Our Family's Journey Through Time
Matches 1 to 50 of 1,009
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 1 | <p><span style="color: #333333; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; letter-spacing: 0.3px;">Er meget indskrænket i Aanden Gaaer og har Anfald af Slag.</span></p> | Hansdatter, Kirsten (I500452)
|
| 2 | <p> Ane Jørgine, f. Madsen, f. 25/8 1869, d. 21/2 1906. Hun blev født, gik Skole og blev konfirmeret og gift i Billum.Hun var en stilfardig Kvinde, der som sine to Soskende, Mads Peder Madsen (Burgaard)og Jorgen Madsen, aldrig skulde bringe sig selv i Forgrunden. Hun var gift to Gange, forste Gang med Soren Chr. Sorensen, f. 5/6 1869, d. 22/7 1896. Han gik i Skole og blev konfirmeret i Billum. Af Uddannelse var han Landmand, og sin Varnepligt aftjente han som Infanterist. Han ejede Gaar- den Matr. Nr. 3a i Kjelst. Hans og Anes Agteskab, der var indgaaet i 1894, var barnlost, da han døde i en Alder af kun 27 Aar. Aaret 1897 giftede hun sig med Hans Peder Madsen, f. 29/1 1872.</p> | Madsen, Ane Jørgine (I500198)
|
| 3 | <p> Mads Burgaard, som han kaldtes, blev født, levede sit Liv og døde i Billum. Sin Skolegang fik han i Billum hos den noget strenge Larer Jepsen, om hvem han med megen Lune kunde fortalle en Masse Historier.Efter Konfirmationen uddannede han sig, Traditionen tro, i Landbruget som hans Far og øvrige Slægt for ham. I 1888 maatte han i Kongens Klaeder og af Mads Madsen (Burgaard) og Hustru tjente nu sin Vaernepligt som Dragon paa Dragonkasernen Randers. I Tjenesten paadrog han sig en Tyfus, der berovede ham en stor Del af Synsevnen Mads Burgaard var en beskeden og stilfaerdig Mand, som alle kunde lide. Han blev ikke den store Personlighed i det offentlige Liv, men en Hjemmets Mand, og en Mand, hvis Ord og Mening vandt Tiltro og Genklang <p> paa Grund af hans store Sanddrugelighed og Redelighed. Han kobte Fodegaarden af sin Far, Anders Madsen, og den ejede han saa fra 1894 til 1922, da han solgte den og kobte Gaarden i Tarp, Matr. Nr. 9d, 11 b, 16 c og 14 i, Soren Kristensen, Varde, et Bytte, som slet ikke blev til Glaede og Velsignelse hverken for ham eller hans Kone, Ane. Paa Gaarden Tarp levede han til sin Død i 1935.</p> | Burgaard, Mads Peder Madsen (I508976)
|
| 4 | <p>Fra http://www.janalbrecht.dk/</p><p> </p><p>tDatotStedtKilde</p><p>Født :t1573tFarre bye, Sporup sogn, Gjern herred, Skanderborg Amtt-</p><p>Død :t07 Mar 1632tMaarslet, Ning Sognt-</p><p> </p><p>Alder :t59</p><p>Stilling :tSandemand</p><p>Noter : Den første er Rasmus Pedersen Thestrups "Stambog". Den findes i flere udgaver. Jeg har lånt Helge Søgaards videnskabelige udgave fra 1972. Den er i sig selv en spændende beretning om en rig Århus-købmands livsløb. Men den er i denne sammenhæng vigtig, fordi hans mor Ingeborg kom fra Fog-familien, datter af Peder Nielsen Fog, født i Borum, siden bosat i Voldby og Farre. Han nævner alle sin mors søskendeflok med ægtefæller: 1. Maren, der som den eneste er ældre end hende, gift med Clement Rasmussen i Testrup, der med alle børnenen døde af pest i 1585 - 2. Ingeborg, gift med Peder Nielsen i den samme gård i Testrup, som døde af pest i 1603 med fem af deres børn, mens Rasmus, der var bortrejst, blev alene tilbage, 14 år gammel - 3. Niels Pedersen Fog, præst og provst i Storring, gift med Berette Lauridsdatter - 4. Niels Pedersen Fog, præst i Grønbæk, gift med Karen Pedersdatter - 5. Mikkel Pedersen Fog, gårdmand i Testrup, gift med herredsfoged Jens Ibsens datter Sidsel - 6. Anne, gift med Knud Mogensen i Fløjstrup - 7. lLaurids Pedersen Fog i Resendal, gift med Anne Lauridsdatter - 8. Buold, gift 1. gang med Niels Mikkelsen, præst i Gern, 2. gang med Rasmus Christensen, præst og provst samme sted. - Rasmus Testrups bog er også kilde til mange af de oplysninger om Fog-familiens forfædre, som er anført i Isabelles indlæg ovenfor. </p><p> </p><p>7. Mikkel Pedersen Fog stilling Bosat i Testrup, g. 1605,4 Sidsel Jensdatter, f. Ravnholt,5 (datter af Jens Ibsen og Helle Rasmusdatter). Mikkel døde 7. marTS 1632, Mårslet sg., Ning h. 2 Sandemand i Ning h. Sidsel: 7 børn.</p><p> </p><p>Børn:</p><p>i Peder Mikkelsen Fogh f. CA. 1606.