Notes

Nekrolog 

Engeline M. Francis RACINE Engeline M. (nee: Jensen) Francis, 93, passed away

 at the Lutheran Home for the Ag-ing, Milwaukee, Saturday, March11,2000

 Engeline was born in Albert Lee, Minn., on August 1, 1906. Sh was united in marriage

to Wesley J. Francis in 1941. She was employed as a teller at the American Bank, which

is now M&I Bank. She was a member of Emmaus Lutheran Church, and she did

volunteer work as a Pink Lady in the cast clinic at St. Luke's Hospital.

 Engeline is survived by one daughter and son-in-law, Marilyn (Ralph) Leach of Racine;

twogranddaughters, Shelly (Eric)Esson of Milwaukee, and Debra Graf of Minneapolis,

Minn. She is further survived by other rela- tives and friends. She was preceded in

death by her husband Wesley in 1998. vices will take place at Hanson Funeral Home

 on Tuesday, March 14, 2000, at 4: 30 p.m. with Rev. Mary Janz of ficiating.

Entombment will follow at West Lawn Memorial Park.

 There will be a visitation on Tuesday afternoon from 3: 30 p.m.until time of services at

the funeral home. Memorials to The

 American Heart Association have been suggested

 HANSON FUNERAL HOME

 3014 Northwestern Ave.

632-4479

Hun hed Anne Marie Isachsdatter og var en bondepige fra Stevns. Anne Marie kom fra en velhavende familie i Klippinge. Som kun 17-18-årig bliver hun i 1705 trolovet med en meget ældre (60 år gammel) gårdfæster i Lille Heddinge under pres fra hendes forældre. Hun udskyder ægteskabet og tilsidst ender sagen i retten, hvor hun bliver løst fra trolovelsen. Forældrene må indrømme, at de havde presset hende, præsten havde presset hende og hendes "venner".

Et par år senere bliver hun gift med sit hjertes udkårne den jævnaldrende Niels Madsen. Parret får et godt tilbud. Herregården Vemmetofte-Højstrup kan ikke få fæstere til dens meget fattige og ødelagte gårde i Frøslev, så parret modtager en gård uden at skulle betale for indfæstning samt en lovet istandsættelse af gården, da det ikke sker, pakker de deres ting og tager tilbage til Klippinge, hvor de fæster gård under hjemgodset Gjorslev. Herefter følger en retsag fra Vemmetofte, hvor båede parret og hendes far Isach Frandsen anklages for både tyveri, hæleri og rømning. De vinder sagen på alle punkter.

Niels Madsen ender som bondefoged i Klippinge, og hans efterslægt bliver de mest dominerende bønder på Stevns. En af deres sønner ender som godsejer.

Parret er et godt eksempel på, at bønder også havde rettigheder, og kunne gå imod de højeste i samfundet og vinde sagerne.

Christoffer var yngste søn af Valdemar 2. Sejr (konge 1202-41) og dennes anden dronning Berengaria af Portugal. Faderen forsøgte fra 1232 at sikre arvefølgen og et rimeligt forhold mellem sine da levende sønner fremover. Den ældste, Erik (Plovpenning), blev kronet til konge, mens de yngre sønner efter europæisk mønster blev tildelt mindre fyrstelen som standsmæssige forsørgelsesområder. Den næstældste, Abel, blev hertug af Slesvig 1232, mens Christoffer blev herre/hertug af Lolland og Falster. Et par sønner, født uden for ægteskabet, blev også forsørget med fyrstelen.

Kort efter faderens død i 1241 viste det sig imidlertid, at de yngre sønner ikke var tilfredse med deres positioner, og det udløste borgerkrig i landet. Borgerkrigen endte med, at Erik Plovpenning på dramatisk vis blev myrdet og kastet i fjorden Slien i 1250. Selvom der næppe kan være tvivl om, at Abel stod bag drabet, lykkedes det ham at efterfølge sin sønneløse bror som konge. Abel faldt imidlertid i krig allerede i 1252, hvorefter Christoffer formåede at overtage kongeværdigheden. Abel efterlod sig ganske vist tre sønner, men den ældste sad på tidspunktet for faderens død i fangenskab hos ærkebispen af Köln. Dette har utvivlsomt lettet Christoffers vej til tronen, men skabte til gengæld et fjendskab mellem Christoffer og hans efterkommere og Abels efterkommere, som varede i adskillige generationer.

Kelli Jo Cordes blev født den 13. november 1984 i Fairmont, Minn., Datter af David og Jackie (Dietz) Cordes. . Hun gik i skole i Fairmont og tjente senere sin GED.
Efter sin uddannelse arbejdede Kelli i forskellige plejehjem i området som sygeplejerskehjælper. Omsorg for mennesker kom naturligt for Kelli, da hun også tog sig af sine bedsteforældre, mens hun boede sammen med dem i Fairmont. Kelli havde for nylig tilmeldt sig Presentation College i Fairmont for at forfølge sin sygeplejegrad. Hun var i øjeblikket ansat hos D og B Plastics i Fairmont.
Familie og venner var af stor betydning for Kelli, da hun ofte ringede eller sendte en sms til dem bare for at kontrollere og sikre, at de vidste, at hun plejede. Hun var elsket af alle sine venner. Hendes livlige og dristige livslyst gjorde hende til en person, folk nød at være sammen med.

 Kelli døde lørdag den 2. maj 2009 som følge af en bilulykke nær Worthington, Minn.

Ken blev født 26. marts 1922 til Leslie Jorgen og Reba Evelyn Alder Madsen i Manti, Utah, hvor han voksede op med fire brødre og to søstre. Han dimitterede fra Manti High School i 1940 med mange "kysse" fætre.

I 1942 sluttede Ken sig til den amerikanske flåde og tjente under Anden Verdenskrig som en luftfartsmaskine. Da han kom hjem ved afslutningen af ??krigen, deltog han i Utah State Agricultural College i Logan, Utah, hvor han tjente en BS-grad i bygningskonstruktion med en mindreårig i elektronik i 1951. Han var en Aggie nogensinde efter.

Ken giftede sig med sin første kone, Joan Welty, i 1947, og de havde tre vidunderlige døtre. Efter en skilsmisse mødtes og giftede Ken sig med Erma Hale i Logan-templet i 1954. Dette ægteskab blev velsignet med en søn og yderligere tre døtre. Efter at Erma døde i 1993, blev Ken derefter beseglet til Mary Annette Haycock i 1994 i templet ved Jordanfloden. Hans ægteskab med Mary tilføjede otte stedsønner og deres familier til hans familie.

I tyve år arbejdede Ken på Hill Air Force Base som civil entreprenør. Han gik på pension første gang i 1977 og arbejdede derefter i tyve år til som tømrer og formand hos et par forskellige byggefirmaer.

Ken efterlades af sin kone Mary Madsen; en bror, Morgan Carl Madsen; en søster, Joyce Cox; døtre: Linda Sue Smith, Christa Stokes, Randi Catlett, Pamela Brown, Paula Bass og Ann Maloy; søn, Scott Madsen; og deres ægtefæller. Hans udvidede familie inkluderer yderligere otte stedsønner; fireoghalvtreds børnebørn; og 26 oldebarnebørn.

22 år gammel inde som soldat. Fra 1861- 1864 forlagt til Eckernførde. Krigsfange i Casel fra 29/6-20/8 1864.

Får medalje efter sin død

Hans Olsen pådrog sig en lungebetændelse efter at have være hjemme på Sjælland ved sin fars sygeseng. Døde efter sin hjemkomst. Hans dør d. 19. marts og hans far dør d. 15. marts.

De bliver begge begravet fra Mogenstrup Kirke

Han er døbt hjemme dagen efter fødslen. Ved forældrenes navne står der: Den udlagte Barnefader Inderst Christen Sørensen Billum og Anneken Birck, et løsagtigt Qvindfolk er Moder. Forældrene bliver gift godt en måned senere.

