Glas i L\u00e5get og p\u00e5 Siderne,
og endelig er der ogs\u00e5 den ovenfor omtalte Hakkekniv hos Iver Nielsen.
Hos Kaptajn Jacobsen, Frodesgade 25, Esbjerg, findes et gammelt Kaffe-
stel, som ogs\u00e5 menes at stamme fra Holland, og som er g\u00e5et Arv fra
Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt. Fra L\u00e6rer O. M. Olesen, Borridse Skole, pr. Thors\u00f8, har jeg
modtaget f\u00f8lgende Oplysning:
Jeg har efter Far arvet et meget fint Skrin af Fugle\u00f8jetr\u00e6 og Ibenholt.
P\u00e5 L\u00e5get er der en fin Stjerne af indlagt Ben. Min Farfar brugte det til
S\u00f8m og andet Skrammel; ved hans D\u00f8d arvede Far det og fik det pudset op.
Dette Skrin stammer fra Holland, vel sagtens fra den gamle Spejlmager.
I Oksby bor der to Br\u00f8dre, Jens og Kristian Knudsen. Deres Fader hed
Bertel Knudsen og Moderen Lovise. Hun var opkaldt efter Spejlmagerens
f\u00f8rste Kone. Det kunne v\u00e6re morsomt, om man kunne have f\u00e5et nogle Op-
lysninger om den f\u00f8rste Lovise og hendes Sl\u00e6gt. Man m\u00e5 g\u00e5 ud fra,at
n\u00e5r Lovise er opkaldt efter den f\u00f8rste Lovise, er Sl\u00e6gtskabet p\u00e5 hendes
Side. Lovise f. Jensen er fodt 19\/6 1853, Datter af G\u00e5rdmand Chresten
Jensen og Hustru Bertelline Nielsdatter Chresten Jensen er f\u00f8dt den 9\/1
1821, S\u00f8n af Jens Christensen Kolle og Hustru Ane Marie S\u00f8rensdatter.
Bertelline Nielsdatter er f\u00f8dt den 16\/1 1818 som Datter af G\u00e5rdmand
Niels Bertelsen og Hustru Maren Jespersdatterd\u00f8bt 25\/3 1781 i Oksby, d\u00f8d
18\/3 1847 Oksby Sogn). Sl\u00e6gtskabet er p\u00e5 Spindesiden, alts\u00e5 p\u00e5 Bertel-
lines Side. Hendes Fader Niels Bertelsen er f\u00f8dt 1781, d\u00f8d 30\/12 1864, hans
Fader hed Bertel Christensen og hans Moder Mette Nielsdatter Gade.
Om Niels Bertelsen fort\u00e6lles der, at han manglede Penge til at bygge Huset
om for, og da han var S\u00f8mand, rejste han ned til Spejlmageren i Holland.
Denne tog imidlertid ikke s\u00e6rlig godt imod ham. Kommer du nu igen for
at tigge om Penge”, sagde han, og Niels Bertelsen fik ingen Penge denne
Gang; men han kom igen, og da var Spejlmagere i bedre Hum\u00f8r.Der
har du Penge og var s\u00e5 god ved de gamle, sagde Spejlmageren, og Niels
Bertelsen fik end ogs\u00e5 en Tegning med, hvorefter Huset skulle bygges,
men Niels Bertelsen havde ogs\u00e5 andet at bruge Penge til, s\u00e5 Huset blev
ikke bygget efter Tegningen
Det st\u00e5r for\u00f8vrigt endnu og ejes af Arbejdsmand Mads Simonsen og er
alts\u00e5 bygget for hollandske Penge Niels Bertelsen havde 9 D\u00f8tre, som
alle havde f\u00e5et sm\u00e5 Gaver fra Holland. Efter Bertelline var der et lille
S\u00f8lvetui, hvori der var en S\u00f8lvstramejn\u00e5l med et aflang \u00f8je, og en lille
S\u00f8lvske, som brugtes til at fjerne Vokset af \u00f8rene med.
I Oksby havde der ogs\u00e5 varet Spejle med kunstf\u00e6rdigt indslebne Bille-
der. Der fort\u00e6lles s\u00e5ledes om et stort Spejl med en indslebet Krans eller
lignende, som Jes Gr\u00f8nberg havde sk\u00e5ret i fire lige store Dele. Hver af
Delene blev indrammet, og p\u00e5 denne M\u00e5de kunne fire f\u00e5 en lille Erin-
dring med hjemmefra.
