Beatriz & Hans Family History

Our Family's Journey Through Time

Notes


Tree:  

Matches 201 to 250 of 1,355

      «Prev 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 28» Next»

 #   Notes   Linked to 
201

Ane Dorthea Pedersdatter er født omkring 1745 som datter af Peder Rygaard og Ide Bertelsdatter. Hendes fødsel er ikke fundet i Janderup Billum kirke bog, sa hun ma være født et andet sted. I 1753 nævnes »Monsieur Peder Rygaard af Hyllerslef«. Han må være hendes far. Det er første gang, jeg har fundet ham nævnt i vore sognes kirkebog. Da blev hans datter Helle døbt, og da boede han altså i Hyllerslev. Han må have indtaget en vis position i landsbyen, hvilket kan ses af titlen og de »fine« faddere ved barnets dåb. Men allerede i 1755 boede han i Tarp i Billum sogn. Det år blev hans datter Mette Cathrine døbt. Ved begge de to pigers dåb var der faddere fra Hesselmed i Ål sogn> og der stammede han formentlig fra. Det er sikkert, at han i hvert fald en tid var skoleholder, og det passer jo meget godt sammen med, at Ane Dorthea som »lærerdatter« kunne få uddannelsen som jordemoder. I sine visitatsberetninger nævner biskop Brorson under besøg i Janderup sogn i 1760, at »i Billum Sogn bliver Hoved Skoelen ved Kirken betient af Peder Rygaard, som samme Skoele vel forestaar«! I 1762 blev Ane Dorthea konfirmeret i Janderup kirke. Hendes far, Peder Rygaard, døde i sommeren 1768, 64 år gammel, og d. 7. februar 1771 blev Ane Dorthea »Rygaard« gift i Billum kirke med Jørgen Jensen fra Kjelst. Han var en søn af Jens »Blytækker« i Kjelst og var døbt d. 9. maj 1742. De overtog derefter hendes hjem i Tarp (se gårdhistorien, matr. 17), og hendes mor blev boende hos dem. Hun døde som 84’årig i februar 1793.

 
Pedersdatter, Jordmoder Anne Dorthea D7 (I506253)
 
202

Anni og søsteren Esther var plejebørn af Karl Holmstrand.

 
Olsen, Anni Sofie Lydia (I511309)
 
203

Anton Christensen er en fremtrædende arkitekt fra Herning, født i 1929. Han har haft en imponerende karriere og har skabt mange ikoniske bygninger i og omkring Herning. Her er nogle højdepunkter fra hans liv og arbejde:

truktør. Han blev optaget på Kunstakademiet i København, hvor han fik sin uddannelse som arkitekt.

København i syv år, flyttede han til Herning på anbefaling af en onkel. Her begyndte han at arbejde på Søren Jensens Tegnestue og åbnede senere sin egen tegnestue.

ationsbygningen hos Kilsgaard (i dag JELD-WEN). Han har også designet mange privatboliger, sommerhuse og erhvervsbyggerier.

eneste projekter er en unik bolig ved Gødstrup Sø, bygget i træ med skæve vinkler, der tillader at forene lys og rum.

e: opacity;">med at tegne.Anton Christensen har sat sit præg på Herning med sine karakteristiske streger og skæve vinkler. Han bor stadig midt i byen og har en smuk udsigt over de bygninger, han har designet.

 
Christensen, Anton (I500199)
 
204

Anton Christensen har haft en betydelig indflydelse på moderne arkitektur, især i og omkring Herning. Hans unikke tilgang til design, med fokus på skæve vinkler og brug af træ, har skabt en række ikoniske bygninger, der har præget byens skyline.

er og materialer. Blandt hans mest kendte projekter er Herning Svømmehal, som med sit karakteristiske buede tag er blevet et symbol på hans kreativitet og evne til at blande funktion og estetik.

aft en varig indvirkning på arkitektur i området.

 
Christensen, Anton (I500199)
 
205

Både Jens og hustruen Kristine Marie var døvstumme.

 
Tuesen, Jens Hansen (I510087)
 
206

Barnløs, blev gift i en sen alder (næsten 70 år)

 
Jensen, Anna Mettine (I500209)
 
207

Beatriz Esesarte Pesqueira has made significant contributions to swimming education, particularly in the field of aquatic learning for infants and young children. Here are some of her key achievements:

ent with water as a natural stimulus for learning.

Natación Formativa, an organization dedicated to teaching swimming, especially to children.

>: She was honored with the Virginia Hunt Newman Award in 2013 for her contributions to infant swimming education.

fluence: She has been a featured speaker at international swimming education conferences, sharing her philosophy and methods with professionals worldwide.

="ps-2" style="opacity: 1;"> to her outstanding work in aquatic education.

teaching swimming to young learners.

 
Esesarte Pesqueira, Beatriz (I500001)
 
208

Beatriz Esesarte Pesqueira stands out among swimming educators for her innovative approach to infant and child swimming education. Compared to other educators, her contributions emphasize scientific and psychomotor principles, integrating human development with aquatic learning in a way that is unique.

her notable figures in swimming education:

ues. Esesarte Pesqueira builds on this foundation but incorporates psychomotor development and educational methodologies to enhance learning.

Glenn Doman: Doman emphasized early childhood development through physical movement. Esesarte Pesqueira’s "Educación Acuasomática" aligns with this philosophy but applies it specifically to water-based learning.

ng, Chistyakova focuses on technique and performance. Esesarte Pesqueira, on the other hand, prioritizes holistic development and early childhood aquatic education.

g>global influence in the field.

 
Esesarte Pesqueira, Beatriz (I500001)
 
209

Benådet fra bålet.

 
Thott, Birgitte Olufsdatter (I504878)
 
210

Bor hos sin mormor ved FT 1916-25-30

 
Højlind, Kaja Karla Ingefred (I517595)
 
211

Døbt og konfirmeret i
Bryndum kirke ved provst Kaj Schmidt, skolegang i Forum skole
ved lærer Christensen, elev på Bramminge efterskole, udlært som
elektriker ved installatør Niels Skov, Tarp. 