1826

Denne radering forestiller en ældre mand, iført ret lurvede klæder og træsko. I højre hånd holder manden et spidst instrument, mens han med den venstre arm holder omkring en urne, øjensynlig fra den yngre jernalder. I bag¬ grunden ses en jættestue. Raderingen er dateret 1862, og den afbildede mand er ifølge Strunks portrætfortegnelse den "omvandrende Børstenbinder, Glarmester, Poet og såkaldet Oldsamler" Christen Sørensen Billum. Men hvem var egentlig denne Billum, og hvorfor har Kornerup fundet det umagen værd at portræt¬ tere ham? Christen Sørensen Billum fødtes den 9. maj 1794 som søn af gårdmand Søren Christensen og Maren Jensdatter i Billum sogn ved Varde. Han har altså været omtrent 68 år gammel, da Korner¬ up udførte portrættet. Umiddelbart efter konfirma¬ tionen i 1809 rejste Billum til Sønderjylland, hvor han blev udtaget til det Holstenske Lansener Regi¬ ment. Hans lyst hertil synes dog ikke at have været overvældende, i hvert fald mødte han ikke op, blev så pågrebet og i 1816 indskrevet i lægdsrullen; her oplyses det, at Billum var 66 tommer høj, d.v.s. ca. 1,73 cm. Der findes vist ingen optegnelser om tiden i lan¬ senerregimentet og tiden lige efter hjemsendelsen må Billum have tilbragt på valsen. Næste gang han giver sig til kende er i 1823, hvor han måtte melde sig i Gram, idet han her havde besvangret et "ugift Fruentimmer" ved navn Anneke Andersdatter Birk. Men i 1825 var han til alters i Mjolden kirke - alene, så han har vel været på farten igen. 11826 blev Billum dog alligevel gift med Anne¬ ke Andersdatter, men da havde de også allerede to børn sammen. De fik snart flere og flyttede så en tid rundt forskellige steder i det sønderjyske. Af protokollerne fra en retssag i 1861, der skal omta¬ les senere, kan det læses, at Billum i 1828 blev idømt 5 års tugthus, som han afsonede i Gliickstadt. Om det har været økonomisk nød eller Billums trang til valsen er uvist, men i 1850 boede Anneke i hvert fald alene sammen med datteren Mette Ma¬ rie i Janderup fattighus. I folketællingen herfra står følgende notits ved Annekes navn: "NB. Manden bortreiste for et Par Aar siden. Ingen veed hvor han opholder sig". - Af den senere omtalte retssag fremgår det imidlertid, at Billum på dette tidspunkt opholdt sig i København, i Tugt- og Forbedrings¬ huset! Men i 1852 er Billum tilbage hos konen og dat¬ teren, for da tog de ophold hos sønnen Søren, der var blevet skolelærer. Familien levede dog stadig¬ væk af fattighjælp; i 1856 modtog Billum således "Brændsels-hjælp" og i 1861 modtog han "Hjælp til Klæder". - Og mon ikke det er de klæder, Bil¬ lum bærer på Kornerups portræt, der må stamme fra netop den tid? Er raderingen af Christen Sørensen Billum vel¬ kendt, så er det nok de færreste der ved, at portræt¬ tet blot er et enkelt billede i en serie, som Korner¬ up lod udføre af tusindkunstneren Billum. Denne lille serie tegninger, hvoraf altså en enkelt fandt anvendelse som forlæg for en radering, ligger nu i Nationalmuseets arkiv. Den første af disse tegninger (fig. 2) viser Bil¬ lum med en urne i hånden, idet han træder op af et plyndringshul i en gravhøj. Spydet, der også optræder på det raderede portræt, bærer han under ar¬ men, og i teksten til tegningen får vi forklaringen på dette instrument. Det er åbenbart et "antikvarisk Instrument", som Billum selv har udtænkt og la¬ vet, af Kornerup spydigt kaldet "den billumske Söger". På det andet billede (fig. 3) ses Billum inde i sel¬ veste Kong Gorms høj i Jelling. Han har sin søger i hånden, men er faldet i søvn; to af højens nisser undrer sig tydeligvis over den sære mandsperson. Sit ophold i Gorms høj har Billum næppe fået me¬ get ud af, men han kunne jo heller ikke vide, at han formentlig snarere skulle søge den gamle konge inde i kirken! Om billedet afBillum i kong Gorms høj virkelig rummer en historisk sandhed er vel uvist. Hvor meget oldsamleren iøvrigt fik ud af si¬ ne højundersøgelser fremgår af seriens tredje bille¬ de (fig. 4). Fjerde og tegneseriens sidste billede (fig. 5) vi¬ ser hvordan Christen Sørensen Billum, "Oldsam¬ leren, Poeten, Spaamanden, Børstenbinderen, Me¬ kanikeren og Plattenslageren", får sin velfortjente straf og falder i hænderne på de Vejle vægtere i ok¬ tober 1861. Denne sags forløb er beskrevet i rets¬ protokollerne og viser, at Billum næppe har hørt til Guds bedste børn. Den 10. oktober sattes Nørvang Tørrilds Herredsret på herredskontoret i Vejle, hvor man afhør¬ te Billum, som blev ført fiem "løs og uden Baand". Oldsamleren var under anklage for at have begået indbrud i Kvak Mølle i Skibet sogn natten mellem den 20. og 21. september, hvor han skulle have ta¬ get en bog, en terrin, en smørkande, en kop og et gardin. Arrestanten indrømmede, at han den 21. september havde solgt en terrin og en smørkande til en mand, der boede i nærheden, og havde som betaling modtaget penge samt nogle svinebørster (fig.6); til en anden mand, også lige i nærheden, havde han solgt bogen og gardinet. Men oldsamle¬ ren vidste ikke bedre, end at han den foregående dag havde købt disse ting på en auktion, men hvor denne auktion skulle have fundet sted, og hvem der afholdt den, kunne han ikke huske, ligesom han heller ikke kunne forklare, hvordan han var kommet hen til denne omtalte auktion. Og iøvrigt kunne han slet ikke opgive, hvor han i de sidste da¬ ge før det passerede drev rundt. Ja, faktisk ville han ikke aldeles fornægte muligheden af, at han kunne have stjålet genstandene i Kvak Mølle, men var det virkelig tilfældet, så var han ikke i stand til at afgive den mindste forklaring herom! Sagen var nemlig den, at han i den sidste tid havde været gan¬ ske forstyrret i hovedet, og iøvrigt glemte han ofte, hvad der var sket for ham, og han kunne også ind¬ bilde sig, at han havde oplevet noget, som aldrig var sket! 

Således hverken indrømmede eller nægtede Bil¬ lum tyveriet, velsagtens for på den ene side ikke at indrømme noget, der ikke ville blive bevist og på den anden side for ikke at benægte et tyveri, der måske blev bevist, og derigennem opnå en hårdere dom. Da auditøren, prokurator Glahn, altså ikke rigtig kom nogen vegne med Billum, spurgte han ham ud om hans hidtidige liv. Christen Sørensen Billum forklarede beredvilligt, at han i 1828 var blevet idømt 5 års straffearbejde, som han udførte i Gliickstadt, og siden blev han sendt hjem til Janderup, hvor han opholdt sig nogle år. Så, hævdede han, blev han forstander for en fattiganstalt i Gamst, boede siden atter i Janderup, så Enderupskov i Gram sogn, derfra til Stenstrup i samme sogn; endelig flyttede han til Aabel, hvor han stadig havde bopæl, og hvor han nu havde boet i syv år, med undtagelse af nogle smårejser af få dages varighed. I juni måned 1861 havde han så begivet sig til Jel¬ ling, da han gav sig meget af med oldsager! Herfra, såvel som fra Vejle, var han af øvrigheden flere gange blevet sendt hjem til Aabel, på grund af hans manglende subsistensmidler. Den 19. september var han blev indsat i arresten i Vejle, og den føl¬ gende dag havde arrestforvareren "sat ham på Veien efter Kolding", for at han skulle begive sig mod sit hjem. Dette havde han dog ikke taget til efter¬ retning, og han blev da arresteret i Bredsten Kro. Retten antog, at der var al mulig grund til at til¬ bageholde Billum for det anførte tyveri, idet man dog mærkede sig, at arrestanten ikke havde været straffet tidligere under denne herredsret, men altså gentagne gange var blevet sendt hjem på grund af manglende subsistensmidler. Det var også dom¬ meren bekendt, at oldsamleren under dennes op¬ hold i Jelling, havde været hengiven til druk. Den 15. oktober sattes da Nørvang Tørrilds po¬ litiret i Kvak Mølle, altså på gerningsstedet. Her forhørte man mølleforpagter Niels Peter Hansen, der blev forevist nogle af de genstande, Billum havde solgt; det drejede sig om en hvid fajenceterrin, to porcelæns-overkopper med forgyldt kant, en grøn smørskål og et groft gardin. Gårdejer Morten Quist af Bredstengård fremstod først og forklare¬ de, at hans hustru havde købt en bog, den viste ter¬ rin og smørkanden af en ubekendt person. Billum blev da - løs og uden bånd - ført ind, og Morten Quist hævdede efter sin bedste overbevisning, at det var denne mand, hans hustru havde handlet med. Dog havde manden ved den lejlighed haft en grå hat på hovedet, og ikke en sort, som han havde nu. Morten Quist kunne også tilføje, at oldsamle¬ ren havde haft tre dødningehoveder med i en pose og at disse kranier, efter Billums eget udsagn, skul¬ le stamme fra den anden side af Vejle; det var også her, Billum hævdede at have købt de omtalte genstande. Billum havde iøvrigt virket helt ædru. - En anden køber, Christen Enevoldsen Smed, blev da fremstillet; han forklarede, at den 21. september havde der indfundet sig en af ham ubekendt person i hans hus. Denne person havde bedt om tilladelse til at sætte sig lidt ned. Det havde Christen Ene¬ voldsen tilladt ham, og personen havde derpå taget en pose frem, og fra den pose tre dødningehoveder, en porcelænskop med gult bånd og et stykke grønt tøj; den ubekendte person hævdede at have købt tingene på en auktion og foræret dem til Christen Enevoldsen. Denne erfarede imidlertid samme af¬ ten, at der var begået et tyveri i Kvak Mølle den fo¬ regående nat. Herefter var han taget over til møllen og havde givet forpagteren tingene. Konfronteret med Billum, kunne han bekræfte, at det var denne mand, der havde indfundet sig i hans hjem. Dog havde han da haft en grå hat på hovedet. Billum havde iøvrigt ikke virket beruset. Sat over for de afgivne forklaringer, havde Bil¬ lum intet at bemærke. Han havde rigtignok haft en grå stråhat på, og de tre dødningehoveder havde han fået foræret af en ubekendt person, han havde mødt på sin vej. Han erkendte også åbenlyst, at genstandene var de ting, han havde henholdsvis solgt og foræret bort til Morten Quist og Christen Smed. Men han fastholdt stædigt sin påstand om, at have købt dem på en auktion, idet han alligevel heller ikke ville nægte pure, at han kunne have stjålet dem. Igen hverken nægter eller indrømmer Billum noget, men retten vil gerne afklare sagen. Mølleforpagter Niels Peter Hansen bliver bedt om at fo¬ revise det vindue, hvorfra tyveriet er sket. Retten skønnede, at man mageligt kunne stå udenfor og række hånden ind, idet vinduet - der vendte ud mod landevejen - kun sad halvanden alen overjor¬ den. Dette blev forholdt oldsamleren, der ikke kunne erindre nogensinde at have set det omtalte vindue, idet han dog ikke ville benægte, at det kun¬ ne være tilfældet. I den forbindelse forklarede en kone, der boede i værelset lige over stuen med vin¬ duet - en møllebygger Ludvigsens kone ved navn Georgine Jørgensen - at hun ved 3-tiden om natten den 21. september hørte klirren af glas, men hun havde ikke gjort sig nærmere overvejelser herom. 