Chr. Hansen og Carl Andersen af Janderup har engang, da de var k\u00f8-
rende til Oksby, haft Lejlighed til at bese et af de hollandske Spejle,men
nu er der vist ingen tilbage af dem.
Larer Kristensen, Lunde, har Sommerferi1939 v\u00e6ret i Arkivet Vi-
borg og har blandt andet s\u00f8gt at finde den f\u00f8rste Lovise, og Arkivar Carl
Lindberg Nielsen har i 1947 ogs\u00e5 fors\u00f8gt at finde hende. De har s\u00f8gt i de
gamle Kirkeb\u00f8ger fra Oksby, Ho, Janderup og Henne, men trods ih\u00e6rdig
S\u00f8gen fandt de ingen af det Navn. Lovise er vel s\u00e5 f\u00f8dt andet Steds og
ikke i et af ovenn\u00e6vnte Sogne.
Hvorledes gik det s\u00e5 Hjemmet i Holland?
Vi ved kun grumme lidt. Hvorn\u00e5r Spejlmageren er d\u00f8d ved vi heller
ikke, men der er kommet Gaver til Danmark efter hans D\u00f8d. Til Lovises
Konfirmation 1845 kom der T\u00f8j til 3 Kjoler samt Guld-og S\u00f8lvsmykker.
I Faddergave til Lovise i Oksby 1853 kom der 80 Dukater. P\u00e5 den Tid har
Spejlmageren, om han har levet, v\u00e6ret 99 \u00e5r, men det er meget tvivlsomt.
om han er blevet s\u00e5 gammel
Gamle Farbror Niels. Hansen har fortalt, at efter Spejlmagerens D\u00f8d
var der 110.000 Dukater i rede Penge, og dertil kom Bygninger, V\u00e6rksteder
og Lager samt tre Skibe i S\u00f8en m. m. m. P\u00e5 den Tid en meget betydelig
Formue. Hele denne Formue arvede Jager, som desv\u00e6rre forvaltede Arven
meget d\u00e5rlig, idet han satte det hele til, s\u00e5 det gik her efter det gamle
Ord: Hvad der kommer let, det g\u00e5r let.
Jager havde m\u00e5ttet savne en Moders K\u00e6rlighed og Vejledning, han
havde en Brist i Karakteren, havde f\u00e5et d\u00e5rlige Vaner, manglede den for-
n\u00f8dne Dygtighed til at indtage Spejlmagerens Plads; derfor m\u00e5tte det n\u00f8d-
vendigvis g\u00e5, som det gjorde. Formuen smuldrede hen, og Velstanden for-
svandt. Jager var gift, hans Kone kunne tale lidt Dansk, og de havde ogs\u00e5
B\u00f8rn, s\u00e5 m\u00e5ske lever der Sl\u00e6gtninge i Holland. Vi ved det ikke, men det
er meget sandsynligt, da der trods alt er T\u00f8mmer i Sl\u00e6gten.