 
Madsen, Købmand Eigil Burgaard (I514325)
 
212

Datter fattiggårds bestyrer Peder Johannes Holm.

 
Holm, Anna Dorthea (I501434)
 
213

Dorthea og Anders Madsens Slægt fortalt af Lærer Ankjær Madsen Give.

es. Hun blev født, fik en Skolegang, blev gift, levede sit Liv og døde, altsammen i Billum. For mange kan det maaske synes et fattigt Liv, altid at gaa derhjemme i sit Hjemsogn, og maaske maa den Slags Mennesker i nogen Grad savne den vide Horisont, som andre med større Ud længsel opnaar at faa, men til Gengæld har disse Hjemstavnsmennesker en Kærlighed til og Pligtfølelse over for Hjemstavnen, som de andre ikke ken der. For Dorthea Kathrine kom Pligten mod Hjemmet i første Række. Hun var kun 17 Aar, da Moderen døde, og hele det tunge Ansvar, der følger med en Husmors Gerning, hvilede nu paa hendes unge Skuldre. Hun var den ældste af 9 Søskende, saa hun maatte ogsaa paatage sig en Mors An svar, især over for de to yngste, der den Gang kun var 2 og 4 Aar gamle Dette satte sit Præg paa hende, saa hun blev en meget selvstændig Kvinde, der interesserede sig for alt paa Gaarden baade ude og inde. Folk, som har kendt hende siger, at hun var lige saa klog paa Koer og Heste som de fleste Mænd. Naar Slagterne fra Varde kom med Kød, var hun altid ude og faa et Praj med dem, og hun kunde lige fortælle dem, hvor hvert Stykke Kød havde siddet paa Dyret, saa hende kunde de ikke snyde.

 
Jørgensen, Dorthea Cathrine (I500336)
 
214

ELSKEDE MATRONE

hvor hun døde på Sacred Heart hospitalet kl. 2:15

lig;ndelse sidste efterår og en for nylig, som hendes venner og naboer havde forstået ikke var alvorlig, og

eget syg et stykke tid bagefter, var det, at hun var

es alvorlige tilstand, og hendes død har været et stort chok for alle, der kendte hende.

mor, veninde og nabo;

n, Minnesota i 1869, så hun var 56 år gammel på tidspunktet for sin død.

rening, hvoraf to er døde og syv

r veloverførte og meget passende. "Nærmere min Gud til dig, efter at have været fru Jensens favorit

oslash;lvbeslag, blev skjult af de dejlige blomster, bestående af

De blev banket fra gulvet højt over kisten og blev formet til emblemer, kranse og store buketter i én

kke historie om de mange, mange venner og kære

som fru Jensen havde været en trofast medarbejder i mange år tidligere, udvalgte seks æresbærere,

de sidste triste ritualer. Navnene på disse var: Mrs.Lewis

ndricks, M.T.Buffington, Sherm Sorenson, SimonAnderson, Gilbert Thorso og A.B.Anderson.

 
Peterson, Elise Sophie (I500410)
 
215

En livlig og spøgefuld, modsat sin mand som var stille og fåmælt.

 
Kristensdatter, Kirsten (I510049)
 
216

Est. Zubiaurre, Argentina, d. 20.-3.-1947.
Det er helt mærkeligt, at skulle skrive noget til en Slægtsbog om vor
Bedstemor, som selv min Mor aldrig havde kendt personlig, hun var saavidt jeg husker kun to Aar, da hendes Mor døde, men hun fortalte os, at Bedstefar havde sagt, at han giftede sig med en ung Kone, for at have en til at passe sig paa sine gamle Dage, det gik jo helt anderledes, han blev ene om at opdrage en stor Børneflok, han havde ogsaa sagt, at Bedstemor var „saa lys og saa kjøn, han var jo selv mørk, ham havde vi jo et Fotografi af, derimod har jeg aldrig set Billeder af hende. Da jeg jo er den eneste
af dem, der stammer fra Burgaardslægten, som er rejst til Sydamerika, vil jeg
sende vort Slægtsregister, for at det kan komme med ogsaa. Arne rejste
jo herover til sine Søskende, Niels og Katrine Gundesen, i 1907, i 1911 fik
jeg Brev fra Katrine G., hun skrev til mig, at jeg kunde faa Plads som Lærerinde ved Martin Pedersen, en Svogere til Forstander Bækhøj paa Ollerup,
altsaa forhenværende, jeg havde Lyst til at komme ud at se lidt udenfor
Danmark, og tog imod Tilbudet, hos dem var jeg i tre Aar kun afbrudt af
en Rejse til Danmark i 1913. I 1914 blev vi gift og lejede Jord ved Copetonas, det var Meningen dengang, at vi vilde rejse til Danmark at bo, men saa kom jo Verdenskrigen, hvor man ikke kunde rejse, og Aarene gik, efterhaanden blev vi jo mange, og nu er vi jo nok mere hjemme i Argentina end i Danmark.
Med de bedste Hilsener til Marius Jager.
Arne og Agnethe Gundesen.

 
Jensen, Agnethe Mettea (I511120)
 