Retten kunne altså ikke komme videre i sagen, og retshandlingen blev afbrudt og Billum blev ført tilbage til arresten. Tilbage i Vejle forsøger man igen. Man prøver nu at få Billum til at indrømme, og opregner igen hans lidet glorværdige karriere, de fem års straffearbejde i Gliickstadt, de 18 måneder i Københavns Tugt- og Forbedringsanstalt og endelig 5 dage på vand og brød for at have generet to gendarmer. Men Billum havde ikke mere at tilføje. Den 18. november 1861 afsagde man dom. Man hæfter sig ved, at Billum ikke har indrømmet tyve¬ riet, men at han - på grund af sin hang til brænde¬ vin - ofte taber hukommelsen. Man finder, at oms¬ tændighederne sammen med Billums egen forkla¬ ring gør det sandsynligt, at han virkelig har forøvet tyveriet. Christen Sørensen Billum bliver derfor idømt to års straffearbejde i forbedringshus, samt til at betale sagens omkostninger, herunder salæret til forsvareren. Billum var naturligvis ikke solvent, og den 26. november sattes fogedretten i Vejle. Her erklærer han sig atter ude af stand til at betale, da han kun ejer de allernødvendigste klædningsstykker, hvil¬ ket fogeden tager til efterretning. Det er vel åbenlyst, at Billum - med Kornerups ord - var en plattenslager. I vores øjne er to års tugthusarbejde for et simpelt rapseri, som tyveriet i Kvak Mølle vel er at betragte, en meget hård dom. Hvad angår Billums "antikvariske" virksom¬ hed, så kunne vi jo ønske os, at den var blevet bed¬ re belyst. Hvad bragte ham f.eks. til Jelling? Efter hans eget udsagn var det fordi han "meget har gi¬ vet sig af med oldsager". Det er vel typisk, at der under retssagen ikke bliver spurgt til denne del af Billums virksomhed, ikke engang da det fremgår, at Billum traver rundt med tre kranier i en pose. Denne del af Billums virke har ikke været interes¬ sant i juristernes øjne. Den nordiske forhistorie var så at sige kun lige blevet opdaget. Kun få år før havde oldsager ligget side om side med fossiler og vanskabninger, alt med status af kuriositeter. Om Billum faktisk tilbragte en nat i Jellinghøjen må vel stå hen i det uvisse. Han oplyser selv, at han kom til Jelling i juni 1861, da han jo "meget har gi¬ vet sig af med oldsager". Mellem juni og 19. sep¬ tember, hvor Billum blev arresteret, havde man påbegyndt udgravningen af højen. Den 27. august nåede man resterne af gravkammeret. Faktisk er der således ikke noget i vejen for, at Billum kan have tilbragt en septembemat i højen. - Og det er vel i Jelling, at Kornerup, der var medarbejder ved udgravningen, har truffet Billum. Det var først i løbet af Billums livstid, i bedre nationalromantiske kredse, at tanken om museerne opstod og bevidstheden om Skandinaviens forhi¬ storie. For et medlem af de nedre sociale lag, som Billum, har denne bevidsthed stået meget svagt. Det er vanskeligt at bebrejde ham, at han gjorde disse næsten ejerløse "kuriositeter" til handelsobjekter - det kunne man såmænd også finde på i museale kredse. Kendte man kun raderingen af Billum, kunne man måske nok synes, at det er en mild og venlig karakteristik, Kornerup har givet af Billum. Ken¬ der man imidlertid også tegningerne, forekommer skildringen at være noget mere spydig. Om det er den professionelles foragt for amatøren, eller om det Billums åbenlyse selviske motiver, der ligger bag Kornerups hånende karakteristik er ikke til at vide. Er det Billums motiver, som Kornerup finder uværdige, må det siges, at han langtfra var den eneste, der søgte at supplere sine indtægter gen¬ nem plyndring af gravhøje. Netop i det vestjyske håbede mangen en fattig karl, at lykken lå gemt i en gravhøj. Byttet fra højplyndringerne solgtes til medlemmer af det bedre borgerskab, som gerne gav en god skilling for et godt fund. På den måde kunne en rask karl med held tjene op til fire gange så meget i løbet af en vinter, som en tjenestekarl tjente på et helt år! Havde Christen Sørensen Billum imidlertid en ægte interesse for den danske fortid, må det have pint ham, at han skulle leve sin sidste tid under tysk herredømme. Hans fattigunderstøttelse, som i 1864 skulle sendes til Aabel syd for Gram, blev til¬ bageholdt af Varde postkontor på grund af krigen. Og da Christen Sørensen Billum den 27. maj 1869 døde, 75 år gammel, blev han begravet på Gram kirkegård, altså syd for Kongeåen.

