Notes

Bodil Marie Nielsdatter blev født 1710 i Klippinge, Magleby sogn, Stevns, som datter af Niels Madsen og Anne Marie Isachsdatter (læs om dem hos S.P. Jensen!). Bodil Marie blev båret til dåben af Sidtzel Lars Larsens paa Kiøbenhafns Westerbroe. S.P. Jensen skriver: ”Den nævnte Lars Larsen var formentlig Anne Marie Isachsdatters morbror, som var 12 år gammel ved skiftet i Varpelev i 1678 [efter faderen Lars Jensen Ladefoged]. I tingbogen nævnes i 1706, at nogle bønder fra Strøby logerede ind hos Lars Larsen uden for Vesterport. Han var åbenbart værtshusholder, men familien var nok blandt de 22.000 ofre for den store pestepidemi i København i 1711. I et værk om denne pest anføres nemlig som et eksempel på tankeløsheden, at en mand fra Varpelev i august 1711 flere gange hentede bohave fra sin afdøde svogers hus uden for Vesterbro og derved bragte pesten til Varpelev. Her fik den dog næppe nogen stor udbredelse.”

Bodil Marie eller Boel Marie, som hun konsekvent kaldes i kirkebogen, undtagen ved sin dåb, synes at have været en populær kone i sognet. Hun bærer mange folks børn til dåben, ikke kun de nære slægtninges. Men S.P. Jensen kan også fortælle denne historie: Boel Marie besad noget af slægtens stridbarhed. Som ung kone kom hun i 1730 i Magleby kirke i klammeri og håndgemæng med Hans Smeds kone i Magleby ”om deres stolestade og yderste sæde”. Sagen blev dog henlagt, da parterne ”blev forenede”. Bodil Marie døde 1791 i Klippinge og blev begravet 26.4. i Magleby.

Bodil Marie Nielsdatters dåb, Magleby 1681-1751, opslag 42: 1710. Dom 14 post Trinit. Døbt Niels Madtsens lille Datter af Klippinge, kaldet Bodild Maria. Sidtzel Lars Larsens paa Kiøbenhafns Westerbroe bar hende, Fad: Jens Larsen(?) .....resten ulæseligt.

Ugift moder Ane Kirstine Olsen

 Hardeknud var søn af Sigurd Orm-øje og dermed barnebarn af Regnar Lodbrog. Han blev opfostret hos den danske konge i East-Anglia, Gorm (Guttorm) (840-891). Han har været konge i York, hvilket man kan slutte af et bestemt møntfund gjort i Lancashire i 2011. Fundet kaldes Silverdale-skatten og består af omkring 200 smykker og mønter fra o. 900. Af mønten fremgår også, at Hardeknud har været kristen.

 Gorm tilhørte Jellingdynastiet, der ifølge Adam af Bremen kom fra "Nortmannia", dvs. Norge eller Normandiet, og efter 900 tog magten fra det dynasti, som kort før år 900 var kommet fra Sverige. Gorm nævnes første gang 936, da han gav ærkebiskop Unni af Hamburg-Bremen en kølig modtagelse. Han døde antagelig i 958; dette år begravedes en 40-50-årig mand i nordhøjen i Jelling, og hans ben genbegravedes senere i den første trækirke i Jelling. Denne mand var sandsynligvis Gorm, som da må være født mellem 908 og 918. Ifølge indskriften på den lille Jellingsten var han gift med Thyra, og på den store mindes han som Harald 1. Blåtands far. Det er muligt, at Gorms rige kun omfattede Jylland, men ikke sikkert, da man ikke præcis ved, hvad det indebærer, at Harald Blåtand "vandt sig hele Danmark", således som der står på den store Jellingsten.

Den eneste sikre viden, vi har om dronning Thyra, er fra Jellingstenene. På den største sten mindes Harald Blåtand sine forældre, Gorm den Gamle og dronning Thyra. Den mindste sten er væsentligt mere interessant, når det drejer sig om Thyra. Denne sten er sat af Gorm den Gamle til minde om Thyra, hvilket vil sige at Thyra døde før Gorm. Desuden har hun her tilnavnet “tanmarkar but”, Danmarks bod/pryd, der senere blev til Danebod.

 Stig Pedersen af Togæthorp (Harager H.?), nævnes 1327 som Ridder, stiftede et Alter i Lunde Domkirke, til hvilken Kirke han 1348 gav Gods, beseglede 1340 til Vitterlighed Morten Dues nysnævnte Skjøde til hr. Holger og Aaret efter til Vitterlighed med denne sin Broder, død 5 April 1353; g. m. Sophie.

<div class="manor__address">

<div class="manor__address__inner">

<div class="manor__address__inner__icon-container">

<h4 class="widget-title">Kontakt</h4>

<p>Løjstrup Hovedgård<br /> Brogesvej 6<br /> 8870 Langå</p>

 </div>

<div class="manor__address__inner__text">

<h4 class="manor__address__inner__text__title">------------------------------------</h4>

<h4 class="manor__address__inner__text__title">ADDRESS</h4>

<p>Brusgaard</p>

<p>Brusgårdsvej 25</p>

<p>8960 Randers SØ</p>

</div>

</div>

</div>

<p> </p>

<div class="source-wrap"> </div>

<div class="source-footer-wrap source-or-target-footer">----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------</div>

