| Notes |
Far og Mor selv lavede møbler til vor dukkestue. Og Far snittede pinde til et skrabnæse-spil, og af en cigarkasse, der indvendig blev beklædt med sølvpapir, lavede han en morsom æske, som der kom glas over. Inden i blev der puttet små figurer, der var skåret ud af tørret hyldemarv: sol, måner, stjerner, mænd og koner, flag o. s. v. Den blev lavet lufttæt, og når man gned på glasset, dansede figurerne. Vi børn har aldrig hørt Far og Mor sige et uvenligt ord til hinanden. Far kyssede Mor til tak for mad, og når han gik og kom hjem. En gang vrissede Far, da Mor skulle have penge til noget, og han havde dem ikke, sagde han. Da vi boede Bov Landevej Il, og jeg var konfilmeret, vandt de noget i lotteri og købte et klaver. Vi børn lærte at spille, men Mor var den dygtigste. Hun kunne "Frederik den Syvendes honnørmarch", "Nonnens bøn", "I vor barndom vi hørte" o. s. v. og danske sange. Onkel Jes fik mig engang til at synge "Winter ade, Scheiden tut weh, aber dein Scheiden macht, daB mir das HelLe lacbt, Winter ade" og fastslog, at jeg ikke kunne synge, så jeg tier- undtagen på højskolen. Det var så morsomt at lære de mange danske sange at kende, bl. a. "En ungbirk stander ved fjorden". Musikalsk er jeg altså ikke, men jeg glemmer aldrig, da jeg første gang hørte sangen om Knud Lavard, "HI'. Magnus, han stirrer i vinternatten ud" sunget af fru Andreas Grau i Sønderborg. Mor elskede sin mor, men var nærmest bange for sin far. Han må dog have givet hende lov til at lære klaverspil. Det var ikke så almindeligt dengang, og han gav hende et sølvbæger med dato på, da hun ved en maske· rade på Harmonien var marketenderske, og fysikus Madvig beundrede det, da hun skænkede for ham. Bedstefar, Terkel Terkelsen, var medlem af Harmoniens bestyrelse, har vinhandler Wartho fortalt, og han var kirkens ældste ved Gammel Haderslev kirke, og Terkelsgade i Haderslever opkaldt efter ham. Min mand og jeg kom engang i samtale med en mand, som vi mødte på vor tur til Vesterskoven, da vi boede på Christiansfeldvej, og ban havde kendt Bedstefar og sagde om ham, at han var ikke bange for at give en hjælpende hånd, når man bad ham om det. Om Bedstemor, Kathrine Terkelsen, f. Egholm, fortalte tante Sine, der som svigerdatter boede skrås over for "de gamle", at da Far og Mor var blevet gift, gik Bedstemor iført fransk sjal, der blev holdt sammen med en dobbelt guldnål, og kapothat op til de unge, og når Bedstefar havde fået sin "Chevinsel" på Harmonien, gik han derop til aftensmad, og så fulgtes de ad hjem.
|