En forårs dag i 1850, kom en købstadsvogn, kørende gennem Orten, og videre mod nord ad den alfare vej, der i århundrede var blevet befaret af, heste uden sko og vogne uden beslag, vognen standsede op ved gården Bahl i Outrup. På vognen sad en ældre og yngre herre. Den ældre var by og herredsfoged Stephensen, fra Varde, og den yngre var hans skriver.
Det var ikke gårdens ejer, Jens Sørensen, byfogeden ville tale med, det var hans Svoger Frands Larsen byfogeden , gerne ville tale lidt med.
Frands Larsen havde været på frierfødder, og ganske vist også fået et glad ja, men alligevel var der noget galt. Det var ikke Damens alder, der var noget i vejen med, hun var nær de haltreds.
Frands Larsen skulle altså giftes, og det med en Dame af stor herkomst, hun hed Dorthea Christence Gyldenfeldt, og var datter af afdøde Kaptajn Gyldenfeldt, der i mange år ejede Søveggård i Outrup sogn.
Hendes Mor var broderdatter til kammerråd Stockholm, der i årene omkring 1800, ejede Hennegård.
Dorthea Christence Gyldenfeldt havde en broder i Henne, der var vejbetjent, og han gik stærkt imod ægteskabet.
Han sendte en skrivelse til øvrigheden i Varde, hvor i der bl.a. stod, at Frands Larsen, som eneste søn ikke var værdig til at modtage faderens gård.
Dermed var terningerne kastet.
Øvrigheden kom ind i billedet, og det var årsagen til byfogedens besøg hin forårsdag i 1850. Frands Larsen boede i aftægts lejligheden hos sin Far og Stedmor, og det var her samtalen fandt sted, mellem Frands og byfogeden.
Tilslut sagde byfogeden til Frands: Ja Larsen, De fejler nu ikke noget, men alligevel skal de have en lægeerklæring, hos Distriktslægen krigsråd Murfeldt i Varde.
Gårdens ejer Jens Sørensen, stod ude på gårdspladsen, da byfogeden havde taget afsked med Frands Larsen, han siger da Jens Sørensen : "Den klage , jeg har modtaget fra vejbetjenten syntes ubegrundet", hertil svarede Jens Sørensen ; "ja min sviger fejler ikke noget, han mangler blot titlen Kammerråd" , ( det gav munterhed hos både byfogeden og hans skriver ).
Et par dage senere vandrer, Frands Larsen til Varde, og fik en god attest fra distriktslæge Murfeldt.
Frands havde nemlig en god skole- lærdom og ikke mindst i skriftlig Dansk og dertil en overmåde god håndskrift. Han var også en dygtig jæger og skød en mængde vildt, han holdt meget af at færdes ude på de store og øde heder med bøsse og jagthund. Det er også blevet sagt, at han havde meget tilfælles med Steen Steensen Blicker.
Ca. 4 uger senere stod de brudefolk i Henne kirke. Frands havde da købt en ejendom, i Overfidde i Henne sogn, og dermed var han selvstændig landmand. Det gik meget godt for dem, de var begge to godt tilfreds. Det var snart værre for vejbetjent Gyldenfeldt, thi nu havde han altså tabt “slaget” mod Frands Larsen. Men straks indleder han et nyt felttog, men denne gang mod Jens Sørensen persolig, og det kunne han gøre i kraft af sin stilling som vejbetjent.
Det var nemlig i den tid, da beboerne havde det, såkaldte pligtarbejde ved vore amts – vejes vedligeholdelse.
Jens Sørensen havde i sit stykke , at vedligeholde helt ude ved Nymindegab, Men efter den nu omtalte ” affære ” med Frands Larsen, kunne Jens Sørensen aldrig gøre sit arbejde godt nok til vejbetjenten, der ville have det kasseret. Men det lykkedes ikke for ham nogensinde, thi hver gang viste det sig ved en nærmere undersøgelse, at Jens Sørensen’s vejstykke var i god orden, men det var vel også hans pligt, da han på det tidspunkt var medlem af sogneforstanderskabet, og samtidig var han blevet beskikket som værge, for en mand i Outrup, der var gjort umyndig.
Men tilbage til Frands Larsen og hans kone. Det gik godt for dem, også økonomisk, i hans efterladte papirer, ses det at han var pengeudlåner. Da ægteskabet var barnløst, oprettede de testamente i 1865, og samtidig solgte de ejendommen og gik på aftægt. Dorthea var ikke rask dengang, hun døde i 1869, Frands overlevede hende kun ca. 2 år. Han forulykkede en kold januar nat i 1871, han havde i Outrup, men på hjemvejen gik han vild i tåge og kulde, og den følgende morgen, fandtes hans afsjælede legme, på en mark syd for Dejrup.
Ægteparrets store indbo blev solgt, i slutningen af maj , ved almindelig dødsauktion.
Frands kostbare jagtgevær blev købt af den kendte Chris Mathisen, i Vittarp, hvis Mor var søster til Frands Larsen.
Der var mange arvinger på begge sider. Den ældste Gyldenfeldt var Ane Elisabeth Marie født 1798, gift med Hans Peder Iversen Billumtarp, nr. 2 Jensine Gyldenfeldt gift med skrædder Jørgen Nielsen Henne Kirkeby, nr.3 Sophie Margrethe Gyldenfeldt gift med Thomas Peder Hansen varde, nr.4 Vejbetjent Gyldenfeldt Henne, nr.5 Johanne Bolette Gyldenfeldt gift Sivers Haderslev, nr.6 Niels S. Gyldenfeldt købmand i Haderslev, nr. 7 Hans Gyldefeldt København døde1871 inden dødsboet var færdigt, Frands LArsen havde 7 søstre, der kunne arve, men heraf 3 døde, alle tre havde dog livsarvinger. Staten kunne også bruge penge dengang, der blev betalt 4% i arveafgift, omkostningerne blev store, i forhold til arvens størrelse, Det var således kundgørelser i tre Dagblede bl.a. Berlinske tidende.
Selvfølgelig tog arvesagen lang tid, men den 23 april 1872, var sagen færdig fra skifterettens side, og alle arvinger blev tilsagt, at give møde den 25 april i By og Herreds kontoret i Varde, og de mødte også alle, enkelte ved fuldmagt, alle arvesagens forhold blev oplæst og godkendt ved hånds underskrift, der også gjaldt som underskrift. Vejbetjent Gyldenfeldt , var på det tidspunkt blevet pensionist, og han var den første der skrev sit navn, den næste var Jens Sørensen, Mon ikke også de to kunne betegnes som “Hovedpersoner “.

Kilde: F.K.-Stokholm

 Frederik Johansen, pralede altid med, at han var far til 21 børn. Familien siger 23 børn. Der er foreløbig fundet 20 børn i Ørsted og Højelse.

Da familien har mange børn, må de alle tidligt hjemme fra, alle inden deres konfirmation. For der er ikke fundet nogen konfirmationer i Kirkebøgerne i Højelse sogn.

Blev i 1420 såret i slaget ved Immervad under Erik af Pommerns krig om Sønderjylland. Var i 1434 rigsråd, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, som var det højeste politiske embede i Danmark næstefter kongen. synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger. I 1452 måtte kongen pga. et skifte i unionspolitikken afskedige Otte Nielsen som rigshofmester, men embedet blev i 1456 givet til Otte Nielsens søn, Erik Ottesen, og Otte Nielsen selv bevarede sit sæde i rigsrådet og forblev en af Christian 1.s mest betroede mænd.

Otte Nielsens magt- og godsudvidelse bragte ham på kant med konkurrerende jyske stormænd. Det førte til en række konflikter, hvoraf nogle blev løst ved rettergang, mens andre brød ud i åbne fejder. I 1454 opstod fjendskab med biskoppen af Aarhus, Jens Iversen (Lange), som følge af stridigheder om bl.a. kirkelige afgifter og rettigheder. Fejden, der kostede menneskeliv på begge sider og førte til voldelige opgør i Aarhus’ gader, var udslag af en mere generel magtkamp mellem kongemagt og kirke, hvor Otte Nielsen uofficielt repræsenterede kongemagten. Kongens støtte til Otte Nielsen var baggrunden for, at rigsrådet i 1458 ved et forligsmøde gav Otte Nielsen medhold i de fleste af hans klagepunkter, og at Århusbispen i 1459 blev fradømt de kongelige rettigheder i Aarhus, hvilket i realiteten gav Otte Nielsen sejren i fejden. Året efter, i 1460, kom Otte Nielsen og broderen Stygge Nielsen i fejde med herremanden Lage Brok af Gl. Estrup. Denne meget voldsomme strid, der bl.a. drejede sig om rettigheder til agrare ressourcer, men også havde politiske implikationer, varede helt til 1475. På det tidspunkt havde sønnen Erik Ottesen dog overtaget Otte Nielsens rolle som Lage Broks argeste fjende. Undervejs i fejden havde Otte Nielsen i 1466/67, da Lage Broks parti en overgang nød kongens gunst, mistet forleningen med Kalø slot som følge af anklager om embedsmisbrug.

Otte Nielsen og Else Holgersdatter, der var død 1470, blev begravet i et kapel i Franciskanerkirken i Randers, som de selv havde bekostet.

Ane Kirstine datter af Ane og Niels Frandsen, ejede gården i Billumtarp fra 1873 til 1902, flyttede omkring 1890 til nye bygninger på Tarpmark (Tarpvej 20).

Beliggenheden havde indtil da været på sydsiden af den nuværende Hobugtvej. Gården der havde hørt under Hennegaard og Søviggaard, blev købt i selveje i 1770, så det var en gård der i over 100 år havde været ejet af en fri bonde, Ane og Søren købte. 

Flytningen betød også et nyt tilnavne "Søren o æ mark". Navnet skulle vise sig at være holdbar. Hans Hansen var der flere der hed, men Hans Mark kendte alle. Ane og Søren solgte gården i 1902 og flyttede påaftaægt hos Ane og Hans Mark.

Efter at han var blevet konfirmeret uddannede han sig med den ham egne

 Energi til Landmand, men Lysten til Musikken sad ham i Blodet. Fra 1909-19 arbejdede han ved Landbruget, men

 samtidig passede han flittigt sin Musik derhjemme og sine Timer hos den

 fremragende Musiker Wulff, Varde. Nogen Tid var han i Aarhus for at ud-

 danne sig videre, og fra 1912-15 tjente han en stor Del af sin Lon ved at

 spille til Dans.

 Da han i 1918 havde aftjent sin Vaernepligt ved Marinen under Kom-

 mandor Cold, blev han i 1919 af Pastor Kromejer viet til Dagny Hansen i

 Janderup Kirke, og nu sogtc han bort fra Musikkens lidt lunefulde Indtag-

 ter til det mere sikre under De Danske Statsbaner og var Portor i Ringko-

 bing fra 1919-20, da der blev sat et brat Punktum for hans Virksomhed

 som Portor, idet han en Aften den 10/10 gled paa Trinbraedtet paa et ran-

 gerende Tog og fik venstre Ben beskadiget, saa det maatte amputeres. Til

 1925 arbejdede han som Kontormand ved Banen, men maatte saa tage sin

 Afsked med en lille Pension, da det andet Ben ikke kunde holde til den

 forogede Vagt. Dette skaffede ham et Par Aar paa Hospitalet, hvorefter han

 kom hjem for, sammen med sin Hustru at passe den Cigarforretning, som

 denne under hans Hospitalsophold havde startet.

 I Hjemmet i Bredgade levede og arbejdede han saa til sin Dod i 1942.

 For ham blev Hjem, Kone og Born alt, og med Hensyn til hans Livsskaebne

 ligger der en dyb Sandhed gemt Ordet: Hvad udad tabes, skal indad vin-

 des. Ved sin Grundighed, Dygtighed og Retskaffenhed kunde han -sin

 Svaghed til Trods skabe et smukt og godt Hjem for sin Hustru og sine to

 Dotre.