<div class="character-count tlid-character-count">

<div class="cc-ctr normal"><strong>1606/5000</strong></div>

</div>

<p><strong><span class="tlid-translation translation" lang="de">Die Geschichte von Fussingø beginnt in Nørreådalen in der Nähe des kleinen Dorfes Gjandrup. Hier gab es um 1500 einen Hauptbauernhof - Gjandrupgaard - oder Gjennerup, den man damals nannte. Niemand hat seitdem den Ort nachweisen können, an dem er sich befand. Der Adelige Christen (Christi) Sommer war kürzlich der Besitzer des Hofes, der seit 1416 als Adelsfamilie bekannt ist und seitdem viele Güter aus den umliegenden Dörfern Gjandrup, Venning, Aalum, Svinding und Volstrup auf dem Haupthof versammelt hat. Christen Sommer war ein bekannter und angesehener Mann. Er war eine Zeitlang Sheriff in Hagenskov auf Fünen gewesen und hatte 1539 per Brief an Taanum Birk und Stadt Richter für Nørrejylland gewesen und mit Recht die Hälfte der Landgilde dazu gebracht. Doch im Grafen von 1534 hatten die rebellischen Bauern unter Skipper Klement seine Farm niedergebrannt. Bei der Einweihungsfeier, die Christen jetzt war, wurde ihm im Heilig-Geist-Kloster in Randers ein Mietvertrag in Aussicht gestellt. Das Kloster besaß ein Haus am westlichen Ende des Füssingsees, "Stenhuset", wie es genannt wurde. Als es sich auf einer Wiese befand, die viele Jahre unter dem Namen "Sygstueeng" bekannt war, wurde es möglicherweise als eine Art Krankenhaus genutzt. Das Haus wurde aus roten Ziegeln gebaut und mit Stroh bedeckt. Es war ca. 16 Meter lang, 6 Meter breit und 2,5 Meter hoch. Das Haus sollte Christen Sommer als Residenz dienen, bis "er andere Räte fangen konnte". ein Brief vom 23. Mai 1535 von Christian III. Der Mietvertrag würde nur ein Jahr dauern. Zu großem Bedauern für die Bürgermeister und Bürger in Randers wurde der Mietvertrag verlängert, sodass das Haus als Eigentum von Fussingø galt, bis es 1867 abgerissen wurde.</span></strong></p>

<p style="margin: 0.5em 0px; color: #202122; font-family: sans-serif;"> Da svigerinden <a class="new" style="text-decoration-line: none; color: #a55858; background: none;" title="Inger Oxe (ikke skrevet endnu)" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Inger_Oxe&action=edit&redlink=1">Inger Oxe</a>, der var enke efter <a class="new" style="text-decoration-line: none; color: #a55858; background: none;" title="Jørgen Thygesen Brahe (ikke skrevet endnu)" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=J%C3%B8rgen_Thygesen_Brahe&action=edit&redlink=1">Jørgen Brahe</a>, i 1584 fratrådte sin stilling som hofmesterinde hos <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Sophie af Mecklenburg" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Mecklenburg">Dronning Sophie</a>, overtog Beate Bille dette hverv og havde stillingen i 8 år.</p>

<p style="margin: 0.5em 0px; color: #202122; font-family: sans-serif;">Ikke kun fordi hun var knyttet til landets mægtigste slægter gennem fødsel og ægteskab, men også på grund af sin fremragende personlighed, havde Beate Bille en fremtrædende plads i den danske <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Adel" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Adel">adel</a> gennem sin lange <a class="mw-redirect" style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Enke" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Enke">enkeperiode</a>. Hun var <a class="mw-redirect" style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Mæcen" href="https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6cen">mæcen</a> for <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Anders Sørensen Vedel" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel">Anders Sørensen Vedel</a> og havde – måske tilskyndet af enkedronningen – en andel i, at han udgav sin samling af <a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background: none;" title="Folkevise" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Folkevise#Inddeling">Kæmpeviser</a>. Det stemmer godt med, at Vedel har dediceret en lille andagtsbog til hende i 1592.</p>

<p> </p>

   Dorthea og Kristian Thuesen boede i Kirkehuset i Billum indtil 1/3 1962. På dette tidspunkt kunne Kristian Thuesen af helbredsmæssige grunde ikke mere passe arbejdet som kirkebetjent, og de flyttede så til Esbjerg, hvor de overtog et netop nedlagt mælkeudsalg i Havne gade 110. Ved fælles hjælp fik de forretningen igang igen, men desværre døde Kristian Thuesen allerede i 1962. Dorthea Thuesen fortsatte med mælkeudsalget, som hun med stor flid og nøjsomhed fik oparbejdet til en god forretning, indtil hun i 1970 kunne trække sig tilbage og flytte ind i en ny lejlighed i Fyrparken 34, Sædding, Esbjerg.

  Der findes bevaret i Slægten en skolebog, som Ane Laurids Datter har ført i Janderup Skole 1830-31. Den har øjensynlig varet beregnet på at præsentere  et resultat af, hvad der er nået i skolen, og den tjener Skolen til ære. , Bogen"er af Format som et alm. Collegiehefte med ikke mindre end 74 tæt beskrevne Sider, (de er delt med en streg midten), både begyndelse og slutning mangler desværre. Der er efter den tid anvendt gotiske bogstaver dog til overskrifter og navnetrak de nu anvendte latinske. Bogens Indhold er væsentlig regneopgaver der er indført med udregning og facit. Kun ganske få sider er skriftlige opgaver, måske diktat, fejlfrit skrevet og med en meget smuk Håndskrift. Det hele er meget pynteligt sat op, og vidner om en ikke ringe boglig begavelse selv efter nutidsforhold. Hvor der har varet et ledigt Hjørne er der indført navn og årstal. Ane Laurids Datter har dengang været 13-14 år. Forskellige afsnit af regneopgaverne er betegnet f. Eks.: De fire Specier udi benavnte Tal. 1. Additio 2. Subtratio, 3. Multiplica-. cio, 4. Regula De Tri, hver med talrige Eksp. Forneden på det femte blad står: Indzifret af mig Ane Lauridsen 1830." Længere fremme finder vi følgende lille rim: At regne er en herlig Konst, en Konst som skaffer Ere, jeg over mig deri hver Dag, at jeg maa Konsten laere. Indziffret af mig Ane Laurids Datter i Janderup Skole den 11te Marti 1831." Forøvrigt den eneste dato, der findes i Bogen. På samme side findes følgende overskrift over næste afsnit. ,Regula De Tri udi brudne Tal. Naar her nu fremdeles agtes saavel alt det sagt er om Regula De Tri i hele Tal, som om de fire Specier i brudne Tal, saa giver Resten sig selv." Bogen har efter Mors udsagn ligget fremme i Burgaard, og når der skulle skrives breve prøvede man Pennen den,- derved findes de fleste af børneflokkens navne deri.  (Jens Østergaard Jensen)