</p><p>ii Helle Michelsdatter Fogh g. Jens Mortensen Hvas, stilling Ejer af Rodegård. Jens: Skørring sg., Framlev h.</p><p>iii Jens Mikkelsen Fogh. Var udenlands 1642.</p><p>iv Maren Mikkelsdatter Fogh g. Mikkel Mogensen. Mikkel: Bosat i Fløjstrup.</p><p>v Ingeborg Mikkelsdatter Fogh g. Rasmus Mikkelsen. Rasmus: Bosat i Ajstrup.</p><p>vi Rasmus Mikkelsen. Bosat i Ajstrup.</p><p>vii Anne Mikkelsdatter Fogh.</p><p> </p><p>FartMor</p><p>Peder Nielsen FoghtMaren Nielsdatter Leth</p><p>ÆgteskabtBørn</p><p>- Sidsel Jensdattert 1600 - Helle Michelsdatter Fogh </p><p>1606 - Peder Mikkelsen Fogh </p><p>- - Jens Mikkelsen Fogh </p><p>- - Maren Mikkelsdatter Fogh </p><p>- - Ingeborg Mikkelsdatter Fogh </p><p>- - Las Mikkelsen Fogh </p>- - Anne Mikkelsdatter Fogh | Mikkel Pedersen (I506596)
|
| 5 | <p>Landvæsen elev under den Kongelige danske landvæsenselskab,lært dræningsvæsnet på Boller Hovedgaard og lært roeavl i skotland, han blev derfor også kaldt "Den lærte bonde"</p> | Jacobsen, Kresten (I510020)
|
| 6 | <p>Plejebarn af Jens Peter og Dagmar Jakobsen i Herfølge.</p> | Olsen, Gerda (I511312)
|
| 7 | Afgangne Lars Nielsens Forseglings og Registrerings Forretning til paafølgende Skifte. Anno 1798 den 4de December indfandt sig undertegnede Kongelige Majestets Byefoged, samt Bye og Raadstueskriver i Skielskiør, i Stervboet efter afgl: Hr: Lars Nielsen, som her i Skielskiør Natten imellem den 3 og 4de dennes ved Døden er afgaaet, for i Overværelse af 2de Vitterligheds og Vurderingsmænd, navnlig Niels Post og Henning Lange, begge Borgere her i Byen at tage sammes Boe under lovbefalet Forsegling til paafølgende videre Behandling Skifte og Deeling imellem den afdødes Enke - Madame Auguste Juliane Grandjean med hvem den Salig Mand sig ingen Livs Arvinger har efterladt; Men derimod blev blev anmeldt, at den afdøde har følgende Arvinger navnlig 1:een Heelbroder Frants Nielsen boende i Søeholms Mølle, som er dødog har efterladt sig Børn nemlig (a) Niels Frandsen nu boende i Søeholm Mølle. 2: een Søster Bodil Maria, som er død men har efterladt sig 3de Sønner, navnlig Isach, Mads og Niels Christensen og 2de Døtre navnlig B, som begge ere døde og efterladt sig Børn. 3de En bortdød Broder Peder Nielsens, hans efterladte Datter Dorothe Sophia Wick, som er i ægteskab med Hr. Zacharias Bruun her i Byen. 4de 1 Broder Mads Nielsen boende i Klippinge i Stevns herred, hans ældste Datter Anna, Sønnen Niels Madsen, 1 Datter Inger, der er i Ægteskab med Hans Bendsen i Store heddinge, Agnete i Ægteskab med Christen Michaelsen, Anna Maria, som er i ægteskab med Mølleren i Siersløv Mølle og Karen Mads Datter, der er gift og boer i Kiøge, samt Anne Kirstine, der er givt med Hr. Carsten Meyer i Skielskiør, fleere eller andre Arvingerne var ikke vidstes ikke at kunde tage Arv efter den Afdøde; Ved Forretningen var tilstæde, den ene af Stedets Overformyndere Hr: Peder Rasmussen Soel tillige med Enke Madamen, der fremlagde: eet af hans Kongelige Majestæt under 8 Junii 1787, hende og hendes Sal. Mand meddeelt Testamente Codicil, hvorefter den afdødes og efterlevendes sidste Willie skal være til Rettesnor for de efterlevende deres Arvinger, og saaledes paastaaes ingen Skiftebehandling efter den Afdøde. Bemeldte Allerhøyeste Bevilling blev allerunderdanigst af Skifteforvalteren imodtaget, læst og paategnet, for at indføres i Skifte Protocollen, og Enke Madamen tilbageleveret, da hun anlovede saavel af denne, som af det under 24 November 1797, af Hende og Salig Mand indgaaede og sluttede Testamente, om hvad der af Boet til Arvingerne skal udbetales; for derligst at tilstille Skifteforvalteren verificerede Gjenparter af disse Documenter paa det at og sidstmeldte kan blive Skifte Protocollen indlemmet; Hvorefter Altsaa Skifteforvalteren afvigede fra al videre Behandling her i Boet med Skifte og Deeling, under Forbeholdenhed af hans Ret. uforkrænket. - Saaledes passeret bevidnes Actum Stervboet i Skielskiør utsupra. Paa Enkens og egne vegne. signeret af: Jacob Severin Payngk Carsten Meyer Peder Rasmussen Pagh Niels Post Henning Lange Den Foreviiste allerhøyeste Facultandi Testandi og Testamente Saalydende: C7tim 1787 Halvtredsinds Tyve Rigsdaler. Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Conge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Dytmersken og Oldenborg giøre alle vitterligt, at efter som Lars Nielsen af vor Kiøbstad Schielskiør i vort Land Sielland og Hans Hustrue Augusta Grandjean, har os allerunderdanigst have Begieret at siden de ingen Livs Arvinger have, ..... allernaadigst ......forundt dem facultotem testandi, for at kunde Disponere Deres efterladte Midler saaleedes som de maatte finde det Gavnligt: Da have Vi efter saadan herom allerunderdanigst Giorte Ansøgning og Begiering Allernaadigst Bevilget og Tilladt, Saa og hermed Bevilge og Tillade, at for bemeldte Lars Nielsen og hans Hustrue Augusta Grandjean, over Deres Midler og Formue Ved Testamente Codicil, eller andre deslige Fordkrivelses Maade, Hvorved Deres sidste Villie Klarligen og tydeligen sees og vides han saaledes maae Disponere, og derom ..... Anordning alene, som dennem selv Lyster og Godt synes, og skal saadan Deres sidste Willie og Anordning som de i saa Maade i Levende Live Giørende efter Deres Død, saa fremt de sig ingen Livs Arvinger efterlade, at Deres andre Arvinger, og samtlige Ved kommende, Holdes og Efterkommes saa urygtelig og saa fuldkommen Holdes og Efterkommes Ligesom den ere Ord for Ord, kunde have været indført og af os, i alle Dderes Ord, Klausuler og Puinter, Confirmeret og Stadfæstet Hvorfore Vi Herudinden ville have dennem Disponeret fra Alt Hvor udi Loven og kongelige i saa Maader allernaadigst Udgangne Forordninger kunde findes herimod at stride; Dog 6te og 10de Penge, samt ald Anden Os tilkommende Arvefalds Rettighed i alle Maader forkrænket; Forbydendes Alle og Enhver her imod efter som foreskrevet staaer at Hindre, eller i nogen Maade .......... at Giøre under vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residence Stad Kiøbenhavn den 8de Juny 1787. Under vort Signet (L.S: R.) Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling Luxdorph P.Aagaard Lars Nielsen og Hustrue af Schielskiør facultas testandi No. 3 1799 C7mus Een Rigsdaler Da det Allernaadigst har behaget Deres Kongelige Majestæt Vores Allernaadigste Konge Under 8de Juny 1787 at forunde os undertegnede ÆgteFolk, Facultatum Testande, for efter eget Godtbefindende at Disponere over de Midler Vi maatte forelade os; Saa have vi i Kraft af denne Aller naadigste Bevilgning, som herhos Vedlægges, efter indbyrdes Overlæg of Foreening, giort følgende Anordning som Vi ville efter vores Dødelig Afgang skal holdes u Brødelig Saa som: Den af os Længstlevende skal foruden at besørge den førstdøende, Een sømmelig og Anstændig Begravelse til svare og Betale Vores Retmæssige Gield, saa at en hver som Beviislig maatte have noget tilgode intet Tab, at Lide, Skulle det da Behage Gud, at ieg Lars Nielsen først ved Døden skal Henkaldes da skal min Kiere Koene Augusta Grandjean udbetale følgende, til efter skrevne mine Slægtninge, Nemlig: 1. Min afdøde Broder Frantz Nielsens efterladte Børn navnlig en Søn Niels Frantzen boende i Søeholms Mølle nyder 600 Rdr Siger Sex Hundrede Rigsdaler, heraf skal han udbetale til sin Datter som er i Ægteskab med Skoeleholderen i Strøbye Skole 50 Rdr, siger Halvtredsindstyve Rigsdaler. Bemeldte min Afdøde Broders 2de Døttre, som begge har voren Givt, den Eene med en Mand Søren Nielsen i Klippinge og den anden med Hans Pedersen i Holtug. Disse 2de Afdødes efterladte Børii Døttere efter ladte Børn faaer samtlig 600 Rdr. Siger Sex Hundrede Rigsdaler, som skal deeles imellem disse 2de Døttres efterladte Børn, som Sødskende uden Forskiel af Mand eller Qvinde Køn. 2. Min afdøde Søster Bodil Maria, Hendes efterladte Børn faaer i Arv efter mig nemlig 3 Sønner Isac, Mads og Niels Christensen enhver 300 Rdr siiger Tre Hundrede Rigsdaler, som er for dem alle tre 900 Rdr, siiger Nie Hundrede Rigsdaler, Bemeldte min Søster Bodil Maria, Tvende Afdøde Døttre, som Begge har været Givt og efterladt sig Børn, disses efterladte Børn faar Tilsammen 600 Rdr, Siger Sex Hundrede Rigsdaler som skal deeles i lige Loed til wn Hver af disse Børn som de var Sødskende, uden Forskiel af Mand eller Quinde Køn. 3. Min afdøde Broder Peder Nielsens efterladte Datterdatter Dorthea Sophie Wik som nu er i Ægteskab med Zacharias Bruun Her i Byen, nyder efter mig 1600 Rdr, Siiger Sexten Hundrede Rigsdaler. 