Gift med sin fætter.

Datter af Gmd. Søren Rasmussen og Kirsten Pedersdatter på gården matr.nr. 23 i Strøby Grøftemark - 'Svalemosegård'.
Magrethe Sørensdatter blev 5-10-1838 gift i Strøby kirke med Gmd. Ole Jørgensen i Klippinge.

Gift med sin kusine.

FT-1834:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge Gårde, 4. gård, FT 1834, A2314

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Jørgen Pedersen 62 Gift Gårdmand

Sidse Marie Isaachsdatter 63 Gift hans kone

Ole Jørgensen 30 Ugift deres søn

Peder Jørgensen 26 Ugift deres søn

Else Marie Isaachsdatter 66 Ugift konens søster

Kirsten Peitersdatter 24 Ugift Tjenestepige

Jørgen Madsen 11 Ugift dattersøn

FT-1840:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge By, 4. en gård, FT 1840, A2320

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 39 gift Gårdmand

Margrethe Sørensdatter 27 gift hans kone

Søren Olsen 1 ugift deres barn

Sidse M. Isaaksdatter 69 enke husfaders moder lever af Aftægt

Else M. Isaaksdatter 72 ugift hendes søster

Dorthe M. Hansdatter 23 ugift Tjenestepige

Peder Larsen 42 ugift Tjenestekarl

Niels Larsen 20 ugift Tjenestekarl

FT-1845:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge by for 16 gårde, 4. en gård, FT-1845, B3231

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 44 Gift Arvefæstegårdmand Magleby sogn, Præstø amt

Margrethe Sørensdatter 32 Gift hans kone Strøby sogn, Præstø amt

Søren Olsen 6 Ugift deres barn Magleby sogn, Præstø amt

Sidse M. Sørensdatter 5 Ugift deres barn Magleby sogn, Præstø amt

Bodil M. Sørensdatter 3 Ugift deres barn Magleby sogn, Præstø amt

Sidse Marie Isaaksdatter 74 Enke husfaders moder lever på aftægt Magleby sogn, Præstø amt

Else Maria Isaaksdatter 77 Enke hendes søster forsørges på Gården Magleby sogn, Præstø amt

Peder Larsen 48 Ugift Tjenestekarl Strøby sogn, Præstø amt

Peder Jørgensen 17 Ugift Tjenestekarl Klippinge Magleby sogn, Præstø amt

Dorthe M. Hansdatter 26 Ugift Tjenestepige Klippinge Magleby sogn, Præstø amt

FT-1850:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge by, 4. en gård, FT-1850, B5312

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 49 Gift Gårdmand her i sognet

Margrethe Sørensdatter 37 Gift hans kone Strøby sogn, Præstø amt

Søren Olsen 11 Ugift deres barn her i sognet

Sidse M. Olsdatter 9 Ugift deres barn her i sognet

Bodil M. Olsdatter 7 Ugift deres barn her i sognet

Jørgen Olsen 6 Ugift deres barn her i sognet

Peder Olsen 2 Ugift deres barn her i sognet

Peder Larsen 52 Ugift Tjenestekarl Strøby sogn, Præstø amt

Margrethe Johansdatter 34 Ugift Tjenestepige Store Heddinge Landsogn, Præstø amt

Sidse M. Isaaksdatter 80 Enke husfaders moder nyder aftægt her i sognet

FT-1855:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge, 180. en gård, FT-1855, B5872

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 52 Enkemand Gårdmand her i sognet

Søren Olsen 16 Ugift hans barn her i sognet

Jørgen Olsen 9 Ugift hans barn her i sognet

Sidse Maren Olsen 15 Ugift hans barn her i sognet

Bodil Olsen 12 Ugift hans barn her i sognet

Anne Olsen 2 Ugift hans barn her i sognet

Johanne Pedersdatter 26 Ugift husholderske Store Heddinge sogn, Præstø amt

Niels Pedersen 21 Ugift Tjenestekarl her i sognet

FT-1860:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Magleby Sogn, Klippinge By, En Gaard, 187, FT-1860, D5352

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Jørgen Madsen 37 Gift Gaardforpagter Klippinge

Anne Jensen 25 Gift hans Kone Magleby

Maren 1 Ugift Deres Barn Klippinge

Ole Jensen 20 Ugift Tjenestekarl Klippinge

Ole Jørgensen 58 Enkemand Gaardeieren Klippinge

Sidse Marie 20 Ugift hans Børn Klippinge

Anne Marg 8 Ugift hans Børn Klippinge

Jørgen 15 Ugift hans Børn Klippinge

Han skal efter fortællinger have handlet med hollændere, P. Damgård har skrevet følgende, som er et uddrag af en tale, han har holdt: »Den første generation, jeg kender på denne gård, dog kun af omtale, det var Olefar Per Kjan - som han blev kaldt. Han var købmand, og han handlede bl.a. med hollænderne, hvad det store varmebækken her på gården vidner om. Og det kunst¬ færdige stueur, det vakte især beundring ved, at det viste dato, måned og årstal, så var der skibe, der når det var i orden, sejlede hver gang det slog. Skibet kom og lagde til der nede - ve æ over -. I den næste generation var det Fanøskuder, der lagde til hos Niels Thuesen, han blev dog altid kaldt Olefar. Handlede mest med Fanøboerne, han dyrkede mange kartof¬ ler, og dem solgte han til dem, tillige fedede han kreaturer, som han rejste over med og slagtede, og den dag, det gik for sig, mødte Fanøkonerne op for at få lidt blod. Da kunne det ikke så godt gå an, hvis de var for velhavende, da kunne der falde stikpiller. Han var også den første, jeg så, der dyrkede roer, det var turnips, han passede køer og svin. Han var ikke så lidt af en forsøgmand.P. Kjærs svigersøn, Niels Thuesen, der var gift med Maren Pedersdatter, havde gården 1846-1886. han drev også handel, men i betydeligt mindre omfang.

Noter og henvisninger 1. Søren N. Raschs optegnelser, v/ H. K. Kristensen: En dansk bondeskip¬ pers historie. Udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt 1977. 2. »tut hør« er iflg. ODS sammensnoet hør. 3. Peder Damgård (1880-1966), kom 1887 som 8-årig ud at tjene på Fjord¬ gården. Hans stedmor, Mette Kirstine, var P. Kjærs barnebarn.

William "Bill" Charles Robertson was born on January 20, 1935,  in  Annandale, MN, to Harry and Alice Aldrich Robertson.  He graduated from Buffalo High School in 1953 and served in the U.S. Army from 1955 until 1957.   On June 13, 1959, Bill was united in marriage to Patricia Kowalke at St. John's Lutheran Church in Buffalo, Minnesota.   He worked for Peterson - Benson Hardware and Dairy Supply where he installed milking equipment.  After 1960 he farmed and worked as a John Deere Technician until 1967.  He continued farming and moved to Watkins in 1974 where he started hauling milk and grain.  He retired from trucking in 2002 but continued to farm.  William was a member of St. Matthew's United Church of Christ in Forest City.  He was active in the Forest City Thrashers, the Olivers Club and local politics.  He enjoyed antique tractors, snowmobiling, woodworking, tinkering, and especially spending time with his grandchildren.

William is survived by his wife Pat of Watkins; children Terry Joy Robertson of Lusby, MD, Debbie Ralph Donnay of Albany, MN, Danita John Piepenberg of Litchfield and Amy Robertson of Watkins; grandchildren Thomas, Jaime, Kelsey, Jacob, Steven, Michael, Benjamin, Kristina, Kimberly, Ashly, Molly and Kayla; greatgrandson Jason Harvey Schlangen; brothers Wes Verna of Cokato and Jim Connie of Jacksonville, FL; and sister Harriet Bill Rothlisberger of Albuquerque, NM.  He was preceded in death by his parents.

Peter Jensen, pioner bosat i Joplin-samfundet, døde fredeligt i sit hjem fredag ??aften i sidste uge, i en alder af 75 år.


Peter Jensen blev født i København, Danmark, den 7. februar 1870 og kom til USA for 58 år siden. Han boede en tid i Alden, Minnesota, hvor han arbejdede som stenhugger. Han flyttede senere til North Dakota, hvor han boede sammen med sin familie i en periode og kom derefter til Montana og ankom til Joplin-samfundet i 1909, hvor han overtog en gård og fulgte landbruget i en årrække. I de senere år lavede han sit hjem i Joplin og arbejdede i sin gamle butik indtil det allersidste.

Pete Jensen, som han kærligt blev kendt af en bred kreds af venner og bekendte, var en af ??de mest kendte mænd i hele amtet. Han var en mand med solrig disposition og dannede og holdt mange varme venskaber under sin lange ophold i amtet. Han var en dygtig håndværker og hjalp med at opbygge mange strukturer i hele denne del af staten. Hans hukommelse vil blive værdsat af alle, der kendte ham.

Efterkommere er tre sønner, Harold og Walter Jensen. af Chester og Victor Jensen fra Pasco, Wash .; fire døtre, fru Easton Anderson fra Los Angeles, fru Rudolph Reisenauer fra Vancouver, Wash., fru George Haney fra Butte og fru Allen Schwartz fra Gildford; 13 børnebørn og 2 brødre.