  Hun kom tidligt ind i Foreningslivet, idet hun blev Medlem af Bestyrelsen for Billum Gymnastikforening i 1923. To Aar efter kom hun i Bestyrelsen for Billum Ungdomsforening. Desuden var hun Elev paa Ollerup Gymnastik- hojskole en Sommer og har ledet Gymnastikken for Pigerne Billum. For at dygtiggore sig i Husgerning ud over det, der kunde laeres der- hjemme og Pladser, tog hun i 1925 paa Ankerhus Husholdningsskole. Da hun blev gift, boede hun og hendes Mand en Tid hos hendes Fader, Hans Peder Madsen, men de flyttede saa til Lunde. Kun tre Aar derefter døde Hans og hun flyttede saa atter hjem til Faderen for at bestyre Huset for ham. Paa denne Maade kunde hun ogsaa langt bedre give sine 3 Born det Hjem, hun gerne vilde. Fra1935 kom hun atter ind Foreningsliv, idet hun da blev valgt ind i Bestyrelsen for Billum Afholdsforening, i hvilken hun sad til 1939. I samme Tidsrum var hun Afholdsfor Hovedkredsbestyrelse. Hun blev gift 1927 med Sønnen paa Nabogaarden, Hans Christensen..

  Jørgen Pedersen, eller Jørgen Burgaard, som han kaldtes, var en handle- kraftig Mand. Da hans Kone dode saa tidligt, maatte han mest stole paa sig selv; derfor sagde man ogsaa ude i Sognet, at Gaarden ikke blot havde et Navn for sig selv, men ogsaa en Skik for sig selv. Jorgen Burgaard skar og smurte f. Eks. alle Mellemmader til Bornene, og der var kun een Slags Pålæg hver Dag, Ost den ene, Spegekod den anden og Fedt den tredie o.s.v. Naar han skulde til Varde, overlod han saa lidt af Arbejdet til andre som muligt, da han som fortalt helst selv vilde have Haand i Hanke med Arbejde, der var af Vigtighed. Derfor havde han Foderet afmaalt til hvert Par  Kreaturer, som de skulde have det. Svin og Kalve skulde vente til han kom hjem. Da han i 1862 byggede ny Lade, vilde han ikke have Koreport, men blot Luger forneden, hvor Hø- og Kornlæs saa blev valtet af, ,for", som han sagde, jeg har Folk nok til at tage fra og fore det ind i Laden.

  Flyttede i septem ber 1948 til Odense efter at Carl Meinhardt havde vundet en kon kurrence om en violinplads i Odense by-orkester ved at spille Brahms’ violinkoncert og vinde over 35 andre ansøgere, hvorefter han blev forfremmet til koncertmester for 2. violinerne; han har senere avanceret til 1. violinist i samme orkester.

  Jeg gik ud af skolen i 1962 efter at have taget mellemskoleeksamen fra Set. Jacobi skolen i Varde. I tiden herefter var jeg ude at tjene hos en landmand på Næsbjergegnen, indtil jeg i efteråret 1963 blev elev på gymnastik højskolen ved Viborg. Skoleopholdet varede 5 måaneder, hvorefter jeg kom i lære som elektriker hos installatør Poul Miehs, Norden skov, hvor jeg stod i lære sammen med Jørgen. Ca. 3 måneder før jeg blev udlært, blev jeg udtaget til at deltage på Flensted-Jensens gymnastikhold. Rejsen skulle gå til USA, Mexico, Guatemala og El-Salvador. Den 5. august 1968 rejste vi med fly til New York, og derfra videre med bus op til en skole ved navn „Kent“ i staten Connecticut. Her lå vi i en træningslejr i ca. 14 dage, hvor efter selve turen begyndte. Turens hovedmål var de olympiske lege i Mexico City, hvor vi skulle være under hele olympiaden og give 9 opvisninger rundt omkring i byen og på de olympiske stadier. Vi boede i den olympiske by og havde gratis adgang til alle sports begivenheder. Turen varede 9 måneder og sluttede med 8 opvisninger rundt om kring her i landet. Det var en stor oplevelse for mig at deltage i rej sen; jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at nu havde jeg været med ved en olympiade i 1968, og for lige præcis 60 år siden, i 1908, var farfar med ved de olympiske lege i London. Det var en stor glæde for mig på denne måde at kunne videreføre familiens store interesse for gymnastik. Efter turen skulle jeg have den resterende del af min læretid overstået, og straks efter blev jeg indkaldt som soldat, hvor jeg gjorde tjeneste ved livgarden. Lige siden jeg havde været elev på gymnastikhøjskolen i Viborg, havde jeg deltaget på skolens elitehold, kun afbrudt af turen med Flensted-Jensen, og også deltaget på Ribe Amts Repræsentationshold. Under en træning på skolen i Viborg blev Mads Nielsen og jeg enige om, at jeg skulle søge arbejde hos det firma, som stod for de elektriske installationer på den nye svømmehal, når jeg var færdig med min soldatertjeneste. På den måde fik jeg æren af at instal lere hele det elektriske anlæg på svømmehallen, tillige med at jeg boede på skolen og deltog i al gymnastikken. I sommeren 1971 blev jeg opfordret til at lede det mandlige hold på den kommende Flen- sted-turné, som denne gang skulle gå til USA, Canada og Bahama- øerne. Jeg sagde selvfølgelig ja tak, og vi havde atter en uforglem melig tur i ca. et halvt år. Efterhånden har jeg nu været i det meste af USA, ialt 45 stater, og denne gang også i store dele af Canada. Efter hjemkomsten kom jeg tilbage til samme el-firma i Viborg og boede endnu et par år på gymnastikhøjskolen, hvorefter jeg søgte ind til politiet, mest på grund af at lønnen som elektriker ikke var særlig god. Den 1. februar 1973 begyndte jeg på politiskolen og er siden blevet stationeret på station 4 i det storkøbenhavnske område, hvilket vil sige den nordlige trediedel af Amager. Inkluderet i vo res område har vi fritaden „Christiania“ og Christianshavn, så det er et område, hvor der sker noget. Den 1. december 1973 købte jeg et lille hus på Amager og bor der med min tilkommende Linda Sørensen, der er fra Outrup; hun er sygeplejerske (første assistent) på Sundby hospitals hjerteafdeling. 