4. Min Broder Mads Nielsen Boer i Klippinge i Stevens Herridt faar 2000 Rdr, siger Toe Tusinde Rigsdaler da den min Droders ældste Datter Anna faar 400 Rdr, siger Fire Hundrede Rigsdaler, Hans Søn Niels Madsen i Boes Mølle faar 400 Rdr, siger Fire Hundrede Rigsdaler, saae min Broder Mads Nielsens 4re Døttere, nemlig Inger som er i Ægteskab med Hans Bendixen i Store Heddinge faaer 200 Rdr, siger Toe Hundrede Rigsdaler, Agnethe som er i Ægteskab med Christen Michelsen faaer 200 Rdr, siger Toe Hundrede Rigsdaler, Anna Maria som og er i Ægteskab med Mølleren i Siersløv Mølle faaer 250 Rdr, Siger Toe Hundrede og Halvtredsinds Tyve Rigsdaler, Karen Madsdatter som erGivt og Boer i Kiøge faaer 250 Rdr, siger Toe Hundrede og Halvtredsinds Tyve Rigsdaler. 5. Den lille pige Anne Kirstine som min Koene og ieg har taget i Vores Huus, til Opdragelse 1783 fra den Tiid, stedse har været Hos Os, men nu har hun indgaaet Ægteskab med Kiøbmand Carsten Meyer her i Schielskior faar Arv efter mig 2000 Rdr,siger toe tusinde Rigsdaler; saa skal bemeldte Anna Kirstine og hendes Mand Carsten Meyer, Erholde til Arv og Ejendom, alle de Jorder, som ieg nu Ejer i Schielskior Marker, naar udi ...... ved Døden er afgaaet, eller paa anden maade bliver ................. Broder Herr Kammerraad Ludvig Grandjean 3000 Rdr, siger Tree Tusinde Rigsdaler, og til min anden Broder Christian Grandjean 3000 siger Tree Tusinde Rigsdaler, hvor imod min ... Mand Lars Nielsen for Sig og sine Arvinger til Arv og Ejendom Beholder alt ..... fælles Boe. .................................... Schielskior den 24. November 1797. L. Nielsen (L.S.) Augusta Juliana Nielsen født Grandjang (L.S.) Til Vitterlighed efter Begæring underskriver L.Grandjean Carsten Meyer Gjienpartens Rigtighed Bevidnes: Augusta J. Nielsens Som Laugværge: L.Grandjean | Nielsen, Lars (I514265)
|
| 8 | (Ældrecenter) | Markussen, Martin Christian (I512663)
|
| 9 | - Ane 7. ---- Kirkebog for Mørke sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt ---- KB 1881-1891 Opslag 95. ---- Fødte kvindekøn i Mørke sogn 1887. ---- Astrid Marie Pedersen * Gjøde. - * Ifølge navnebevis fra Rougsø m.fl. herreders kontor af 31. januar 1906 . (VA 13/1909). ---- Født d. 18. oktober 1887. --- Døbt d. 26. december 1887 i Mørke kirke. ---- Forældre: Murer Johannes Gjøde Pedersen og Caroline Markussen, 28 år gammel. ---- Faddere: Moderen, gårdejer Groes Pedersens hustru, Bale- Gårdejer Groes Pedersen, Bale, smedesvend Søren Peder Pedersen, Tåstrup og faderen. ---- Anm. Moderen introduceret fjerde dagen. | Gjøde, Astrid Marie Pedersen (I505907)
|
| 10 | . Gommen:Gårdmand og Enkemand i Hammer 55 år.Bruden:Anders Jensens datter i Blangslev 25 år.Forlovere:Gårdmand Niels Pedersen i Fårup og Gårdmand Anders Jensen i Blangslev | Family F502987
|
| 11 | 1. Peder 1732 22 Trin ( = 9 nov), døbt Rasmus Hansens Søn kaldet Peder, Baaren af Karen --- Hansens, Fdr Carl Rasmussen, Jens Hemmingsen | Rasmussen, Peder (I511922)
|
| 12 | 11 Februar(Fest.Grat.Act.) Taksigelsesfest,Stormen på København 1659 | Hansen, Rasmus (I511920)
|
| 13 | 1720 - 1801, Byrum, Læsø, Hjørring. Opsl. 32 | Wirenfeldt, Birgitte Ottonia Nielsen (I516162)
|
| 14 | 1720 - 1801, Byrum, Læsø, Hjørring. Opsl. 32 | Wirenfeldt, Birgitte Ottonia Nielsen (I516162)
|
| 15 | 1742 - 1803, Tolstrup, Voer, Skanderborg. Opsl. 75 | Leth, Margrete Katrine Rasmusdatter (I506590)
|
| 16 | 1747 D 1 p Epiph ( = 8 jan) Opsl.103 | Rasmussen, Esben (I511929)
|
| 17 | 1747 Fest circumc,Christi( = 1 Jan) | Rasmussen, Esben (I511929)
|
| 18 | 1762 D 15 Novembris jordet Niels Frandsen gl. 71 aar | Frandsen, Niels (I513468)
|
| 19 | 1814 - 1842, Tornby, Vennebjerg, Hjørring. Opsl. 165 | Wirenfeldt, Birgitte Ottonia Nielsen (I516162)
|
| 20 | 1814 - 1842, Tornby, Vennebjerg, Hjørring. Opsl. 165 | Wirenfeldt, Birgitte Ottonia Nielsen (I516162)
|
| 21 | 1879-1892 - Oksby - opslag 28 no 11 | Henriksen, Marie Mathilde (I513831)
|
| 22 | 23909-ratzeburg ved Lauenburg fra folketælling | Lentz, Heinrich Daniel Ferdinand (I510462)