217

Est. Zubiaurre, Argentina, d. 20.-3.-1947.
Det er helt mærkeligt, at skulle skrive noget til en Slægtsbog om vor
Bedstemor, som selv min Mor aldrig havde kendt personlig, hun var saavidt jeg husker kun to Aar, da hendes Mor døde, men hun fortalte os, at Bedstefar havde sagt, at han giftede sig med en ung Kone, for at have en til at passe sig paa sine gamle Dage, det gik jo helt anderledes, han blev ene om at opdrage en stor Børneflok, han havde ogsaa sagt, at Bedstemor var „saa lys og saa kjøn, han var jo selv mørk, ham havde vi jo et Fotografi af, derimod har jeg aldrig set Billeder af hende. Da jeg jo er den eneste
af dem, der stammer fra Burgaardslægten, som er rejst til Sydamerika, vil jeg
sende vort Slægtsregister, for at det kan komme med ogsaa. Arne rejste
jo herover til sine Søskende, Niels og Katrine Gundesen, i 1907, i 1911 fik
jeg Brev fra Katrine G., hun skrev til mig, at jeg kunde faa Plads som Lærerinde ved Martin Pedersen, en Svogere til Forstander Bækhøj paa Ollerup,
altsaa forhenværende, jeg havde Lyst til at komme ud at se lidt udenfor
Danmark, og tog imod Tilbudet, hos dem var jeg i tre Aar kun afbrudt af
en Rejse til Danmark i 1913. I 1914 blev vi gift og lejede Jord ved Copetonas, det var Meningen dengang, at vi vilde rejse til Danmark at bo, men saa kom jo Verdenskrigen, hvor man ikke kunde rejse, og Aarene gik, efterhaanden blev vi jo mange, og nu er vi jo nok mere hjemme i Argentina end i Danmark.
Med de bedste Hilsener til Marius Jager.
Arne og Agnethe Gundesen.

 
Jensen, Agnete Mettea (I517139)
 
218

Født efter faderens død og fik derfor hans navn.

 
Gade, Anton Knudsen (I509996)
 
219

Farmer, var hjemme sommeren 1937, ingen børn.

 
Brun, Arnold (I500359)
 
220

Fik i 1915 kgl.bevilling på navnet Østergaard-Jensen

 
Østergaard- Jensen, Jens Andreas (I501955)
 
221

FT 1870  tjener hun hos Jordbruger Jørgen Olsen

 
Olsdatter, Anne (Ane) Margrethe (I501766)
 
222

Gået i Billum Skole ved Lærer Jepsen og konfirm. i Janderup Kirke ved
Pastor Helms. Lært Murer- og Tømrerhaandværket hos Marius Hansen
Oksbøl, 1897—1900. Arbejdet som Murer 1900—03. Baneformand i Hyllerslev fra Nr. Nebelbanens Aabning til 1/4 1905, derefter Landmand, overtog Faderens Ejendom i Nr. Billum, Matr. Nr. 1 b m. fl. Paa Vallekilde Højskole Vinteren 1900 og om Sommeren 1900 Soldat i Fredericia. Uddannet som Delingsfører i Askov 1902 og som saadan ledet Gymnastikken i Billum i flere Aar. Var den første Formand i Ungdomsforeningen. I nogle Aar Formand i Billum Husmandsforening og for Oksbøl Kredsforening. Formand for Billum Brugsforening fra 1914 til 1919.

 
Jørgensen, Hans (I502104)
 
223

Gaaet i Billum Skole ved Lærer Jepsen og konfirm. i Billum Kirke ved
Pastor Pedersen. Uddannet ved Husvæsenet og som Syerske, arbejdede som
saadan en kort Tid i Nr. Nebel, rejste saa Foraaret 1893 til Amerika (sit
Fødeland). I Novembere 1895 blev hun i Anthon, lowa Stat, gift med
Jørgen Wammen fra Aalborgegnen. 

 
Jørgensen, Ingeborg Katrine (I502102)
 
224

Gaaet i Billum Skole ved Lærer Jepsen og konfirm. i Janderup Kirke
ved Pastor Pedersen. Uddannet ved Husvæsenet havde forskellige Pladser,
i Billum hos Anders Madsen og Mads Brun Jørgensen og i Varde hos Doktor Kietz og Urmager Conrad Jensen. Kom i 1902 i Tjeneste hos Oberstinde
Lundby og var der til 1/10 1924, da døde Oberstinden i sit nioghalvfemsindstyvende Aar, hun var Enke efter Oberst Lundby, som var Krigsminister
1864. For lang og tro Tjeneste blev hun af Oberstindens Familie overrakt
en Pengegave, hvorfor hun 1927 byggede sig et Hus i Billum By.

 
Burgaard, Anna Jørgensen (ugift) (I502101)
 
225

Gaaet i Billum Skole ved Lærer Jepsen, konfirm. i Billum Kirke ved Pastor Helms. I de første 2 Aar efter Nr. Nebelbanens Aabning Ekspeditrice ved Hyllerslev St. Uddannet som Sygeplejerske paa Københavns Amtssygehus 1908—11. Hjemmesygeplejerske i 2 Aar. Rejste til Amerika i 1915, var der til Julen 1921. Kom saa hjem og var Sygeplejerske forskellige Steder blandt andet 4 Aar paa Særridslev og 4 Aar paa Hansted Hospital.
Boer nu hos sin Søster Anna i Billum. I Amerika var hun Sygeplejerske for
Soldaterne under Krigen 1914—18

 
Jørgensen, Jurette Petrea Jørgensen, (ugift) Sygeplejeske (I502105)
 
226

Gaaet i Billum Skole ved Lærer Therkildsen. Uddannet ved Landbruget Hjemmet. Var Soldat i 1865, Trainkonstabel, og der fortælles om ham, at da han kort efter at være kommet hjem fra Soldatertjenesten skulde ride til Varde efter Medicin, det var efter Mørkets Frembrud, og han kom ud i Nærheden af „Tændpibe**, Hvilested Kro, sprang der en Mand op af Vej grøften og greb fat i Hestens Tøjle, Peder Burgaard tilraabte Manden om at slippe, men det vilde han ikke. Peder Burgaard havde en Stok siddende i den ene lange Støvle, den trak han og gav Manden et saa kraftigt Slag over Armen saa han sank ned i Grøften, hvorfra han var kommet. Saa red Peder Burgaard videre. Da han kom hjem, fortalte han Episoden, og føjede til, det skulde ikke undre mig om der kom en Mand til Lægen med en daarlig Arm, saa kunde vi faa at vide, hvem Manden var. Og ganske rigtig kom der en Mand, som havde en Arm i Stykker til Lægen, det var en af de sørgelige Subjekter, som havde sit Tilhold i Kroen „Tændpibe" 