  Realeksamen i Oksbøl 1956, derefter i lære på kontoret hos DFDS, Esbjerg, og har arbejdet her siden, kun afbrudt af 16 måneders militærtjeneste ved Slesvigske fodregiment, Haderslev, og et års studieophold hos DFDS, London, i 1965-66. 

Ane var søster til Hans Pedersen, der ejede Engelsholm (opkaldt efter hans hustru Inger Engel) 1775-1830. Hans Pedersen var født i 1734, nogle mener i Blangslev, andre i St. Røttinge - det sidste stemmer overens med Snesere kirkebog, hvor Portmand Peder Hansen i 1734 fik døbt en søn Hans, og efter samme kilde døde HP 20/2 1803, 69 år gammel. 

Havde gården fra 1729 til sin død.

Mette er ved FT 1834 og FT 1840 på en gård i Hundstrup by, ved FT 1845 på en gård i Tvede by

Overtog Blangsbjerggård som fæster 26.4.1743. Der var her 6 bæster, 1 ko og 2 kalve. Ifølge kopier af J. P. Christensen (13955) fra Fladsåarkivet blev Jens gårdmand på Sneseregården - og blev begravet 25.4.1763 i Snesere. Ifølge mormonernes hjemmeside døde han 25.4.1763 og var gift 2 gange. 6.2.1729 med Bodil Lauridsen og 9.11.1761 med Anna Maria Hansen. 2 børn af 1. ægteskab. 

 Fæste

  Fæste på gård i Klippinge

 Knud Lavard var den eneste legitime søn af Erik Ejegod og hans hustru Bodil. Han var halvbror til Harald Kesja, Erik Emune og Ragnhild (mor til Erik Lam). Han blev tidligt forældreløs, da Erik Ejegod og Bodil døde under en pilgrimsrejse til Det hellige land i 1103. Ved afrejsen i 1102 overlod de den omkring 6 år gamle dreng til opfostring hos den sjællandske høvding Skjalm Hvide.

 Christen Nielsen stammer ifølge S.P. Jensen, ”Episoder i en bondeslægts historie,” i Stevns før og nu, Bind II, Stevns Lokalhistoriske Arkiv 2000, fra en gård i Raaby, Holtug sogn, Stevns, og skal være født ca. 1698. Holtug kirkebog går desværre kun tilbage til 1706. FS har ham født ca. 1704 i Magleby, men forveksler ham med en anden Christen Nielsen, der begraves 1776 i Magleby, 72 år gammel. Hos verner-asholt.dk angives han født ca. 1700. Christen blev ifølge S.P. Jensen gift som 30-årig dragon 1728 i Magleby med den 18-årige Bodil Marie Nielsdatter fra Klippinge. Det er sikkert rigtigt, men Magleby kirkebog 1681-1751, som mange steder er i en slet forfatning, har kun vielser fra 1717-22. Christen fik samtidig fæste på en gård i Klippinge. FS kender tre børn og Asholt et. S.P. Jensen fortæller om fem børn, der blev voksne. 1760 afstod Christen og Bodil Marie fæstet på gården til sønnen Niels, men blev boende på aftægt. Asholt har Christens begravelse, 26.4.1791 i Magleby, men det er en fejl, det er hans enke, der begraves. Christen Nielsen døde 1775 i Klippinge og blev begravet 27.6. i Magleby med alderen 76 år.

Christen Nielsen og Bodil Marie Nielsdatters børn:

1. Isach Christensen. 1730. Dnca 1 Advent [25.11.] Gaardmand Christen Niels barn af Klippinge Ved nafn Isach. Margrethe Møllers bar det. Fad: Niels Matzøn, Peder Matzøn, Jørgen Isachs og Anders Jydes Kone. (Magleby 1681-1751, opslag 63). – Isach blev gift 1751 i Magleby med Maren Olesdatter. Tre børn kendes. Gift 2. gang 1776 med Inger Rasmusdatter, som døde 1784, 52 år gammel. To børn.

2. Mads Christensen. 1734. Dnca: VI post Trinit: [1.8.] Gaardmand Christen Niels barn af Klippinge Ved nafn Matz. Margrethe Møllers bar det. Fad: Niels Matzøn, Jørgen Isachs, Hans Anders, Niels Knuds(?) og Peder Morthens Koner. (Magleby 1681-1751, opslag 66).

3. Ane Marie Christensdatter. 1737. Feria 3 Pascat: [23.4.] Gaardmand Christen Nielsens barn af Klippinge Ved nafn Ane Marie. Margrethe Møllers bar det. Fad: Niels Matzøn, Peder Matzøn, Jørgen Isachs, Hans .....(?). Karen Jydis og Magdalene Peder Jørgens(?). (Magleby 1681-1751, opslag 68).

4. Niels Christensen. Født 1742 ifølge S.P. Jensen. Kirkebogen mangler blade mellem 1740 og 1744 og igen mellem 1745 og 1750.

5. Mette Christensdatter. Født ca. 1748 i Klippinge.

Christen Nielsens begravelse, Magleby 1751-1780, opslag 79: 1775. 27 Junij Christen Nielsen i Klippinge. 76.

 Oaxaca de Juárez, Oax., a 24 de julio de 2019.- En Sesión Ordinaria de Cabildo realizada este miércoles y a petición del Presidente Municipal de Oaxaca de Juárez, Oswaldo García Jarquín, las y los concejales, así como la ciudadanía presente, guardaron un minuto de silencio en memoria de Alicia Beatriz Pesqueira Olea, madre del Regidor de Protección Civil Municipal y de Zona Metropolitana, Manuel Esteban de Esesarte Pesqueira, quien falleciera el pasado martes 23 de julio.