|
| 23 | 253/289 | Christiansen, Kim Andreas (I515956)
|
| 24 | 45 år | Rasmussen (Tvilling), Clemmen (I511924)
|
| 25 | 50 r gammel. | Bakkensen, Simon (I510937)
|
| 26 | 52 år | Olsdatter. Lykkebækgaard. Klippinge, Maren (I500958)
|
| 27 | 57 år gammel ved sin død. | Jacobsdatter (tvilling til Mads), Lisbeth (I506326)
|
| 28 | 60 år gammel, Kirkebog 1637-1767 opslag 76 | Olufsen, Thue (I509114)
|
| 29 | 65½ år gammel Gårdmand i Hammer | Ulriksen, Bendt (I511599)
|
| 30 | 67 år gammel | Clemensdatter, Birthe (I512032)
|
| 31 | 78 ½ år, AO 1767-1808 213/313 | Pedersen, Simon (tvilling til Hans) (I500764)
|
| 32 | 79 år gammel ved sin død. | Nielsdatter, Anna (I500450)
|
| 33 | 79 år gammel. | Bachensdatter, Mette (I510936)
|
| 34 | 80 år gammel enke efter Rasmus Olsen i Blangslev. | Frandsdatter, Magdalene Hedvig (I511492)
|
| 35 | 80 år gammel enke efter Rasmus Olsen i Blangslev. | Fransdatter, Magdalene Hedevig (I514470)
|
| 36 | 81 år Enke efter forhenværende Gårdmand Hans Sørensen i Strøby | Haagensdatter, Else (I511919)
|
| 37 | 85 år | Clementsdatter, Birthe (I512041)
|
| 38 | Ugift moder Ane Kirstine Olsen | Olsen, Ane Marie (I516003)
|
| 39 | Hardeknud var søn af Sigurd Orm-øje og dermed barnebarn af Regnar Lodbrog. Han blev opfostret hos den danske konge i East-Anglia, Gorm (Guttorm) (840-891). Han har været konge i York, hvilket man kan slutte af et bestemt møntfund gjort i Lancashire i 2011. Fundet kaldes Silverdale-skatten og består af omkring 200 smykker og mønter fra o. 900. Af mønten fremgår også, at Hardeknud har været kristen. | Hardeknud (Gnupa) (I503100)
|
| 40 | Gorm tilhørte Jellingdynastiet, der ifølge Adam af Bremen kom fra "Nortmannia", dvs. Norge eller Normandiet, og efter 900 tog magten fra det dynasti, som kort før år 900 var kommet fra Sverige. Gorm nævnes første gang 936, da han gav ærkebiskop Unni af Hamburg-Bremen en kølig modtagelse. Han døde antagelig i 958; dette år begravedes en 40-50-årig mand i nordhøjen i Jelling, og hans ben genbegravedes senere i den første trækirke i Jelling. Denne mand var sandsynligvis Gorm, som da må være født mellem 908 og 918. Ifølge indskriften på den lille Jellingsten var han gift med Thyra, og på den store mindes han som Harald 1. Blåtands far. Det er muligt, at Gorms rige kun omfattede Jylland, men ikke sikkert, da man ikke præcis ved, hvad det indebærer, at Harald Blåtand "vandt sig hele Danmark", således som der står på den store Jellingsten. | Haraldsson, Gorm (I503098)
|
| 41 | Den eneste sikre viden, vi har om dronning Thyra, er fra Jellingstenene. På den største sten mindes Harald Blåtand sine forældre, Gorm den Gamle og dronning Thyra. Den mindste sten er væsentligt mere interessant, når det drejer sig om Thyra. Denne sten er sat af Gorm den Gamle til minde om Thyra, hvilket vil sige at Thyra døde før Gorm. Desuden har hun her tilnavnet “tanmarkar but”, Danmarks bod/pryd, der senere blev til Danebod. | Klaaksdatter, Thyra (I503099)
|
| 42 | Stig Pedersen af Togæthorp (Harager H.?), nævnes 1327 som Ridder, stiftede et Alter i Lunde Domkirke, til hvilken Kirke han 1348 gav Gods, beseglede 1340 til Vitterlighed Morten Dues nysnævnte Skjøde til hr. Holger og Aaret efter til Vitterlighed med denne sin Broder, død 5 April 1353; g. m. Sophie. | Krognos, Stig Pedersen (I503768)
|
| 43 | <div class="manor__address"> <div class="manor__address__inner"> <div class="manor__address__inner__icon-container"> <h4 class="widget-title">Kontakt</h4> <p>Løjstrup Hovedgård<br /> Brogesvej 6<br /> 8870 Langå</p> </div> <div class="manor__address__inner__text"> <h4 class="manor__address__inner__text__title">------------------------------------</h4> <h4 class="manor__address__inner__text__title">ADDRESS</h4> <p>Brusgaard</p> <p>Brusgårdsvej 25</p> <p>8960 Randers SØ</p> </div> </div> </div> <p> </p> <div class="source-wrap"> </div> <div class="source-footer-wrap source-or-target-footer">----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------</div> <div class="character-count tlid-character-count"> <div class="cc-ctr normal"><strong>1606/5000</strong></div> </div> <p><strong><span