| Notes |
Min far, Morten Christian Sørensen Billum, var kun 11 år, da hans far døde, og han var i flere år hos sin onkel og tante Bjerrum i Agerskov, hvor Far ringede sol op og ned og om søndagen gilc med klingpung. Den har jeg set, da jeg var med til et møde i Agerskov. Far ville helst have været snedker, men man mente, at han var for klejn til det, og så kom han i manufakturlære hos Neuhaus i Haderslev, efter at han havde været i nærheden af Odense og der var blevet konfirmeret af pastor Jensenius Johansen. Lærlingene måtte, mener jeg at huske, arbejde fra kl. 6-7 morgen til 10 aften. Så var der heller ikke tid til at hitte på dumt tøj, men for langt var det nu. Far prøvede selv at være købmand i Bispegade; der er vi 3 første børn født; men det gilc ikke. Jeg kan huske, at Far havde fået lavet et kunstigt juletræ, der drejede rundt og viste forskellige småting. Det var vist noget ret nyt dengang. Far var meget fingernem og kunne, da vi boede i Flensborg og om søndagen gik til Klus skov, lave stole til dukker af siv og huer, som vi satte på, og små møller, han satte ned i en lille bæk, der flød der forbi. Vor fornøjeligste søndagstur var vist ellers at gå til Sosti- den gang sagde vi Wassersleben- blive sat over til skomagerhuset med robåd, og derfra gik vi over de skØnne kløfter til Hyes "Bad Kollund" i Kollund, hvor vi drak kaffe, og derfra sejlede vi hjem med damper. e gange gik turen til Frueskoven med Svanedammen og ud til jernbanen. Her kunne vi på skrænten plukke vilde jordbær, og man kunne lægge en topenning på skinnerne, inden et tog kom forbi. Flensborg blev Far ansat på skibsværftet som bogholder. Om lørdagen skulle min Far fylde penge i nummererede æsker af blik, der så udbetaltes til arbejderne. Den dag bragte vi børn maden ned til ham. Han sad i skjorteærmer. En anden læste tallene op, og Far greb hurtigt i de forskellige skåle. Der var stabler af 3-mark-stykker, 5-mark-stykker, skåle med 10- og 20-mark-guldstykker og de mindre penge. Fars fingre fløj hurtigt fra den ene til den anden skål og fyldte penge i de små blikdåser med numre på. Og når vi kom hjem, var Mor ved sin lørdagssyssel, og der lugtede dejligt af grøn sæbe. Far var optant og altså dansk statsborger, men i 1890'erne forlangte værftet, at han skulle blive tysk undersåt, og det blev vi så alle. Der var nogen, der bebrejdede Far, at der i hjemmet blev talt dansk til os børn. Men Far sagde: "Det tyske får de nok lært i skolen. Hjemme taler vi dansk".
|
1856 - 1946 (90 years)