ghedcn. Montøren rejste fra Burgaard til Hjedding i Ølgod, og der har flere Gange været Diskussion om hvilke af de to Mejerier, der var det første Andels mejeri. Burgaard Mejeri var først i Gang; men da dens Afregningsmaade til at begynde med ikke helt faldt sammen med Andelsprincippet, blev det Hjedding Mejeri, der fik Æren af at være Danmarks første Andelsmejeri. Den 10. Maj 1888, Kr. Himmelfartsdag, brændte Burgaard og dermed Mejeriet. Ildens Opkomst menes at stamme fra en Renselaage. Et nyt Mejeri var under Opførelse, saa for den Sags Skyld var Ulykken ikke saa stor. Om Sommeren blev der bygget en ny Gaard. Efter den Tid en moderne og komfortabel Gaard, Hans Pedersen, Søn af Peder Pedersen, Billumgaar- de, var Arkitekt. Bygmestrene Thomas og Marius Hansen havde Stuehuset og Bygmester Niels Nielsen (Murer) havde Stald og Ladebygningen at op føre.

gode Heste og var godt kørende. Den landskendte Hingst „Robert** blev opstaldet i Burgaard og var der i 6 Aar. Peder Burgaard var i Malmø med den, hvor der var fremstillet 5 Hingste her fra Landet for at vise Svenskerne vore Hingste. „Robert** blev Nr. 3 og tilkendt Broncemedaille. Peder Jørgensen fik Navneforandring i 1911 og fik Navnet Burgaard. De sidste 20 Aar han levede led han af en Lammelse i Ryggen. I 1907 af stod han Gaarden til sin Søn, Jørgen Burgaard,'og købte et Hus i Billum, hvor han nød sit Otium. Han døde i Burgaard 12/10 1928 aandsfrisk til det sidste. Var Medlem af Janderup-Billum Sogneraad fra 1895 til 1901. Han blev gift i Billum Kirke med Ellen Kathrine Jespersen, f. i Billumgaarde 26/1 1849, d. 1/8 1913. Datter af Jesper Thuesen. 

 
Burgaard, Peder Jørgensen (I500341)
 
227

Gift 3 gange

 
Madsen, Bondefoged Niels (I509528)
 
228

Gik i Billum Skole ved Lærer Therkildsen. Uddannet ved Landbruget i Hjemmet. Rejste i 1871 til Amerika, hvor han arbejdede ved Landbruget og fik, sammen med sin Fætter Stefan Madsen, Jord i Bichleton, Washington Stat, 160 Acres til hver, som de drev sammen.

r af Gunde Thuesen, Kjelst. Billum, hans Tanker gjaldt og Frieriet til hende formede sig paa følgende Maade Han tog sin Broder Peder Burgaard med paa Besøg i Maries Hjem, men det var ham ikke muligt at komme til at tale med hende i Enrum, og der for skrev han et Frierbrev til hende. Marie viste Brevet til sin Moder, og de fik talt om det, og det endte med, at hun imødekom hans Ønsker og nedskrev Svaret i et Brev. Et saa vigtigt Brev blev ikke betroet til Besør gelse af Posten, men det blev overladt til en Døvstum, som var i hendes Hjem at besørge Brevet, méd den udtrykkelige Besked, at det skulde afleveres til Niels Bruun.

e der uden at rykke frem med sit Ærinde, hvad der var til stor Forundring for Folkene i Burgaard. Først ved Aftenstid kom Niels Bruun hjem og Brevet kunde afleveres.

ev saa fejret, og den 26. Februar 1884 stod Brylluppet. I Marts rejste de til Amerika, en lang og besværlig Rejse, de sidste 25 Mil maatte Niels befordre Marie med Heste og Vogn, som han hentede i Bichle- ton, det tog ialt 3 Dage. Ægteskabet varede desværre kun saa kort. I Høstens Tid Sommeren 1885 døde Niels Bruun af et Hjerteslag, og Marie stod ene med sin lille udobte Dreng. Fætteren Stefan Madsen, som var paa rejse hjem til Dan mark blev telegrafisk kaldt tilbage fra New York for at hjælpe hende. Drengen blev døbt med Faderens Navn Efter 1.5 Aars Forløb blev Marie og Stefan, Madsen gift, og saa kom det alligevel til at passe, at Niels Bruun ogsaa hentede en Kone til Stefan Madsen, hvad han spøgende havde sagt til ham om at gøre, da han rejste til Danmark i 1883.

 
Jørgensen, Niels Bruun (I500345)
 
229

Gik i Skole ved Lærer Therkildsen. Laust Burgaard, som han kaldtes i daglig Tale, fik sin Uddannelse ved Landbruget mest hjemme i Burgaard, han var ualmindelig stærk, var ogsaa ud af den stærke Per Ryger Slægt, idet hans Bedstemoder var en Søster til Per Ryger. Laust Burgaards Farbroder, Søren Burgaard i Varde, var Værts husholder, og naar nogle fra Burgaard var i Varde tog de ind hos ham. Til Beværtningen hørte ogsaa en Dansesal. Til Markederne var der Dans, og der gik det lystig til, og det hændte, at der blev Uro og Slagsmaal. Laust og Peder Burgaard maatte da række en hjælpende Haand og rydde Bulen som det hed, de var to bomstærke Karle og de har skaffet Ro og Orden til Veje mange Gange. Det var ved en saadan Lejlighed, at deres Fader havde sagt „Tag fat Drenge, a ved I er godt fodret“. Det blev et Mundheld, som blev brugt længe efter gamle Jørgen Burgaards Død. — Et lille Træk om, at Laustes Kræfter var i Ry. En Pige i Tarp var blevet sindsforvirret og saa ustyrlig, at der maatte holdes Vagt ved hende, og det eneste der kunde faa hende til at falde til Ro var, naar de truede hende med at hente Laust Bur gaard, for hun vidste han var saa stærk.