class="tlid-translation translation" lang="de">Die Geschichte von Fussingø beginnt in Nørreådalen in der Nähe des kleinen Dorfes Gjandrup. Hier gab es um 1500 einen Hauptbauernhof - Gjandrupgaard - oder Gjennerup, den man damals nannte. Niemand hat seitdem den Ort nachweisen können, an dem er sich befand. Der Adelige Christen (Christi) Sommer war kürzlich der Besitzer des Hofes, der seit 1416 als Adelsfamilie bekannt ist und seitdem viele Güter aus den umliegenden Dörfern Gjandrup, Venning, Aalum, Svinding und Volstrup auf dem Haupthof versammelt hat. Christen Sommer war ein bekannter und angesehener Mann. Er war eine Zeitlang Sheriff in Hagenskov auf Fünen gewesen und hatte 1539 per Brief an Taanum Birk und Stadt Richter für Nørrejylland gewesen und mit Recht die Hälfte der Landgilde dazu gebracht. Doch im Grafen von 1534 hatten die rebellischen Bauern unter Skipper Klement seine Farm niedergebrannt. Bei der Einweihungsfeier, die Christen jetzt war, wurde ihm im Heilig-Geist-Kloster in Randers ein Mietvertrag in Aussicht gestellt. Das Kloster besaß ein Haus am westlichen Ende des Füssingsees, "Stenhuset", wie es genannt wurde. Als es sich auf einer Wiese befand, die viele Jahre unter dem Namen "Sygstueeng" bekannt war, wurde es möglicherweise als eine Art Krankenhaus genutzt. Das Haus wurde aus roten Ziegeln gebaut und mit Stroh bedeckt. Es war ca. 16 Meter lang, 6 Meter breit und 2,5 Meter hoch. Das Haus sollte Christen Sommer als Residenz dienen, bis "er andere Räte fangen konnte". ein Brief vom 23. Mai 1535 von Christian III. Der Mietvertrag würde nur ein Jahr dauern. Zu großem Bedauern für die Bürgermeister und Bürger in Randers wurde der Mietvertrag verlängert, sodass das Haus als Eigentum von Fussingø galt, bis es 1867 abgerissen wurde.</span></strong></p> <p><strong><span class="tlid-translation translation" lang="de"><span class="tlid-translation translation" lang="de">Jährlich wurde bis 1935 eine Steuer auf eine vierte Butter für das Randers Hospital, das derzeitige Randers-Kloster, gezahlt. Vielleicht hat sich Christen Sommer selbst das Steinhaus und den Platz am Füssinger See ausgesucht. Viele Jahre war er unter anderem der königlichen Familie verbunden. aus Höflichkeit und war gerade als Aufseher eingesetzt worden, als er den Brandkranken unter dem Zählfieber den Nachlass des Klosters des Heiligen Geistes anwies. Er hatte seine abgebrannte Farm in Gjandrup nie wieder aufgebaut - warum? Hatte er schon 1535 Pläne, sein Bauernhaus an den Ort am Füssinger See zu verlegen? Wir wissen es nicht. Denn er starb bereits 1539 und mit ihm starb Sommer, da seine Ehe mit Anne Hermannsdatter Flemming kinderlos war. Gjandrupgaard dürfte nun an seine Halbschwester Anne Olufsdatter Sommer übergegangen sein, die mit Christiern Andersen Sandberg nach Quelstrup verheiratet war. Sie hatten neben einem Sohn fünf Töchter und überließen den Hof zwei von diesen: Kirsten und Margrethe. Margrethe Sandberg war am 1. Februar 1535 mit Niels Kjeldsen Juel nach Astrup verheiratet. Kirsten Sandberg war ebenfalls verheiratet. Wann wissen wir nicht, aber es war mindestens vor 1540. Wir wissen jedoch, wen sie heiratete. Es war Albret Andersen Skeel am Zaun - der seitdem das Herrenhaus Fussingø dort baute, wo Christen Sommer es vielleicht schon gedacht hatte. Es könnte den Anschein haben, als wären die Gattungen Sandberg und Skeel in der Familie, da ihre Waffen fast identisch sind. Eine Beziehung zwischen ihnen kann jedoch nicht festgestellt werden. (Auszug aus dem Buch - Männer mit goldenen Kleidern von N. Thyge Jensen)<br /><br />Personen-ID I14205 Skeel-Kannegaard</span></span></strong></p> | Sommer, Oluf Christensen (I508591)
|