 Ane Jørgine og Hans Peder Madsens Ægteskab. Hans Peder Madsen, f. 19/1 1872, d. 21/9 1948, var kun gift i 8 Aar og le vede Resten af sit Liv som Enkemand. Hans Liv og Levned er tidligere beskrevet. Blot skal ved hans Død tilføjes et Par Linier. Han var forbavsende frisk, baade paa Sjæl og Legeme, indtil et Aars Tid før sin Død. Da begyndte Alderen for Alvor at gøre sig gældende, hvorfor han afstod Gaarden til sin Datterdatter og hendes Mand, Anna Christensen og Ejler Burgaard, d. 1. April 1948. Samme Sommer fik han en Hjerneblødning, hvorved han lammedes i den ene Side. Han kom sig dog nogenlunde, men døde saa 21. Oktober 1948. Hans Peder var ægte Vestjyde, stilfærdig og med megen Lune, aldrig frem trædende, men trofast i stort som i smaat og aldrig bange for at række er hjælpende Haand, naar han mente hjælpen var tiltrængt og vel an bragt. For sin Familie var han alt, hvad en Far og Bedstefar kan være. Han holdt af Børn, og hans Datter, Sørene, har i ham haft baade en Far og en god Kammerat, der med sin rolige Stilfærdighed kunde yde en virkelig Hjælp og Trøst i tunge Tider.

 Datter af Sørene og Hans Christensen, Kjelst. Da Sørene i mange år havde siddet som enke på sin fødegård i Kjelst sammen med sin far, H. P. Madsen, som døde kort efter Anna og Ejlers bryllup, overtog de gården, som de drev indtil november 1955, hvor de forpagtede den ud til Annas søster Inga og hendes mand Karl Jensen. De rejste som emigranter til Toronto, Canada. De fik først arbejde på en farm, og siden prøvede de lidt af hvert. De arbejdede i drivhuse, på fabrik, som ejendomsmæglere o.s.v. Vinteren 1956-57 boede de i en lejlighed sammen med Ejlers nevø Johan Nielsen og kone Helga, som var emigreret i foråret 1956. I foråret 1957 drog de vestpå gennem staterne ned til Sydkalifornien og op langs vestkysten til British Colombia, hvor de den sommer arbejdede på en stor kvægranch mellem cowboys og indianere. Om efteråret kørte de tilbage over prærien til Toronto. Var hjemme på ferie i 3 måneder i 1959 og tog så afsted i 3 år, hvor de arbejdede på fabrik. De tog flere ture rundt i USA og Canada, bl. a. til slægt ninge i Minnesota. Efter en tur til Mexico i februar 1961 rejste de hjem til Danmark i august og overtog igen gården i Kjelst, som de så drev videre, indtil de i 1973 solgte køerne, lejede huset ud og fløj til Toronto for at fejre sølvbryllup. Turen tog 6 måneder. Efter at have besøgt nevøen og andre venner i Toronto og Minnesota købte de en folkevogn indrettet som campingvogn og kørte afsted vestpå igen. Besøgte en masse slægtninge og venner på turen gen nem USA og Canada. Turen var på 20.000 km og varede 3!/2 må neder. Tilbage til Toronto, hvor de solgte bilen og tjente 100 dol lars på den. Besøgte igen familien Johan Nielsen i tre uger og rejste så hjem i rette tid til høsten. Efter hjemkomsten gav Ejler sig til at eksperimentere med en van dingsmaskine til markvanding. Den skulle kunne gå af sig selv op og ned ad marken for at spare landmandens tid og kræfter. Han var selv træt af at slæbe på vandrør. Andre landmænd syntes at kunne lide maskinen, og nu i sommeren 1974 ser det ud til, at der skal en produktion igang.

 De jydske landboforeningers sølvmedalje for landboflid er som nævnt tildelt Kirstine og Arild Sørup, Vesterager, Billum. Det er sket efter indstilling fra Ribe amts nordre landbo forening til udvalget for landboflid, og i indstillingen hedder det blandt andet: Arild Gustav Sørup er født 12. juli 1900 i Billum. Der var 12 søskende i hjemmet. Faderen døde, da Arild var 10 år, og derfor stillede hjemmet tidligt krav til ham og hans brødre. Foruden pladser i sognet var han en vinter på Ollerup folkehøjskole, derefter tog han arbejde på teglværket, men trangen til at se andre forhold var stor, og det blev til fire år i Argentina. Kirstine er også født i Billum, datter af gdr. Morten Nielsen, Tarp. Hun var i sin ungdom på Borris husholdningsskole samt havde plads forskellige steder. I 1931 blev de gift og overtog Arilds fødehjem, der var dengang 15 tdr: land plus 10 tdr. land lejejord, som ligger umiddelbart op til ejendommen og stadig haves i leje. Bygningerne var små og trængte stærkt til restaurering. Stuehuset blev straks gjort i stand med omlavning og ny overbygning. Stald og lade er flere gange udvidet for ät kunne svare til den stadig større avl, der frem bragtes. Kirstine og Arild Sørup havde ved overtagelsen en opsparing på 10.000 kr. Gælden 17.500 kr. Af besætning var der 7 køer, 3 kalve, 2 søer samt 2 heste og de til den tid svarende redskaber. Senere er arealet udvidet med 5 tdr. land eng, 1 tdr. land mose samt 7 tdr. land hede, der altsammen er opdyrket og kultiveret. Et moseskifte på 3 tdr. land er drænet. „Heden“, der ligger 4 km fra gården, frem træder nu som en god græsmark med læ plantet skellet rundt. Der er gode læforhold ved gården og for den særdeles velplejede have. Besætningen er på 13 køer plus 20 stk. opdræt, 2 heste samt 7 grise søer. Af maskiner er der, hvad der almindeligvis benyttes i landbru get nu, idet der dog ikke høstes med mejetærsker. Der findes maga sin til hele kornavlen og et stort roehus. Marken ved gården drives i 8 skifter, 4 med korn, 2 med roer og 2 med græs. Ejendommen er gældfri, og handelsværdien må i dag skønsmæssigt anslås til 225.600 kr. Kirstine og Arild Sørup har ingen børn, men har altid haft en ung karl til hjælp, undertiden den samme i flere år. Det har altid været et sted, hvor de fik en solid oplæring. Foruden at passe ejendom men mønsterværdigt fik de også tid til at deltage i sognets forskel lige fællesskaber. Arild Sørup som sognevurderingsmand for brand kassen, i bestyrelsen for mejeri m. m. Kirstine Sørup var i en år række formand for husholdningsforeningen. På væggen hænger hus mandsforeningernes diplom for veldrevet havebrug, dateret 1949. Der hersker gennemført orden ude og inde. Alt bærer præg af at være velpasset og velplejet. Dødsfald. Kirstine Sørup, Vesterager i Billum, er død den 11/8 1974 68 år gammel. Kirstine Sørup var født i Billum. Som 25-årig blev hun gift med Arild Sørup, der ligeledes var født og opvokset i Billum. De overtog gården i Vesterager. Kirstine Sørup var en dygtig landmandskone. Hun hjalp til overalt på gården, såvel i marken som inden døre. Hun kunne sit arbejde, og hun var vellidt af naboer og venner. En overgang var hun for mand for den lokale husholdningsforening og gav gennem arbejdet her udtryk for sine mange gode interesser. Sammen med sin mand tog Kirstine Sørup på flere rejser til udlandet, og for et par år siden var de i Californien. Kirstine Sørup har været syg i længere tid. Hun sov stille ind på Varde sygehus.