te Gang rejste til Amerika Det var med et tysk Skib, som gik ud fra Bremen, og de anløb Le Havre i Frankrig. Under Opholdet der var han og nogle andre danske i Land og var inde paa en Beværtning, og de kunde nok mærke paa Betjeningen, at de ikke var rigtig velkommen. Franskmændene troede nemlig, at de var Tyskere det var jo lige efter Krigen i 1870 mellem Tyskland og Frankrig, men saa gav de sig til at synge Marseillaisen for dem og fortalte, at de var fra Danmark, og saa kan det nok være, at de var venlige imod dem.

rainkonstabel i 1866 i København. Rejste i 1870 til Amerika, kom hjem igen i Vinteren 1872—73 og i Foraaret rejste han atter til Amerika sammen med sin tilkommende Hustru, Mette Hansen, de blev viet i den norske Kirke i Perht Amboy ved Pastor A.L.J. Soholm. Efter 3 Aars Ophold i Perht Amboy, hvor han mest beskæftigede sig ved Teglværksarbejde, rejste de i 1876 tilbage til Danmark og boede et Aars Tid hos Mettes Fader, hvor han selv lavede Stenene til deres Ejendom, som blev bygget i Sommeren 1877 paa en Hedelod fra Burgaard, Matr. Nr. Ib, og en Hede og Moselod fra Kjelst, Matr. N. 6e. Til at udføre alt Haandværksarbejde som Murer, Tømrer og Snedker lejede Faderen Jørgen Petersen Burgaard en ung Haandværker for et Aar for 300 Kroner.

ødselsdag hædrede Afholdsforeningen ham ved en Fest i Billum Kro, hvortil var skrevet en Sang, hvoraf frem drages to Vers:

værned’,

sp;

Hans Maal er det høje, for ham vi os bøje.

 
Burgaard, Laurits Nielsen Jørgensen (I500350)
 
230

Hans Øllgaard var Landmand og Fisker til 1905, Matr. Nr. 2b 8a m. fl., Hjerting, Guldager. Afstaaet Gaarden til sin Søn N. B. Øllgaard Nielsen 1914. Partikulier til sin Død 1927.

af holdt i den Anledning en Jubilæumsfest for ham i Guldager Forsamlings hus og overrakte ham en Adresse samt et Guldur med Kæde.

ogneraadskasserer og Formand tit hans Afløser, naar han var paa Fiskeri.

 
Nielsen, Hans Wolff Øllgaard (I502439)
 
231

Havde et landsted i Præstmark.

 
Jensen, Ellen Kristine (I500495)
 
232

http://da.wikipedia.org/wiki/Carlo_Sehested_Gyldenfeldt

 
af Gyldenfeldt, Carlo Viggo Henry Sehested (I513701)
 
233

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=carlogyldenfeldt

 
af Gyldenfeldt, Carlo Viggo Henry Sehested (I513701)
 
234

Hun havde temperament, og var bestemt ikke konfliktsky.

 
Pedersen, Agny (I501998)
 
235

I Mårslet kirke findes et epitafium over gårdmand og sandemand Peder Nielsen i Testrup og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh samt 5 af deres 6 børn, der alle døde af pest i 1603 på gården 'Nedergård' i Testrup.

 

Epitafiet er ophængt i 1641 af den ældste søn Rasmus Pedersen Thestrup, der kun overlevede tragedien, fordi ban var bortrejst fra hjemmet for i et halvt ar at gå i skole i Lübeck.

 

Fra Rasmus Pedersen Thestrup, der var født i 1588, nedstammer en talrig slægt, og heriblandt er 3 af Mårslet kirkes præster: Mathias Christian Brandt, Jacob Michael Frederik Budtz og Martin Torodd Kontni. Text:

År 1603

Min salig far døde den 9. maj.

Min salig mor den 16. april,

På sammen måde mine salige søskende,

salig Niels Pedersen Fog døde den 13. maj,

salig Niels Pedersen Krekær døde den 29. marts,

salig Clemmend Pedersen den døde den 16. april,

salig Maren Pedersdatter den 12. april

salig Anne Pedersdatter den 29. april,

hvilke alle ligger begravet

 

på Mårslet kirkegård, ret

 

lige uden for våbensdøren

hos min salig morsøster,

som jeg har ladet lægge

ligtræer på alle deres grave,

 

og døde der tilsammen af den

ene gård af samme dødelige

 

pest hen ved 17 mennesker.

[Citat fra 'Rasmus Pedersen Thestrups Stambog' ved Helge Søgaard. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg. Universitetsforlaget i Aarhus 1972.] 
Fog, Ingeborg Pedersdatter (I506594)
 
236

Ifølge Guldager Kirkebog viedes 15. Septbr. 1780 Niels Andersen fra Janderup og Laurs Poulsens Datter, Karen, af Hjerting med kongelig Bevilling uden Tillysning af Prædikestolen viet hjemme i Laurs Poulsens Hus, hvor de overværende var: Hr. Tolder Muller og Kæreste, Hr. Inspektør Stodemann, Skipper Jens Hansen og Hustru, Skipper Hans Heboe, Satterup og Hustru, Christen Oliesen og Hustru alle af (Hjerting).

edt 13. Juni 1801 af Kammerraad Chr. Stochholm til Hennegaard. Købesummen 250 Rdl. blev betalt ved Overtagelsen. I Skødet staar, at Køberen skal være forpligtet til at lade denne sin Gaards Bygning i Landets Brandkasse forsikre, og maa denne købte Ejendom for Eftertiden ikke sælges til at completere en Hoved- eller Sædegaard.

 
Andersen (Hjerting), Gamle Niels D7 (I510028)
 
237

Inga Jensen, født Christensen, er en dygtig og kendt pianist  fra Nørre Nebel, født den 25. oktober 1932. Hun har en imponerende karriere som musiker og har delt sin talent og passion med mange gennem årene.

rer klaver, trommer og sang. Selv på over 90 år fortsætter hun med at deltage aktivt i musikalske arrangementer og bringer glæde til mange med sine optræden.

ar også en række børn og børnebørn, og hendes musikalske arv lever videre gennem dem.

 
Christensen, Inga (I500187)
 
238

Jørge "Ishus" havde ishus og pølsevogn i Oksbøl fra 1952-62, hvorefter han flyttede til Esbjerg og hjalp til i moderens mælkeudsalg. blev dræbt i en færdelsulykke på Esbjerghavn.