| 44 | <p style="margin: 0.5em 0px; color: #202122; font-family: sans-serif;"> Da svigerinden <a class="new" style="text-decoration-line: none; color: #a55858; background: none;" title="Inger Oxe (ikke skrevet endnu)" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Inger_Oxe&action=edit&redlink=1">Inger Oxe</a>, der var enke efter <a class="new" style="text-decoration-line: none; color: #a55858; background: none;" title="Jørgen Thygesen Brahe (ikke skrevet endnu)" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=J%C3%B8rgen_Thygesen_Brahe&action=edit&redlink=1">Jørgen Brahe</a>, i 1584 fratrådte sin stilling som hofmesterinde hos <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Sophie af Mecklenburg" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Mecklenburg">Dronning Sophie</a>, overtog Beate Bille dette hverv og havde stillingen i 8 år.</p> <p style="margin: 0.5em 0px; color: #202122; font-family: sans-serif;">Ikke kun fordi hun var knyttet til landets mægtigste slægter gennem fødsel og ægteskab, men også på grund af sin fremragende personlighed, havde Beate Bille en fremtrædende plads i den danske <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Adel" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Adel">adel</a> gennem sin lange <a class="mw-redirect" style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Enke" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Enke">enkeperiode</a>. Hun var <a class="mw-redirect" style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Mæcen" href="https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6cen">mæcen</a> for <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Anders Sørensen Vedel" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel">Anders Sørensen Vedel</a> og havde – måske tilskyndet af enkedronningen – en andel i, at han udgav sin samling af <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Folkevise" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Folkevise#Inddeling">Kæmpeviser</a>. Det stemmer godt med, at Vedel har dediceret en lille andagtsbog til hende i 1592.</p> <p> </p> <p><span style="color: #202122; font-family: sans-serif;">Beate Bille døde på </span><a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background-image: none; background-position: initial; background-size: initial; background-repeat: initial; background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; font-family: sans-serif;" title="Lundagård" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Lundag%C3%A5rd">Lundegård</a><span style="color: #202122; font-family: sans-serif;"> i 1605 og ligger begravet sammen med sin mand Otto Brahe i </span><a class="new" style="text-decoration-line: none; color: #a55858; background-image: none; background-position: initial; background-size: initial; background-repeat: initial; background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; font-family: sans-serif;" title="Braheslægten (ikke skrevet endnu)" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Brahesl%C3%A6gten&action=edit&redlink=1">Braheslægtens</a><span style="color: #202122; font-family: sans-serif;"> </span><a class="new" style="text-decoration-line: none; color: #a55858; background-image: none; background-position: initial; background-size: initial; background-repeat: initial; background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; font-family: sans-serif;" title="Patronatskirke (ikke skrevet endnu)" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Patronatskirke&action=edit&redlink=1">patronatskirke</a><span style="color: #202122; font-family: sans-serif;"> </span><a class="new" style="text-decoration-line: none; color: #a55858; background-image: none; background-position: initial; background-size: initial; background-repeat: initial; background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; font-family: sans-serif;" title="Kågerød Kirke (ikke skrevet endnu)" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=K%C3%A5ger%C3%B8d_Kirke&action=edit&redlink=1">Kågerød Kirke</a><span style="color: #202122; font-family: sans-serif;"> i Skåne.</span></p> | Bille, til Allinde, Lady Beate Clausdatter (I502757)
|