Liberty County Times (MT), 6. september 1945

Anna Dorthea blev uddannet hos fysikus Fridsch og var derefter jordemoder for Billum og en del af Janderup sogn. 1802 svarer Jørgen
Jensen 2 rdl. i landg. og yder 2 gangdage årlig. Hans ejendom var den første der flyttedes ud fra Tarp, det var den, der senere blev til Billum Møllegård. Jørgen Jensens enke købte den til selveje fra Hesselmed i 1809 for 130 rdl. Det ser ud til, at deres søn Peder Rygård Jørgensen, f. ca. 1782, har overtaget stedet, han var smed og kendt for at være umådelig stærk. Han blev i 1813 gift med Mette Simonsdatter, datter af Simon Nielsen i Outrup. Hun døde 1821, 30 år gammel. Peder Rygård har nok solgt ejendommen mellem 1824 og 26 til sin svoger smed Niels Jensen Simonsen, f. ca. 1800 i Outrup, han var gift med Ane Marie Sørensen, f. ca. 1805 i Al.
***

Jens Hansen af Øster Vrøgum, hans barn *Zidsel Jensdatter.
(FT87 i Nybroe, Outrup sogn, død 1788 i Ål sogn)
Baaren af Niels Hansens kone af Øster Vrøgum. (Karen Jesdatter)
Jens Jensen af Allerslev i Outrup sogn, Hans Olufsen af Præstegaarden, Niels Hansen af Øster Vrøgum, Jes Clemmesens datter Anne Jesdatter, Anne Hansdatter af Øster Vrøgum.
(moderen @Anne Pedersdatter FT87 nr. 54)

Jens Hansen af Ribe stift, ægteskabs bevilling i forbudne led.
Bevilger og tillader, at Jens Hansen, og Maren Sørensdatter af Skødstrup i Ål sogn udi Ribe stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hans ved døden afgangne hustru, Sidsel Henriksdatter, og bemelte Maren Sørensdatter, skal have været sødskende børn. Fredensborg den 2 august 1737.

 Did 20 years in US Navy, nuclear subs. Toured the world and did not see a thing. 

Funeral service for Darrel E. Plumhoff, 93, of Fairmont, MN will be 11:00 a.m. Saturday, January 14, 2017 at St. Paul Lutheran Church in Fairmont. Burial will follow the service at Lakeside Cemetery with full military honors performed by the Martin Co. V.F.W. Post 1222 and the Lee C. Prentice American Legion Post 36. Visitation will be 4:00 – 7:00 p.m. Friday, January 13, at the Lakeview Funeral Home in Fairmont and will continue one hour prior to the service at the church on Saturday. Darrel passed away Tuesday afternoon, January 10, 2017 at the Ingleside Residence.

 Erik var meget optaget af pilgrims- og korstogstanken. I 1103 bestemte han sig for at drage til Jerusalem, og indsatte sin ældste søn Harald Kesja sammen med den nyudnævnte ærkebisp Asser som regenter. Erik drog via Italien, hvor han som nævnt udvirkede oprettelsen af et nordisk ærkesæde, og Byzans, hvor han blev venligt modtaget. Han sejlede videre til Cypern, hvor han i sommeren 1103 blev syg og den 10. juli døde. Dronning Bodil fortsatte sin færd, men døde på Oliebjerget udenfor Jerusalem. Erik Ejegod blev begravet i Paphos på Cypern, hvor der i dag findes en mindetavle for ham.

Valdemar bekæmpede i hele sin kongetid mulige tronkandidater. Blandt modstanderne var Buris Henriksen, Erik 3. Lams uægte søn Magnus samt brødrene Karl (d. 1176) og Knud (d. 1176), der tilhørte Thrugotslægten og var efterkommere af Knud 4. den Hellige; bortset fra Karl, som blev dræbt i et slag, endte de alle deres liv i Søborgs fangekældre. Valdemars magt byggede især på de sjællandske stormænd, herunder Hvideslægten med bl.a. brødrene Esbern Snare og Absalon. Da Eskil trak sig fra sit embede, lykkedes det Valdemar at få Absalon valgt som ny ærkebiskop fra 1177. Skåningerne ville imidlertid ikke regeres på sjællandsk, og der udbrød et oprør, som konge og ærkebiskop kun med besvær fik kontrol med. Både ved denne lejlighed og ved flere af vendertogene måtte kongen opgive at få de jyske stormænd med. Valdemar den Stores regeringsperiode sikrede ikke desto mindre rigsenheden; året 1157, da han blev enekonge, markerer således både afslutningen på den lange urolige tid efter 1131 og indledningen til det, som i Danmarkshistorien kaldes Valdemarernes storhedstid.

Toke Skjalmsen, d. .ca. 1145, godsejer, klostergrundlægger. Død i Fjenneslevlille k., senere overført til Sorø klosterk. S. optrådte efter Knud Lavards drab sandsynligvis som sine brødre blandt sjællændernes ledere (1131). Grebet af det kirkelige opsving lagde han sammen med sine brødre Ebbe og Asser Rig planer om at stifte et kloster i deres hjemstavn, men han følte døden nærme sig inden forehavendet var kommet til udførelse og skænkede da halvdelen af sin hovedlod til det vordende kloster. Tillige overgav han hemmeligt Asser Rig seksten mark guld til opførelse af kirken (ca. 1145). Af Tokes og deres eget gods grundlagde Ebbe og Asser dernæst Sorø kloster, og Asser døde som munk i klosteret. S. blev jordet i Fjenneslevlille kirke men Absalon overførte senere hans og Skjalm Hvides ben til Sorø kloster hvis grundlægger han frem for nogen anden måtte kaldes.

Lois Ann (Jensen) Loverink blev født på en gård nær Alden den 11. august 1934 af Harold og Catherine Jensen. Hun havde en søster, Elsie (Jensen) Vint. Hun deltog og dimitterede fra Alden High School i 1952.

I 1953 giftede hun sig med Richard Loverink og fik to børn, Scott Loverink og Bambi (Loverink) Jung. Hun havde 16 niecer og nevøer, tre børnebørn og otte oldebørn. I 2002 flyttede hun til Californien for at være i nærheden af ??sin datter og søster og deres familier. 

Blev kaldt Marie. Boede på Edisonsvej i København. Døde få mdr. efter at være kommet på plejehjem

Han var indkaldt til sikringsstyrkerne under 1. verdenskrig og blev korporal.

Our beloved father died on July 22, 2020 at his home in Tempe. Bill was a longtime resident of Tempe, a place he called home for almost fifty years. Bill was happily married to Charleen for over 42 years until her passing in 2010. Bill met Charleen on a blind date in their home state of Minnesota. While in the US Air Force and stationed in Germany, Charleen joined Bill for a month-long adventure that resulted in a marriage proposal under the Eiffel Tower in Paris. They were married in Burnsville, Minnesota a mere month after Bill's 1967 honorable discharge from the US Air Force. Daughter, Sheila, was born a few years later and after relocating to Tempe, Arizona for work, daughter, Audra, was born. Bill worked for over forty years at U-Haul, beginning as a welder, then moving through the ranks to become the long-time manager of the U-Haul redistribution warehouse (Kar-go) in Tempe. Bill was very proud to work for U-Haul, and was very dedicated to his career. Many of the processes and procedures he put in place over the years are still used today. Bill was loved by all, he would often joke that he had only acquaintances, not friends, but everyone of his friends knew better. He was the life of the party and wherever he went people were genuinely happy to see him and hear his stories. He had an infectious smile and a great full-belly laugh. He lived life on his terms with no regrets.
Bill will be remembered as his family's rock, their voice of reason, and their guide in life. Bill could be seen riding his bike around Tempe, and was a fixture at McClintock High School football & baseball games, swim meets, and Little League games. He loved the Minnesota Vikings even though they were quite often a source of disappointment. Bill was one of the most authentic and straightforward people in this world, and his honesty and wisdom will be missed. Bill is preceded in death by his beloved wife Charleen, and his parents, Warren and Betty Smith. Bill is survived by his daughters, Sheila (Steven) Sanders and Audra (John) Masche, and his five wonderful grandchildren Cheyn, Mathias, Kavin, Ava and Jack, his sister Judy (Paul) Kenady, his brother Bayne (Vicky) Smith and, and numerous nieces and nephews. In lieu of flowers, the family requests donations to Hospice of the Valley as this was Bill's favorite charity. A private graveside service will be held at the National Memorial Cemetery of Arizona. Tempe Mortuary is handling the arrangements.
Published in The Arizona Republic Jul.30, 2020.

Beth A. (Hanson) Jensen, 87, who was born/raised/lived in Chester until 1962, then moved to Kalispell where she died at Edgewood Vista on Tues/Apr. 21, 2015. Viewing for Hi-Line friends will be Sunday & Monday (April 26 & 27) at Rockman Funeral Chapel in Chester (406-759-5550). Mass will be 2:00 p.m. Wednesday (April 29) at Risen Christ Church in Kalispell (65 W. Evergreen Drive), with viewing at 1:00 p.m. at the church. Beth is survived by daughters, Arlene McFarland of Kalispell, Christine Hale of Hurricane, Utah, and Twyla Stoddard of Kennewick, WA; 8 grandkids & many gt-grandkids; and sister, Beverly Bergh of Longview, WA. She was preceded in death by her parents (Albert & Leatha), husband ("Eddie"), sisters (Mary & Edith), and brothers (Alfred & Albert).