 
Tuesen, Jørgen Madsen (I510083)
 
239

Jordfaest 11 januar 1754 i Aarhus.

 
Winther, Gjertrud Rasmusdatter (I519168)
 
240

Købte i 1945 gården i Kjelst og boede der til ders død.

 
Johnsen, Skipper Ole Nørgaard D5 (I502278)
 
241

Konfirmeret i Strøby 2. okt. 1904

 
Jensen, Augusta Henriette (I501514)
 
242

Kræsten og Margrethe, som de i daglig Tale kaldes, har lagt hele deres Livsgerning paa Billum Kro, som de havde i mange år, — De var kendt i vide Kredse som et Par agtede og udmærkede Krofolk. De har givet Billum Kro et godt Ry langt ud over Sognets Grænser. Alle som er kommen paa Billum Kro og kender dem personlig, ved, de har været sparsommelige og nøjsomme, men ogsaa, at Gæsternes Tilfreds hed altid gik forud for Fortjenesten. I 1942 byggede de et pænt Hus ved Siden af Kroen, og i 1943 overlod de Kroen til Sønnen, Lars Hansen, som imidlertid afgik ved Døden i April, knap et Aar efter, og Kroen ejes nu af Svigerdatteren, Fru Anna Hansen, der førte de gode Traditioner videre. — Det var et tungt Slag for de to Gamle, da de mistede deres eneste Barn, men helt har denne store Sorg dog ikke taget deres gode Humør. De ejer begge to det gode vestjyske Lune og er aldrig i bedre Humør end naar de fortælleer Episoder fra længst for svundne Dage. Kræsten og Margrethe er endnu raske og aandsfriske. De behover ingen Hjælp til at passe deres Hus, hvor alt er rent og pænt baade ude og inde. De nyder en velfortjent Hvile efter mange Aars Slid og Slæb, — og ingen er mere berettiget til at sige som Kræsten og ^Margrethe: „Bedst dog er at hvile paa fuldendte Gerning*4. Mange gode Ønsker vil sikkert paa Søndag stromme ind til Guldbrude parret paa deres Festdag. 

 
Hansen, Christen Morten (I513097)
 
243

LOVED MATRON

he passed away in the Sacred Heart hospital at 2:15 

t recently which her friends and neighbors had understood was not a serious one and

e was

o all who knew her.

absence will be greatly felt in the neighborhood.

ried to Peter Jensen, in 1897,28 ago. Nine children were born to their union, two of whom are dead and seven 

e Rev.Rygg delivered a touching sermon.

f a beautiful richly brocaded grey satin with silver mountings, was hidden from view by the lovely flowers, consisting 

ainty white paniculata and feathery ferns.

mass, all telling their part of the sad,but beautiful story of the many, many friends and loved ones

p>The Ladies Aid, of which Mrs. Jensen had been a faithful worker for many years past, selected six honorary pallbearers,

s. The names of these were: Mrs.Lewis

on, Sherm Sorenson,SimonAnderson, Gilbert Thorso,and A.B.Anderson.

 
Peterson, Elise Sophie (I500410)
 
244

Mødte sin mand på Scankenborg slot hvor de tjente.

 
Jensdatter, Dorthea Catrine (I506278)
 
245

Mads Hansen overtog i 1769 Gården "Hyllestød" i arvefæste under Gjorslev gods.

 
Hansen, Mads (I520318)
 
246

Memories of Marie Anderson by Franklin and Colleen
 Marie was born in Alden, Minnesota in 1900 to Sophia, a housewife and Peter Jensen, a
 mason.
 She was one of eight children, the second from the oldest. Life was not easy for Marie,
 being the second oldest- Even as a young girl she worked hard, helping to raise younger
 brothers and sisters and doing farm chores. In high school she played basketball.
 Marie became a hairdresser, learning the skill of Marcelle, a difficult job" How her hair
 looked was always extremely important to her. She was attractive.
 Marie and Easton were married in Great Falls, Montana in1926 and soon left for Los
 Angeles, California where Easton was a chauffeur and Marie a cook and nanny for a
 family. Later she worked at the Edelweiss Bakery in E1 Sereno. Franklin was often
 invited to the bakery to eat a "broken" chocolate 6clair.
 They moved to Longview, Washington in 1948 when Marjorie was 14 and Franklin
 (Sonny) was 12. Easton was a pipe fitter at Weyerhaeuser. After WW II the wartime
 policy of hiring women continued for a short time. Marie was one of the last women
 hired at Weyerhaeuser in the plywood operation. She quickly traded any retail job for the
 "mill work" for twice the pay. So what if she had to *wear jeans"? She retired at 65.
 All of her life she enjoyed fishing. In her youth she caught grasshoppers and used them
 for bait to fish for trout. She taught Franklin to fish. Her last trip was to Westport for
 deepsea salmon fishing at the age of 75. Once, when Marie and Charlie Dunlap
 (neighbor of 30 years) went sturgeon fishing and were about to cast their lines, she
 realizedthat the bait she quickly grabbed from the freezer, before leaving Longview, was
 discovered to be frozen peas instead of smelt. Franklin still fishes with the smelt net
 Charlie found on the banks of the Columbia River in 1942. Charlie taught her to drive
 when she was 50 years old. Her driver's license expired in l99l and the 1965 Buick,
 with 20,000 miles on it, was sold.
 Marie liked the stock market, Kentucky Chicken, Tastee Freeze, ORMET and Banker's
 life, good food (lemon pie, carrot salad without pineapple, spaghetti, raw nuts, avocados,
 See's chocolates, fat pickles, carrot juice made from home-grown carrots) a good concert,
 ironed sheets, very sweet wine, her cat 'Boots', Lawrence Welk, baseball, and horse
 racing. She didn't like short sleeveq her first netme, instant coffee, smoking, the color
 red, cake mixes, skimmed milk orNixon.
 Franklin and Marjorie remember standing in line during the war for rationed items of
 meat, sugar and bananas. Each customer got one package or box. Trying to be ready for
 the next food crisis, Marie and Easton always kept 12 pounds of coffee and tlree quarts
 of mayonnaise in storage just in case. The tops were dated.
When she sold the big house on 2l$ in Longview, Marie moved to the apartrnents on 18tr
 Street. After l0 years there, she moved to Maple Vista apartrnents in Olympia. From
 there she lived for two years at Olympics West and spent her last years with Emilia
 Dario. Emilia was wonderfirl to Marie and truly a good friend.
 She was a devoted Grandmother to Erika and Erleen. The girls remember the time she
 took the lid offthe popcorn kettle she was using to see how far the popcorn would fly
 around the kitchen. They fed ducks together down at the lake. They wore out a wad of
 dough while Grandma baked pies. Marie also tatted, sewed, painted her house, grand
 mothered, and volunteered.
 At age 99, after outJiving all of her siblings, on December 14,1999, Marie passed away
 in her sleep. On Decemb er 2ltt she was buried with her husband, Easton Carl Anderson,
 at Willamette Cemetery.
 She will be missed