 Efter at være udlært elektriker, på seminariet i Odense, er forlovet med Nieril Neumann, en lille svensk gymnastiklærerinde, som han traf på stranden ved Vesterhavet.

 Far og Mor selv lavede møbler til vor dukkestue. Og Far snittede pinde til et skrabnæse-spil, og af en cigarkasse, der indvendig blev beklædt med sølvpapir, lavede han en morsom æske, som der kom glas over. Inden i blev der puttet små figurer, der var skåret ud af tørret hyldemarv: sol, måner, stjerner, mænd og koner, flag o. s. v. Den blev lavet lufttæt, og når man gned på glasset, dansede figurerne. Vi børn har aldrig hørt Far og Mor sige et uvenligt ord til hinanden. Far kyssede Mor til tak for mad, og når han gik og kom hjem. En gang vrissede Far, da Mor skulle have penge til noget, og han havde dem ikke, sagde han. Da vi boede Bov Landevej Il, og jeg var konfilmeret, vandt de noget i lotteri og købte et klaver. Vi børn lærte at spille, men Mor var den dygtigste. Hun kunne "Frederik den Syvendes honnørmarch", "Nonnens bøn", "I vor barndom vi hørte" o. s. v. og danske sange. Onkel Jes fik mig engang til at synge "Winter ade, Scheiden tut weh, aber dein Scheiden macht, daB mir das HelLe lacbt, Winter ade" og fastslog, at jeg ikke kunne synge, så jeg tier- undtagen på højskolen. Det var så morsomt at lære de mange danske sange at kende, bl. a. "En ungbirk stander ved fjorden". Musikalsk er jeg altså ikke, men jeg glemmer aldrig, da jeg første gang hørte sangen om Knud Lavard, "HI'. Magnus, han stirrer i vinternatten ud" sunget af fru Andreas Grau i Sønderborg. Mor elskede sin mor, men var nærmest bange for sin far. Han må dog have givet hende lov til at lære klaverspil. Det var ikke så almindeligt dengang, og han gav hende et sølvbæger med dato på, da hun ved en maske· rade på Harmonien var marketenderske, og fysikus Madvig beundrede det, da hun skænkede for ham. Bedstefar, Terkel Terkelsen, var medlem af Harmoniens bestyrelse, har vinhandler Wartho fortalt, og han var kirkens ældste ved Gammel Haderslev kirke, og Terkelsgade i Haderslever opkaldt efter ham. Min mand og jeg kom engang i samtale med en mand, som vi mødte på vor tur til Vesterskoven, da vi boede på Christiansfeldvej, og ban havde kendt Bedstefar og sagde om ham, at han var ikke bange for at give en hjælpende hånd, når man bad ham om det. Om Bedstemor, Kathrine Terkelsen, f. Egholm, fortalte tante Sine, der som svigerdatter boede skrås over for "de gamle", at da Far og Mor var blevet gift, gik Bedstemor iført fransk sjal, der blev holdt sammen med en dobbelt guldnål, og kapothat op til de unge, og når Bedstefar havde fået sin "Chevinsel" på Harmonien, gik han derop til aftensmad, og så fulgtes de ad hjem.

 Fredag den 6. november 1953 kan et kendt og agtet ægtepar, fhv. amtsrådsmedlem og gårdejer Morten Nielsen og hustru, Billumtarp, fejre deres guldbryllup. Guldbruden, Ane Jørgine Nielsen, der er født i Billumtarp og datter af amtsrådsmedlem og gårdejer Bakken Nielsen. I sine unge år blev hun uddannet ved husvæsenet og var en sommer elev på Janderup højskole. Ane har først og fremmest haft sin plads i sit hjem. Hun har været en hjemmets kvinde, som har fyldt sin plads som hustru og moder for deres børn, to døtre, som begge er gift, den ene i Billum og den anden i Vester Vedsted, og to sønner, hvoraf den ældste driver gården i Billumtarp og den yngste en brændsels- forretning i Horsens. Morten Nielsen, der er født i Kjelst og søn af murer Niels Nielsen, blev uddannet ved landbruget. Efter ægteskabet i 1903 overtog han en gård i Hannevang, som han drev til 1923, da han solgte den og overtog hustruens fødegård i Billumtarp. For få år siden afstod Morten Nielsen gården til sin ældste søn og svigerdatter, men han og hans hustru bor stadigvæk på den gamle gård. Morten Nielsen har været en flittig og dygtig landmand, som forstod at få noget ud af det både i mark og stald, og det var altid en fornøjelse at bese hans veldrevne marker og velplejede kreaturer i staldene. Udefra er der ofte gået bud efter Morten Nielsens arbejdskraft, og han har i årenes løb haft mange tillidsposter og varetaget dem alle på udmærket måde. Blandt de hverv, som Morten Nielsen har været  betroet, kan blandt andet nævnes, at han har været medlem af Janderup-Billum sogneråd i 16 år, medlem af skolekommissionen i 12 år, formand for Billum brugsforening, repræsentant for Billum andelskasse, i tilsynsrådet for Al m. fl. sognes spare- og lånekasse, vurderingsformand til ejendoms- og grundskyld for Varde vurderingskreds og skyldrådsformand for Vester herred. Det bør desuden nævnes, at Morten Nielsen var medlem af Ribe amtsråd i 2 år. Ane og Morten Nielsen er begge venlige og elskværdige mennesker med hjertet på rette sted, og de er ikke bange for at række en hjæl pende hånd, hvor der er behov for det. De har i fællesskab skabt et godt hjem for deres børn og et udmærket lærested for de unge, som kom i deres tjeneste, samt et sted, hvor naboer og venner altid be fandt sig godt. Morten Nielsen døde efter lang og håbløs sygdom i hjemmet i Bil- lumtarp den 19. februar 1958 i en alder af 78 år. Ane Jørgine Nielsen døde efter lang tids svagelighed i hjemmet den 9. juli 1965 i en alder af 84 år.