OBITUARY for MildredDorisSkov; recent residence: IN; published by Burns Kish Funeral Homes & Cremations-Munster. MILDRED "MILLIE" SKOV MUNSTER, IN MildredDorisSkov, age 97 of Hartsfield Village, Munster, IN passed away peacefully March 21, 2015. She was born December 2, 1917 in Chicago, IL. Proceeded in death by parents: Carl and Dorothy Sieg; brother, Harry and husband of 62 years, Howard. She will be deeply missed by children: Doris Ann Dooley, Laurie (Sheila) Skov, Joyce (Scott) Woolery, grandchildren: Cory Deadon, Toby Skov, Robin Schawe, Craig Dooley, Hillary Paulder, Jessica Parcheta, Russell Woolery, Melissa Levy, Catherin Kuroki, 13 great grandchildren: three nieces and a nephew. Special thanks go to Dorjpagma Enkhbat for her tender care in the last few years of her life. Millie graduated from Ryder School in Chicago in 1932 and lived her entire life in the area. She was a member of First United Evangelical Lutheran Church for over 60 years, belonged to the Lambda Tau Delta sorority and was a 70 year member of the Starlite Chapter of the Eastern Star. She volunteered countless hours teaching English as a second language.

Dámaso Antonio Gómez Ruiz was born on 11 December 1846, in Matienzo, Ruesga, Santander, Spain as the son of José Gómez Barquín and Josefa Ruiz Lavín. He married Lorenza Rosalia de Jesus Sanchez Garces on 28 August 1874, in Jamiltepec, Santiago Jamiltepec, Oaxaca, Mexico. They were the parents of at least 2 sons and 7 daughters. He died on 29 November 1909, in Jamiltepec, Santiago Jamiltepec, Oaxaca, Mexico, at the age of 62.

OBITUARY for Keith Vint; recent residence: Rancho Palos Verdes, CA; published by Green Hills Mortuary & Memorial Chapel. Keith B. Vint Keith Vint passed away peacefully, on April 9th at His home in Rancho Palos Verdes. He was 81. Keith was born in Freeborn County Mn. On July 21, 1934 to Dagmar and Floyd Vint. He was the 5th child of 7. James, LaVaun, Lorene, Darryl, Robert and Sandy. He grew up on a Farm in Freeborn County. After High School he attended the U Of Mn for 1 year, then decided to join the Army. He was discharged 12/6/54 and met the Love of his life, Elsie, 17 days later. They were Married on June 23rd 1957. In 1958, He graduated from the Mn.School of Business. They had their first daughter, Debbie, in 1959. They decided to move to So.Ca l and in 1961, Toni was born. He worked various jobs as an accoutant. In 1970, He started to work for Miracle Playground Equipt, selling to ALL the cities and parks throughout So.Ca l. for 46 years. He was a member of the Lions, CPRS, Thrivent, SCMAF and served on the Board for Bobby Sox Softball. Keith was blessed with 2 Grandson's Mark and Keith Famularo, numerous nieces and nephew's and several great nieces and nephews. Family has been a member of Ascension Lutheran Church since 1962. A viewing will be held from 3 to 8 at Green Hills on Saturday April 16th. Funeral is at 2pm at Ascension Lutheran Church on Sunday the 17th. 

Martin Oluf Jensen er født den 29. Marts 1892 i Aalekrogen, Magleby Sogn, Stevns Herred, som Søn af Hmd Ole Jensen og Hustru Ane Olsen, 21 Aar - Aalekrogen. (Viede 8. Maj 1891 i Mglby Kirke).

Døbt Søndag d. 8de Maj 1892 af Sognepræsten i Kirken.
Faddere:
Pige Ane Margrete Jensen (p.t. Magleby) København
Hmd. Christen Andersen, Aalekrogen
Ungkarl Hans Peter Jensen, Klippinge Magleby
Gmd. u. Hans Rasmussen, Magleby
Alderen på moderen er ved dåben angivet til 21 år.
Kilde: LAK Magleby Sogns Kirkebog Rullefilm 3-489,8-12 f. drenge side 1/3
Vaccineret den 14. juni 1892 af Læge J. Ro(b)èn.
1906:
Martin Oluf Jensen blev konfirmeret i Magleby Kirke den 22. April 1906 af Pastor Kønigsfeldt.
Kundskab og Opførsel:mg--mg
Kilde: LAK Magleby sogns Kirkebog Rullefilm 3-489,8-12 konfirmerede drenge Side 101/4
Martin bliver udskrevet af Magleby Skole pr. Klippinge den 26. april med flg. karakterer:
Religionkundskab: mg - Boglæsning: mg x - Skønskrivning: g x - Riskrivning: mg - Regning: mg? - Skriftlæsning: ug? - Fædrelandshistorie, Geografi og naturlære: mg. Underskrevet Carl Henrichsen.
Den 1. maj 1906 til den 30. oktober 1907, tjener Martin hos H. Sørensen ?
1907:
Martin tjener på Søholm fra den 1. november 1907 til den 1. april 1911, hvor han skal til soldatertjeneste. Han forlader gården med den bedste anbefaling.
1911:
Den 19. april påbegynder Martin sin tjeneste ved 4. dragonregiment. tjenesteforholdet ophører den 6. november, men genoptages den 25. december.
1912:
Martin bliver hjemsendt fra 4. Dragonregiment den 7. oktober og tilført Lægdsrullen for 2. Udskrivningskreds, 94. Lægd, Bogstav H, Nr. 7. Han betegnes som værende "flink, paalidelig og ædruelig. Hans forhold i og uden for Tjenesten har været særdeles godt". Underskrevet Th. Thomsen.
Martin forlader Magleby Sogn og drager til Næstved den 15. oktober. Her tjener han, fra den 15. oktober 1912 til den 1. maj 1913, ved Næstved Maltfabrikker, som han forlader med den bedste anbefaling fra Kristian Andersen. Lønnen er, iflg. skudsmålsbogen 30 kr pr. måned.
1913:
Martin forlader Næstved den 30. april. Han tager tilbage til Magleby Sogn, hvor han bliver tilmeldt den 12. maj.
Den 5. december bliver Martin gift med Marie Elisabeth Jensen.
1917:
Den 1. januar bliver Martin ansat som banearbejder ved Det Østsjællamdske Jernbaneselskab, som han, efter eget ønske, forlader med udgangen af maj 1919. Løjtnant Poul Rasmussen, Overbanemester i Haarlev, medgiver Banearbejder Nr. 18 M. Jensen, sin bedste anbefaling.
Martin søger en stilling som Portør. Hvor vides pt ikke.
1931:
Martin udskrives endeligt af Lægdsrullen fra den 31. december 1930 at regne. Underskrevet den 2. januar 1931 af K.H. Hansen.
1968:
Martin Oluf Jensen afgår ved døden den 13. december, kl. 01.55, på plejehjemmet Enggården i Dragør. Læge Poul Dick udfører ligsynet kl. 11.00 samme dag. Begravelsesattesten er udfærdiget af Pastor Svend Aage Andersen, Dragør Kirke, den 18. december 1968.
Hustruen, Marie Elisabeth Jensen, sidder herefter i uskiftet bo, jvnf. skifteretsattest af 27. januar 1969.
Bopæle:
Den 3. maj 1926 flytter Marie og Martin ind på Peder Lykkesvej 6, 1.th. 2300 København S. (Tilflyttet fra Wilsonsvej ?).
Den 4. september 1930 flytter familien til Dragør, St. Grønnegade 13, 1.sal. (Nuværende Chr. Mølstedsgade).
Mellem 1930 og 1937 flytter familien Vestgrønningen 10, st.tv. Dragør.
1. december 1937 flytter familien til Drogdensvej 15, Dragør.
15. november 1952 flytter familien til Dragør Stationsplads 5, Dragør.
1. april 1958 flytter Marie og Martin til Engvej 92, 1.th. Dragør.
Ansættelser:
1. april 1919 som Portør ved Amagerbanen.
1. april 1923 som Portør ved Amagerbanen.
1. marts 1945 som Overportør i 13. lønklasse ved Amagerbanen.
1. maj 1951 som Kørselslederassistent i 13. lønklasse ved Amagerbanen.
1. oktober 1958 som Togfører i 10. lønklasse ved Amagerbanen.
Martin var i en årrække ansat som Sognefoged i Dragør.
More About Martin Oluf Jensen.:
Baptism: 08 May 1892, Magleby Kirke..201
Burial: 17 Dec 1968, Dragør Kirkegård..202
Confirmation: 22 Apr 1906, Magleby Kirke..203
Occupation: Sognefoged..
More About Martin Oluf Jensen. and Marie Elisabeth Jensen.:
Marriage: 05 Dec 1913, Magleby Kirke, Magleby Sogn, Stevns Herred, præstø Amt..204, 205
 Marriage Notes for Martin Oluf Jensen. and Marie Elisabeth Jensen.:
1913
Ungkarl, Arbejdsmand Martin Oluf Jensen i Mby Markhuse, født den
29de Marts 1892. Søn af Hmd. Ole Jensen og Hustru Ane Jensen f. Olsen, Magleby Markhuse.
Pige Marie Elisabet Jensen i Søholm Skov født i Gjorslev Bøgeskov den 28de Maj 1890. Datter af Hmd. Hans Peter Jensen og Hustru Kirstine Elisabet Jensen f. Pedersen, Søholm Skov.
Forlovere:
Hmd. Ole Jensen, Magleby Markhuse
Hmd. Hans Peter Jensen, Søholm Skov
Lysning: Bestilt lysning d. 7de Nov. 1913
Lyst D. 9de og 16de og 23de Nov 1913
Viet: Den 5te December 1913 i Magleby Kirke af Sognepræst Kønigsfeldt.
Kilde: LAK Magleby Sogns Kirkebog Rullefilm 3-489,8-12 Ægteviede

Efter sin mands død driver hun gården alene. Bliver gift igen og flytter senere til Danmark med familien og herefter nogle år i Amerika , hvor de driver mejeridrift.