 
Jensen, Agnes Marie (I500422)
 
247

Min far Marius Jager Andersen

d det liv, han havde levet, og far var frisk i tankerne til det sidste. Han var den yngste af en søskendeflok på 6 drenge, og den sidste der døde. Hans ældste bror var 18 år, da far blev født. Far blev opnævnt efter sin far og mor, og derved fik han navnet Jager, og det navn var han stolt af, for her havde han noget, som ingen af de andre søskende havde, og måske netop det har været noget af grunden til, at han fik lyst til slægts arbejdet. I sin opvækst var han svagelig, som det hed den gang. Han havde kirtler, der hævede, og en sommer var han i Blåvand for at bade i havet, det skulle være gavnlig, men det var vel nok heller ikke nemt at være den yngste af en drengeflok; de drillede ham, og de mange karle og piger, som var på gården syntes vel også, at han blev forkælet af sin mor. I skolen kneb det også at følge med, og hans mor forstod ham. Hun var nemlig selv ordblind, og selv om hun var en meget dygtig husmor, så nåede hun ikke at læse meget, og det kneb at skrive breve eller at læse breve fra sønnerne. Efter konfirmationen var far klar over, at han havde lært for lidt i skolen, og derfor gik han om vinteren til Oksbøl, og der var han med i real skolen uden at tage eksamen. På højskolen i Janderup var han også, og her fik han delingsføreruddan nelse hos Rasmus Vind, som dengang var en af de førende indenfor gymna stikken. Far var en god gymnast, og han ledede gymnastik i Janderup og var også formand i gymnastikforeningen en tid. Interessen for gymnastikken bevarede han hele livet, og han var aktiv gymnast hver vinter til han var over 70 år. Han var med til landsstævne på Dybbøl og i Ollerup. De store gymnastikopvisninger fulgte han, så længe han levede. Men det var landmand, han skulle være. Han var elev på Sdr. Elkjær ved Aalborg, men da gården derhjemme brændte ved lynnedslag, kom han hjem for at hjælpe til ved oprydningen. Dengang skulle alt materiale køres hjem med hestevogn.

den, der lå nord for landevejen. Far fik senere flere pladser og var også elev på Ladelund landbrugsskole - og så var han soldat. Det var en af de store oplevelser i hans tilværelse. Efterhånden overtog hans broder Mads fødegården, og far flyttede med sin mor på aftægt, derfor begyndte han at se på ejendomme, og i 1911 købte han ejendom i  Vrøgum, og når det blev der, skyldtes det måske, at mor var fra Vrøgum. Hun flyttede ind som husbestyrerinde, og i november 1911 blev de gift. Bygningerne var gamle og dårlige. Jorden var vandrig og sur. Der var 8 køer, 2 heste foruden grise, ungkvæg og får. I 1914 kom krigen, og far blev indkaldt til sikringsstyrken i 1915 og igen i 1916. Mor blev alvorlig syg i 1914 og måtte gennemgå flere operationer, så strengt arbejde måtte hun ikke have, og flere børn var heller ikke til rådelig, men ingen af delene blev overholdt, og derfor blev mor heller aldrig rigtig rask, og det kneb med at klare det, som der kræves af en kone på landet: at hjælpe ved malkning, i marken, når der var tralvt, at klare hus, have, børn og deltage i møder og foredrag, som blev afholdt i sognets for samlingshus. Far og mor var medlemmer af Aal valgmenighed. Her var de gift, og de fulgte med til møder og var meget interesserede i arbejdet. Mor var hjemmets midtpunkt og hende, vi kunne betro vores sorger og glæder. Far var mere udadvendt, han havde travlt med at skrive artikler og senere slægtsbogen.

r Folkenes forbund blev oprettet. Tanken med, at der aldrig mere skulle komme en krig igen, arbejdede han meget med, og det var jo den samme grundtanke, som lå til grund for Folkenes forbund. I 1922 brændte gården i Hedelund, og der blev bygget en ny, så der gik 10 år, før far igen kom med en artikel i „Vestkysten“ - og nu var han kom met på den tanke, at det var nødvendig, at der var magt bagved det, som var ret. - Men hvad er ret ? Ja, det blev han vel aldrig færdig med at tænke på; men tankerne er de samme, som vi i dag kender i „De forenede Nationer“. Artiklerne blev sendt til flere politikere: I. C. Christensen, Klaus Berntsen, H. C. Hansen og Erik Eriksen; ja, også præsident Eisenhover fik en hilsen, og fra dem alle kom der svar. Far gemte brevene og lod dem optrykke i den lille pjece: Magt og Ret, som han fik trykt i I960. Men ellers var det indsamling af materiale til slægtsbogen, som optog ham. Han skrev jo det hele med hånden, og en del var skrevet på bordpapir. Hvor var han glad, da det endelig lykkedes at få bogen trykt, og her må vi nævne, at Niels A. Nielsen, Janderup, var manden, der gav midlerne til bogens trykning i første omgang. Niels Ølgård Nielsen Hjerting, sørgede for, at der blev festet for far. Og her fik han overrakt et guldur fra slægten som tak for arbejdet med slægtsbogen, og Niels Ølgård gav ham kæden, der hørte til uret. Augusta Hansen en sang. Det var en festlig aften, og far var meget glad for uret. Det blev vist frem til alle, der ville se det. I 1953 flyttede far og mor fra gården i Hedelund til et hus i Vrøgum, og her døde mor den 13. marts 1961. Far flyttede et års tid efter til De gam les Hjem i Oksbøl, og her faldt han godt ind i hjemmets rytme og fik en god, omhyggelig pleje indtil sin død. Et langt liv var slut, men han havde indtil det sidste fulgt med i tidens begivenheder, og han havde altid en selvstændig mening om det. Der lå hefter parat til at sende ud til et nyt tillæg til slægtsbogen, og derfor skylder vi ham, at vi fortsætter arbejdet så godt vi kan. Dygtige og gode mennesker, det er målet, var det motto, som han selv satte under slægtsbogen, og dermed ville han ønske alt godt for den store slægt, det efterhånden er blevet til.