0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historie om den gamle spejlmager er oprindeligt fortalt til Marius Jager Andersen i 1947, og med det i erindring n\u00e5r der bliver fortalt om “nulevende”,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":510,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"two_page_speed":[],"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-506","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","gallery-content-unit","wpcat-1-id"],"yoast_head":"\nDen gamle spejlmager -<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"en_US\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Den gamle spejlmager -\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Historie om den gamle spejlmager er oprindeligt fortalt til Marius Jager Andersen i 1947, og med det i erindring n\u00e5r der bliver fortalt om “nulevende”,...\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2021-04-01T18:51:52+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2021-10-06T15:01:54+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/yourgeni.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Holland.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"782\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"698\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Hans\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Written by\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Hans\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Est. reading time\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"34 minutes\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Hans\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/b46d9fe1604bb0014e8d44476a19bfe4\"},\"headline\":\"Den gamle spejlmager\",\"datePublished\":\"2021-04-01T18:51:52+00:00\",\"dateModified\":\"2021-10-06T15:01:54+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/\"},\"wordCount\":6761,\"commentCount\":0,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/Holland.jpg\",\"inLanguage\":\"en-US\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"CommentAction\",\"name\":\"Comment\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#respond\"]}]},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/\",\"name\":\"Den gamle spejlmager -\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/Holland.jpg\",\"datePublished\":\"2021-04-01T18:51:52+00:00\",\"dateModified\":\"2021-10-06T15:01:54+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/b46d9fe1604bb0014e8d44476a19bfe4\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"en-US\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"en-US\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/Holland.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/Holland.jpg\",\"width\":782,\"height\":698},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/2021\\\/04\\\/01\\\/den-gamle-spejlmager\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Den gamle spejlmager\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/\",\"name\":\"\",\"description\":\"Explore generations of family history through photographs, documents, stories and our interactive family tree\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"en-US\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/b46d9fe1604bb0014e8d44476a19bfe4\",\"name\":\"Hans\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"en-US\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/7894409351da514dd76df9071a490db2d45ba3f737ccfc1c31c1370480fb172b?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/7894409351da514dd76df9071a490db2d45ba3f737ccfc1c31c1370480fb172b?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/7894409351da514dd76df9071a490db2d45ba3f737ccfc1c31c1370480fb172b?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Hans\"},\"sameAs\":[\"http:\\\/\\\/yourgeni.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/yourgeni.com\\\/index.php\\\/author\\\/hans\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Den gamle spejlmager -","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/","og_locale":"en_US","og_type":"article","og_title":"Den gamle spejlmager -","og_description":"Historie om den gamle spejlmager er oprindeligt fortalt til Marius Jager Andersen i 1947, og med det i erindring n\u00e5r der bliver fortalt om “nulevende”,...","og_url":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/","article_published_time":"2021-04-01T18:51:52+00:00","article_modified_time":"2021-10-06T15:01:54+00:00","og_image":[{"width":782,"height":698,"url":"https:\/\/yourgeni.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Holland.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Hans","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Written by":"Hans","Est. reading time":"34 minutes"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/"},"author":{"name":"Hans","@id":"https:\/\/yourgeni.com\/#\/schema\/person\/b46d9fe1604bb0014e8d44476a19bfe4"},"headline":"Den gamle spejlmager","datePublished":"2021-04-01T18:51:52+00:00","dateModified":"2021-10-06T15:01:54+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/"},"wordCount":6761,"commentCount":0,"image":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/yourgeni.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Holland.jpg","inLanguage":"en-US","potentialAction":[{"@type":"CommentAction","name":"Comment","target":["https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#respond"]}]},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/","url":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/","name":"Den gamle spejlmager -","isPartOf":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/yourgeni.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Holland.jpg","datePublished":"2021-04-01T18:51:52+00:00","dateModified":"2021-10-06T15:01:54+00:00","author":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/#\/schema\/person\/b46d9fe1604bb0014e8d44476a19bfe4"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#breadcrumb"},"inLanguage":"en-US","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"en-US","@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#primaryimage","url":"https:\/\/yourgeni.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Holland.jpg","contentUrl":"https:\/\/yourgeni.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Holland.jpg","width":782,"height":698},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/2021\/04\/01\/den-gamle-spejlmager\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/yourgeni.com\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Den gamle spejlmager"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/yourgeni.com\/#website","url":"https:\/\/yourgeni.com\/","name":"","description":"Explore generations of family history through photographs, documents, stories and our interactive family tree","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/yourgeni.com\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"en-US"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/yourgeni.com\/#\/schema\/person\/b46d9fe1604bb0014e8d44476a19bfe4","name":"Hans","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"en-US","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/7894409351da514dd76df9071a490db2d45ba3f737ccfc1c31c1370480fb172b?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/7894409351da514dd76df9071a490db2d45ba3f737ccfc1c31c1370480fb172b?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/7894409351da514dd76df9071a490db2d45ba3f737ccfc1c31c1370480fb172b?s=96&d=mm&r=g","caption":"Hans"},"sameAs":["http:\/\/yourgeni.com"],"url":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/author\/hans\/"}]}},"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/yourgeni.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Holland.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/506","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=506"}],"version-history":[{"count":35,"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/506\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1125,"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/506\/revisions\/1125"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/510"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=506"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=506"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/yourgeni.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=506"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}