 Fulgte ikke i for ældrenes spor som landmand, men blev i I960 student fra Esbjerg statsskole. Studerede senere i København og blev kemiingeniør i 1965, for samme år at blive ansat på A/S Grindstedværket i Grind sted, blev efter HD-eksamen i 1967 flyttet til Grindstedværkets hovedkontor i Århus og var ansat her indtil slutningen af 1973. Herefter teknisk direktør ved A/S Egetæpper i Herning.

 http://www.bistrupby.dk/13448871 "En pokkers god historie"

 Jørga og Søren beholdt gården til 1. oktober 1947, da solgte de den til deres yngste søn, Bakken Ostergaard. De flyttede så til naboejen dommen i Kjelst, som deres ældste søn, Niels Peder Andersen, havde købt i foråret 1947; der er to lejligheder, og Niels Peder Andersen var og er stadig ugift. Jørga holdt hus for sønnen Niels Peder Andersen indtil foråret 1967. Jørga og Søren var jo ikke særlig gamle, og de nød i høj grad deres otium; de havde mange interesser, som de nu rigtig havde tid til at dyrke. Deres hovedinteresse var nok afholdssagen, som de begge gjorde et stort arbejde for. Bedstefar var i mange år medlem af hovedbestyrelsen for De samvirkende afholdsforeninger, og han udførte her et arbejde, der gjorde ham respekteret i vide kredse. Et venskab indenfor hovedbestyrelsen førte i øvrigt til nogle af Jørga og Sørens største oplevelser; de tog på udenlandsrejser over store dele af Europa, og det var både for dem og for os herhjemme til stor glæde. De var begge gode til at fortælle om deres oplevelser, og da de fire jo rejste alene, var det ikke de anmindelige gængse rejsemål, de besøgte. Søren var gennem mange år lokal meddeler til „Vestkysten“ for Billum sogn, han var måleraflæser, og desuden kørte han bagerbil. Jørga fik derhjemme en dejlig have ud af det tilgroede hun kom til; på den gamle gård havde hun trods megen sygdom formået at skabe en skøn ramme om hjemmet; desuden gav hun sig megen tid til at læse og sætte sig grundigt ind i alt det, der rørte sig omkring hende. Mange unge piger har hos hende haft en god plads. Sidst, men ikke mindst, var der fire børnebørn, de havde vistnok verdens bedste bedstemor og også bedstefar. Jørga og Søren holdt guldbryllup i februar 1963, samme år fyldte bedstefar 75 år, bedstemor var et år ældre. Det gik tilbage med kræfterne og helbredet, og i juni 1967 flyttede de til „De gamles hjem i Janderup; bedstefar var adskillige gange syg og døde 12. december 1967. Et kort citat fra en mindetale lyder: Søren Andersens levende interesse, hans lune og glade smil, samt hans hjælp somhed, gav ham mange venner, der vil savne ham. Bedstemor levede stille videre, tit var hun herhjemme og vi hos hende. Hun havde vist ikke andet end venner, hendes fine og sande karakter og hendes evne til at lytte og sætte sig ind i andres proble mer var sjældne. Hun fyldte 85 år den 26. september 1972 og holdt da fest med familien og venner i Billum. Den 4. august 1974 sov hun stille ind.

 Jacob Christensen Jacobsen kom hjem 2/3 1948 efter 39 års uafbrudt ophold i U.S.A. Det er givet, at 39 år ikke kan hengå uden at sætte sine spor. Som et eksempel kan nævnes: Da ejendommen i Elko Va. blev købt i året 1918, var arealet 80 acres (ca. 60 td. land), hvoraf ca. 30 acres skov. Besætningen bestod af 2 heste, 1 ko, 1 kviekalv samt en del høns. Ved målbevidst arbejde blev jorden for bedret og bragt under kultur. Afgrøden bestod mest af korn, majs, sukkerrør o.s.v., og efterhånden blev besætningen udvidet. Nu er arealet udvidet til 100 acres + ca. 20 acres lejejord. Mekaniseret. Traktorer, combiners etc. Der dyrkes samme afgrøder: korn og majs, men besætningen er mangedoblet. Opfedning af stude og kreaturer til slagtning, men mest hønsehold. Der noteres til tider 45 kreaturer og op til ca. 3000 høns for en enkelt halvdel (arealet delt), men det veksler eftersom rentabiliteten eller markedet er gunstig for afsæt ning af æg og høns samt fedekvæg. Der dyrkes og høstes 2 afgrø der årlig, så det er givet, at maskiner må gøre det trælsomme ar bejde, thi ellers ville dette resultat være udelukket. Og så kan natu ren være lunefuld; der kan også høstes erfaring af tørke og for me gen væde, for ikke at tale om pludselige, roterende vinde, hvor nat huen blæser af. 

 Jeg blev født på en lille ejendom i Borre lidt uden for Oksbøl i Vestjylland. Jeg havde en lykkelig barndom, med forældre der begge var hjemmearbejdende, jeg kom i en rigtig stråtækt skole i Oksbøl. Efter endt skolegang kom jeg som 15-årig i huset hos en købmand i Oksbøl, hvor jeg var i 1 år, så ville jeg ihvertfald ud at se noget andet, så jeg fik plads i huset hos en grosserer i Odense; det var et par dejlige mennesker, så der blev jeg i 3^ ^r- I Odense fik jeg en god veninde, hun skulle rejse med sine forældre til Færøerne, så jeg rejste med. Det er nogle skønne øer, men lidt for barske for mig; jeg var der knap et års tid, så rejste jeg hjem. Jeg boede en tid i Greve hos min bror Hans og hans kone Kirsten. Mens jeg boede der, lærte jeg Freddy Larsen at kende, han var skrædder i København. I 1961 blev vi gift og fik en lejlighed i København. Vi fik i 1961 en søn, Eddie Kjær Larsen. Efter 3 års ægteskab blev vi skilt.