g;gtsbogen "Anders Hansen og Gamle Niels Andersen)

 
Andersen, Slægtsforsker Marius Jager (I510194)
 
248

Min far, Morten Christian Sørensen Billum, var kun 11 år, da hans far døde, og han var i flere år hos sin onkel og tante Bjerrum i Agerskov, hvor Far ringede sol op og ned og om søndagen gilc med klingpung. Den har jeg set, da jeg var med til et møde i Agerskov. Far ville helst have været snedker, men man mente, at han var for klejn til det, og så kom han i manufakturlære hos Neuhaus i Haderslev, efter at han havde været i nærheden af Odense og der var blevet konfirmeret af pastor Jensenius Johansen. Lærlingene måtte, mener jeg at huske, arbejde fra kl. 6-7 morgen til 10 aften. Så var der heller ikke tid til at hitte på dumt tøj, men for langt var det nu. Far prøvede selv at være købmand i Bispegade; der er vi 3 første børn født; men det gilc ikke. Jeg kan huske, at Far havde fået lavet et kunstigt juletræ, der drejede rundt og viste forskellige småting. Det var vist noget ret nyt dengang. Far var meget fingernem og kunne, da vi boede i Flensborg og om søndagen gik til Klus skov, lave stole til dukker af siv og huer, som vi satte på, og små møller, han satte ned i en lille bæk, der flød der forbi. Vor fornøjeligste søndagstur var vist ellers at gå til Sosti- den gang sagde vi Wassersleben- blive sat over til skomagerhuset med robåd, og derfra gik vi over de skØnne kløfter til Hyes "Bad Kollund" i Kollund, hvor vi drak kaffe, og derfra sejlede vi hjem med damper. 

e gange gik turen til Frueskoven med Svanedammen og ud til jernbanen. Her kunne vi på skrænten plukke vilde jordbær, og man kunne lægge en topenning på skinnerne, inden et tog kom forbi. Flensborg blev Far ansat på skibsværftet som bogholder. Om lørdagen skulle min Far fylde penge i nummererede æsker af blik, der så udbetaltes til arbejderne. Den dag bragte vi børn maden ned til ham. Han sad i skjorteærmer. En anden læste tallene op, og Far greb hurtigt i de forskellige skåle. Der var stabler af 3-mark-stykker, 5-mark-stykker, skåle med 10- og 20-mark-guldstykker og de mindre penge. Fars fingre fløj hurtigt fra den ene til den anden skål og fyldte penge i de små blikdåser med numre på. Og når vi kom hjem, var Mor ved sin lørdagssyssel, og der lugtede dejligt af grøn sæbe. Far var optant og altså dansk statsborger, men i 1890'erne forlangte værftet, at han skulle blive tysk undersåt, og det blev vi så alle. Der var nogen, der bebrejdede Far, at der i hjemmet blev talt dansk til os børn. Men Far sagde: "Det tyske får de nok lært i skolen. Hjemme taler vi dansk".

 
Sørensen Billum, Morten Christian (I517776)
 
249

Ole Jensen, den Halvgamle:

nbsp;Ole er den næstyngste af 6 børn, 2 piger og 4 drenge.

n fra Sierslev,

llen Christine Frederiksdatter overlever alle sine 3 ægtemænd. Hendes sidste mand, Peter Hartvigsen (som hun ikke

1865. Her dør hun den 21. oktober, 65 år gammel.

bsp;Ole ud at tjene, formentlig på Søholm Gods.

p> jo under den 2. slesvigske krig og senere søgte Ole om en erindringsmedalje og fik den.

par år og de har på det tidspunkt fået deres to første 

Den ene dreng dør dog to

r allerede som 58-årig i 1899. Af hendes skifte fremgår det, at fire af drengene befinder sig

rmor, er på dette tidspunkt ugift og bor stadig i Magleby. Men allerede året efter Sidses død følger hun brødrene til Amerika.

den yngste af børnene, Søren, over Atlanten.

p> som hun 

d. Ane og John bliver, på hendes anmodning, skilt i begyndelsen af år 1900 og kort tid efter gifter

. Af Sidses skifte fremgår det nemlig, at Ole skylder Ane 200 kr.

lig;rmere betegnet

år gammel, den 31.oktober 1914 på Bispebjerg Hospital.

p> Men det har

Stevns, hvor han trods alt havde 3 børn boende.

 
Jensen, Murer Ole (I500406)
 
250

Om Jacob Hansen vides, at han i 1784—85 efter tilladelse fra herskabet tjente i 14 måneder hos en købmand i Næstved. Jacob Hansen var sognefoged i mange år og en broder var gårdmand og sognefoged i nabosognet Magleby

 
Hansen, Jacob (I517118)
 

      «Prev 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 28» Next»


Webmaster Message

We strive to document all of our sources in this family tree. If you have something to add, please let us know.