Maren er et uægte barn.Lars Rasmussen Kusk der i 1807 udlagdes som barnefader til Maren Gede Hansdatter og da sagdes at være bortrejst, har dette ikke været muligt at finde noget om. men måske har han aldrig eksisteret, men er en opdigtet person, der skal dække over den virkelige barnefader.(citat fra slægtsbogen

Han forulykkede en kold januar nat i 1871, han havde i Outrup, men på hjemvejen gik han vild i tåge og kulde, og den følgende morgen, fandtes hans afsjælede legme, på en mark syd for Dejrup.

Christen blev ifølge S.P. Jensen gift som 30-årig dragon 1728 i Magleby med den 18-årige Bodil Marie Nielsdatter fra Klippinge. Det er sikkert rigtigt, men Magleby kirkebog 1681-1751, som mange steder er i en slet forfatning, har kun vielser fra 1717-22. Christen fik samtidig fæste på en gård i Klippinge. FS kender tre børn og Asholt et. S.P. Jensen fortæller om fem børn, der blev voksne. 1760 afstod Christen og Bodil Marie fæstet på gården til sønnen Niels, men blev boende på aftægt. Asholt har Christens begravelse, 26.4.1791 i Magleby, men det er en fejl, det er hans enke, der begraves. Christen Nielsen døde 1775 i Klippinge og blev begravet 27.6. i Magleby med alderen 76 år.

I Ft. 1801 bor Anne Johanne Tønnesdatter hos Geske og Conrad, hun var datter af Geskes søster og Svoger. Ellen Marie Mortensdatter og Tønnes Hansen.

Lars Knudsen, avlsbruger i Store Heddinge, Stevns, er født 1747 i Store Heddinge som søn af Knud Larsen og Anne Villadsdatter, Lars Knudsen blev trolovet 22.7. 1778 og viet 11.11.1778 i Store Heddinge med Mette Christensdatter. De når kun at få et barn, før hun begraves 7.7.1782. Trolovet igen 28.5.1783 og viet 20.6.1783 i Store Heddinge med Ane Nielsdatter. De får to børn, før han begraves 14.6.1789. Ane Nielsdatter trolover sig herefter 22.12.1790 og gifter sig 4.2.1791 i Store Heddinge med Friderich Jacobsen fra København, der slår sig ned i Store Heddinge som brændevinsbrænder og værtshusholder og bliver børnenes stedfader.

Karen Lauritsdatter er ifølge S.P. Jensen ”Episoder” født ca. 1654 i Varpelev, Stevns, som datter af Laurits eller Lars Jensen Ladefoged og Anne Johansdatter. Hun døde 1711 i Højerup og blev begravet 29.11. på Højerup kirkegård.

Peder Madsen udvandrede ikke, men drev fra ca. 1884 en smør- og ostehandel i København. Han blev ret velhavende og kunne understøtte familien i Amerika økonomisk. - Altså det omvendte af "den rige onkel i Amerika". Han giftede sig 1888 med Birthe Jensen fra Havnelev, Stevns.

Søn af Universitetsgaardmand Peder Sørensen og Margrethe Hansddatter i Strøby.
Ved fæstebrev dateret 4-1-1773 overtog Rasmus Pedersen 1/4 af gården fra faderen, og efter faderens død i 1777 overtog han sandsynligvis hele gården.
Ved udskiftningen sidst i 1700-tallet fik gården matr.nr. 17 i 'Egede Marken' - og senere navnet 'Leegård'.
Ud fra oplysninger i kirkebogen er det sandsynligt, at Rasmus Pedersen
i perioden 1814-1817 er gået på aftægt, og at gården blev overtaget af sønnen Peder Rasmussen.

Søn af Universitetsgmd. Rasmus Pedersen og Margrethe Christensdatter på den gård i Strøby, der ved udskiftningen sidst i 1700-tallet fik matr.nr. 17 i 'Egede Marken' - og senere navnet 'Leegård'.
Søren Rasmussen blev selv 'Giorslev Gaardmand' i Strøby, da han ved ægteskab i 1805 med enke Kirsten Pedersdatter overtog gården matr.nr. 23 (Svalemosegård) i Grøftemarken efter hendes afdøde mand Peder Hansen.
Omkring 1835 blev gården overtaget af svigersønnen Peder Jensen, der samme år blev gift med Søren Rasmussens datter, Ane Sørensdatter.

Major af Infanteriet Christian Schousboe blev ved Patent af 11 Juli 1761 optaget i adelig Stand med Navnet af Gyldenfeldt og følgende Våben: Tværdelt, øverste Felt Guld, nederste Felt skraadelt fra Højre ved en med tre sorte Kugler belagt hvid Bjelke, foroven tre hvide Roser, 2, 1, i Blåt, forneden et Guld-Neg i Rødt; paa den kronede Hjelm fire Påfuglefjer mellem to af Guld og Blåt vekselvis delte Vesselhorn. Han havde andraget om at blive adlet med Navnet Gyldenstierne, fordi hans Hustru nedstammede fra denne "nu uddøde" Slægt.

Harold Paul (Jay) McFarland, age 69, passed away on Tuesday November 16, 2010 at his home in Kalispell, Mt. Jay was born on February 13, 1941 in Miami, Florida to Harold and Jacqueline (Stewart) McFarland. He moved to Nampa, Idaho at a very young age, where he was raised and attented schools. Jay enlisted in the U.S. Army in 1961, while in the military, he received his GED. He was Honorably Discharged in 1965. He married Arlene Jensen in Kalispell, Montana in 1969. Jay worked for the PFE Railroad in Nampa, Idaho from 1972 til 1977, transferred to the Burlington Northern in Spokane, WA., from 1977 til 1982, moved to Tigard, OR., where he worked for PAC Tank and Therm Tech as a welder. He worked for Pierce RV in Kalispell from 2007 until the time of his death. Jay enjoyed hunting, fishing, camping, playing with his grandchildren and working on old cars with his sons. He was preceded in death by his father Harold McFarland Sr., mother Jackie Pooler, and his father -in-law Edward Jensen, Jay is survived by his wife of 41 years, Arlene of Kalispell, sons, Jason McFarland, Jarod McFarlandall of Kalispell and Jayme Gafford, of Texas , a sister Dorothy Blair of Hemet, CA., sister and brother-in-law Rocky and Twyla Stoddard of Kennewick, WA., Christine and John Hale, of Utah, mother-in-law Beth Jensen of Kalispell, grandchildren, Jayla, Sasah and Ashley, Jayden, Dylan, Justice, Dalton, Kyle, Jordan and Nicholas.

• til Steensgaard, var 1355 væbner og forseglede til vitterlighed med Iven Markmand, 1360 ridder, 1361 medlover for den brudeskat, som kong Valdemar havde tilsagt hertug Albrecht af Mecklenburg, 1364 en af de afsendte til forhandlingerne med hansestæderne i Stralsund, forseglede 1376 kong Olufs håndfæstning, 1377 høvedsmand på Gurre og nærværende på Danehoffet, nævnes 1378 som eksekutor af kong Valdemars testamente.
  Begravet i St. Peders Kloster (nu Helufsholm Kirke) i Næstved, blandt hvis velgørere han, og hans husfrue, hans sønner og hans husfrues søster Tale nævnes.

Adopteret af moderens søøster og mand, Ellen Kirstine og Hans Sørensen.

Anders Hansen var den første ejer af den gamle slægtsgård.Han var fæster under Visselbjerg. Efter begæring af Sebastian Wøldike til Visselbjerg blev den 16. august 1770 afholdt auktion på Varde Rådstue over Visselgjergs underlagte bøndergods. Ved den lejlighed købte assessor Ryegaard til Hennegård 3 gårde i Janderup. Blandt disse gårde var den son Anders Hansen havde i fæste, af hardtkorn 1 td 5 sk. 1 alb. den kostede 206 Rigsdaller 6 skilling.