| 45 | Der findes bevaret i Slægten en skolebog, som Ane Laurids Datter har ført i Janderup Skole 1830-31. Den har øjensynlig varet beregnet på at præsentere et resultat af, hvad der er nået i skolen, og den tjener Skolen til ære. , Bogen"er af Format som et alm. Collegiehefte med ikke mindre end 74 tæt beskrevne Sider, (de er delt med en streg midten), både begyndelse og slutning mangler desværre. Der er efter den tid anvendt gotiske bogstaver dog til overskrifter og navnetrak de nu anvendte latinske. Bogens Indhold er væsentlig regneopgaver der er indført med udregning og facit. Kun ganske få sider er skriftlige opgaver, måske diktat, fejlfrit skrevet og med en meget smuk Håndskrift. Det hele er meget pynteligt sat op, og vidner om en ikke ringe boglig begavelse selv efter nutidsforhold. Hvor der har varet et ledigt Hjørne er der indført navn og årstal. Ane Laurids Datter har dengang været 13-14 år. Forskellige afsnit af regneopgaverne er betegnet f. Eks.: De fire Specier udi benavnte Tal. 1. Additio 2. Subtratio, 3. Multiplica-. cio, 4. Regula De Tri, hver med talrige Eksp. Forneden på det femte blad står: Indzifret af mig Ane Lauridsen 1830." Længere fremme finder vi følgende lille rim: At regne er en herlig Konst, en Konst som skaffer Ere, jeg over mig deri hver Dag, at jeg maa Konsten laere. Indziffret af mig Ane Laurids Datter i Janderup Skole den 11te Marti 1831." Forøvrigt den eneste dato, der findes i Bogen. På samme side findes følgende overskrift over næste afsnit. ,Regula De Tri udi brudne Tal. Naar her nu fremdeles agtes saavel alt det sagt er om Regula De Tri i hele Tal, som om de fire Specier i brudne Tal, saa giver Resten sig selv." Bogen har efter Mors udsagn ligget fremme i Burgaard, og når der skulle skrives breve prøvede man Pennen den,- derved findes de fleste af børneflokkens navne deri. (Jens Østergaard Jensen) | Lauridsdatter, Ane Katrine (I500339)
|
| 46 | Hun kom tidligt ind i Foreningslivet, idet hun blev Medlem af Bestyrelsen for Billum Gymnastikforening i 1923. To Aar efter kom hun i Bestyrelsen for Billum Ungdomsforening. Desuden var hun Elev paa Ollerup Gymnastik- hojskole en Sommer og har ledet Gymnastikken for Pigerne Billum. For at dygtiggore sig i Husgerning ud over det, der kunde laeres der- hjemme og Pladser, tog hun i 1925 paa Ankerhus Husholdningsskole. Da hun blev gift, boede hun og hendes Mand en Tid hos hendes Fader, Hans Peder Madsen, men de flyttede saa til Lunde. Kun tre Aar derefter døde Hans og hun flyttede saa atter hjem til Faderen for at bestyre Huset for ham. Paa denne Maade kunde hun ogsaa langt bedre give sine 3 Born det Hjem, hun gerne vilde. Fra1935 kom hun atter ind Foreningsliv, idet hun da blev valgt ind i Bestyrelsen for Billum Afholdsforening, i hvilken hun sad til 1939. I samme Tidsrum var hun Afholdsfor Hovedkredsbestyrelse. Hun blev gift 1927 med Sønnen paa Nabogaarden. | Madsen, Sørene (I500196)
|
| 47 | Jørgen Pedersen, eller Jørgen Burgaard, som han kaldtes, var en handle- kraftig Mand. Da hans Kone dode saa tidligt, maatte han mest stole paa sig selv; derfor sagde man ogsaa ude i Sognet, at Gaarden ikke blot havde et Navn for sig selv, men ogsaa en Skik for sig selv. Jorgen Burgaard skar og smurte f. Eks. alle Mellemmader til Bornene, og der var kun een Slags Pålæg hver Dag, Ost den ene, Spegekod den anden og Fedt den tredie o.s.v. Naar han skulde til Varde, overlod han saa lidt af Arbejdet til andre som muligt, da han som fortalt helst selv vilde have Haand i Hanke med Arbejde, der var af Vigtighed. Derfor havde han Foderet afmaalt til hvert Par Kreaturer, som de skulde have det. Svin og Kalve skulde vente til han kom hjem. Da han i 1862 byggede ny Lade, vilde han ikke have Koreport, men blot Luger forneden, hvor Hø- og Kornlæs saa blev valtet af, ,for", som han sagde, jeg har Folk nok til at tage fra og fore det ind i Laden. | Pedersen, Jørgen Burgaard (I500349)
|
| 48 |
Ane var søster til Hans Pedersen, der ejede Engelsholm (opkaldt efter hans hustru Inger Engel) 1775-1830. Hans Pedersen var født i 1734, nogle mener i Blangslev, andre i St. Røttinge - det sidste stemmer overens med Snesere kirkebog, hvor Portmand Peder Hansen i 1734 fik døbt en søn Hans, og efter samme kilde døde HP 20/2 1803, 69 år gammel. | Pedersdatter, Ane (I514199)
|
| 49 |
Havde gården fra 1729 til sin død. | Busse, Ole Pedersen (I514193)
|
| 50 |
Mette er ved FT 1834 og FT 1840 på en gård i Hundstrup by, ved FT 1845 på en gård i Tvede by | Olsdatter, Mette (I514202)
|
We strive to document all of our sources in this family tree. If you have something to add, please let us know.