 Johan sejlede i nogle år, men da han blev forlovet og gift med Helga, lovede han at blive på landjorden, hvis hun ville følge ham til Canada. De blev gift i maj 1956 og rejste knap efter over 79 til Anna og Ejler Burgaard, der var emigreret i 1955. De skaffede dem arbejde i nogle drivhuse, men Johan kunne ikke tåle trækken i pakningsrummet, så han og Ejler søgte ind på en fabrik. Der be gyndte han så som det yngste og nederste medlem, indtil han i 1972 blev tilbudt direktørstillingen, hvis han ville blive. Han havde imid lertid oplevet for mange begravelser indenfor de højere stillinger på grund af hjertestop, stress og lign, til at han ville fortsætte. Helga havde i al stilhed lejet nogle lokaler, hvor hun solgte møbler om eftermiddagen, og Johan gik så over til også at sælge møbler. Nu i 1974 har de lige købt et hus med 2 etager, hvor den ene er udlejet i to år endnu, men hvor de har indrettet 2. etage til møbeludstilling. De har revet skillevægge ned, malet det hele og lagt tæpper overalt, hvor Helga så skal passe forretningen og en medhjælper passer så den gamle, desuden en forretningsfører for 10 forretninger fordelt over Canada.

 Mads Burgaard, som han kaldtes, blev født, levede sit Liv og døde i Billum. Sin Skolegang fik han i Billum hos den noget strenge Larer Jepsen, om hvem han med megen Lune kunde fortalle en Masse Historier.Efter Konfirmationen uddannede han sig, Traditionen tro, i Landbruget som hans Far og øvrige Slægt for ham. I 1888 maatte han i Kongens Klaeder og af Mads Madsen (Burgaard) og Hustru tjente nu sin Vaernepligt som Dragon paa Dragonkasernen Randers. I Tjenesten paadrog han sig en Tyfus, der berovede ham en stor Del af Synsevnen Mads Burgaard var en beskeden og stilfaerdig Mand, som alle kunde lide. Han blev ikke den store Personlighed i det offentlige Liv, men en Hjemmets Mand, og en Mand, hvis Ord og Mening vandt Tiltro og Genklang <p> paa Grund af hans store Sanddrugelighed og Redelighed. Han kobte Fodegaarden af sin Far, Anders Madsen, og den ejede han saa fra 1894 til 1922, da han solgte den og kobte Gaarden i Tarp, Matr. Nr. 9d, 11 b, 16 c og 14 i, Soren Kristensen, Varde, et Bytte, som slet ikke blev til Glaede og Velsignelse hverken for ham eller hans Kone, Ane. Paa Gaarden Tarp levede han til sin Død i 1935.

 Peder Jensen Kjær drev
en omfattende handel ved siden af en middelstor gård, Fjordgården (1807-1846) i Kjelst i Billum sogn.  Læs mere her: Købmand P. J. Kjær

 Rasmus Olsen Jensen, was born on 21 December 1863 in Magleby Parish, Stevns Herred, Præstø

 Søn af Mads Pedersen Burgaard og havde, som sin Kone, levet sit Liv og gjort sit Livsværk i Billum. Han overtog Fødegaarden efter sin Far, Matr. Nr. 8 a, 8 q, 7 d og 9 e. Han var en god Mand, meget livsglad og munter. Da det yngste af de Børn, der levede til voksen Alder, Jørgen, skulde til at gaa til Konfirmationsforberedelse, formanede Anders Madsen ham til at være høflig. „Høflighed koster ingen Penge", sagde han, „hof lige har vi alle Raad til at være". Anders Madsen var fra 1889 til sin Død Medlem af Sogneraadet.

 Sønnen, Grd. Niels Bennedsen Øllgaard Nielsen, Hjerting, har nedskrevet følgende:

 Uddannet ved Landbruget. Rejste til Amerika i 1905. Var
hjemme paa Besog i Vinteren 1908—09. Er Farmer og Skovarbejdere i Rainier, Washington, U.S.A. Blev den 1. Juni 1915 gift med
Mabel Ethel Nissen, f. 7/8 1897 i Elliot, Washington.

 Vi vil lade deres Søster Elisabeth beskrive Dortheas alt for korte Levned.

1801 var hun Tjenestepige hos Husbond - Propihoncraeias og Sognepræst for Magleby og Holtug Sogne Jens Lintrup.

Den gamle Spejlmager

Inga dec. 2023 musik

Sophia af Minsk var datter Richiza og fyrst Volodar af Novgorod. Richiza havde tidligere været gift med Magnus Stærke, men hvem hun havde sønnen Knud 5. Dermed var Sophia halvsøster til Knud 5, og ægteskabet med Valdemar var med til at knytte Valdemar og Knud sammen mod Svend. Brylluppet fandt sted i Viborg Domkirke efter blodgildet i Roskilde men inden slaget på Grathe Hede. Man ved ikke så meget om hende. Den samtidige krønikeskriver, Svend Aggesen, omtaler hendes store skønhed, men i folkeviser bliver hun skildret som ond. Bl.a. skulle hun have hadet Valdemars søster, Liden Kirsten og også hans elskerinde, Tove, som hun lod indebrænde i en badstue. Efter Valdemars død var Sophia kortvarigt gift med hertug Ludwig III af Thüringen. Ludwig deltog i det 3. korstog, men døde i 1190. Hans ben er begravet i Sankt Georgskirken i Eisenbach. Herefter vendte hun tilbage til Danmark og levede sin sidste tid i Vor Frue Kloster i Roskilde sammen med to af sine døtre, Margaretha og Maria.

Tyskland 1944

Knud og Astrid

Nekrolog

Lois Ann (Jensen) Loverink was born on a farm near Alden Aug. 11, 1934, to Harold and Catherine Jensen. She had one sister, Elsie (Jensen) Vint. She attended and graduated from Alden High School in 1952.

In 1953 she married Richard Loverink and had two children, Scott Loverink and Bambi (Loverink) Jung. She had 16 nieces and nephews, three grandchildren and eight great-grandchildren. In 2002 she moved to California to be near her daughter and sister and their families.