Notes

• 1326 nævnes Erik Sjællandsfar; han overlod da ærkebispen Hammershus. På et eller andet tidspunkt tilpantede han sig mindre ejendomme i Bregnetved (Osted s. Volborg hd. ) og i Hvalsø (Volborg hd.). Hans enke, Margrethe Jacobsdatter (Butze), synes 1370 og 1376 at have ejet omfattende lollandske godser.

• til Orebygaard (Musse H.), forseglede 1392 til vitterlighed med hr. Niels Sigvardsen Grubbendal, tilskødende 1394 Hennike Olsen Bjørn al sin hustrus ret til gods i Bregentved og Valsø, som hendes far, hr. Erik Sjællandsfar havde fået i pant, forseglede 1396 forliget på Lindholm og kong Albrechts løsladelse, tilskødede 1400 dronning Margrethe Havnelev i Stevns herred i mageskifte for Egenæs på Falster og Hjelm på Lolland, forseglede 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse på Dronning Margrethes gaver til kirker og klostre og sammesteds orfejden mellem hr. Jens Andersen Brok og hr. Jens Nielsen Løvenbalk, var høvedsmand på Nykøbing på Falster.

• til Redebas (1278-) og Langen-Trechow (-1287) (Ksp. Bützow,
  A. Meklenburg) - nævnes fra 1278 oftere med broderen, senest 1284, må vel være den Ærfardius dictus Moltik, der 1295 bekræfter et af kong Erik i Slangerup udstedt skøde, forekommer endnu 1306 som medbesegler for præsten i Neuburg.

• Meningerne om denne berømte slægts herkomst er delte. De fleste mener, at den er en linje af den tyske slægt von Minchwitz, og at den skal være kommet til Skåne fra Meissen ved 1350 med en Martin von Minckwitz. - Slægtens våben: to og en halv, stundom tre sorte fra skjoldets venstre side udgående spidser i i sølv, på hjelmen to vesselhorn af samme mærke eller skaktavlede. (efter Adels-Leksikonets beretning prydede med tre vekselvis sorte og sølv-standarter og en sort standart mellem hornene, hvilke dog ikke kendes fra slægtens sigiller).
  Man behøver dog ikke at lade Ulfstands-ætten gøre den i slægtebøgerne så yndede rejse fra Meissen eller Sachsen, thi ikke at tale om, at det på farverne nær stemmer nøje med Grubbe-Slægtens, så angives det også at være ført ved år 1086! af to brødre Niels og Peder Knudsen, der skulle have været blandt stifterne af Ringsted Kloster.
  Ulfstand-navnet optoges først ved år 1526.
  Slægten uddøde på mandslinjen 1634.

 Roar og Helge, sagnkonger, sønner af skjoldungekongen Halvdan. Hos Saxo og i den islandske saga om Rolf Krake fortælles det, hvordan Halvdan myrdes af sin bror Frode, som derefter stræber hans sønner efter livet; de undslipper og lader senere Frode indebrænde som hævn. Da brødrene er blevet kronet, er Roar den fredelige konge med sæde i Lejre, mens Helge drager på vikingetogt og oplever mange eventyr, særlig af erotisk art.

 Fæste

  Fæste på gård i Klippinge

 Der er mange bud på hans tilnavn "Klipping" eller "Glipping". Den mest udbredte forklaring er, at han fik tilnavnet "Klipping", fordi han klippede landets mønter som en devaluering. Andre mener, at Klipping betyder et klippet fåreskind, men hvorfor kongen skulle få navn efter et fåreskind står hen i det uvisse, og forklaringen virker vag.

I begyndelsen af det 16. århundrede blev navnet fortolket som "den rasende" og senere som "forføreren". Det hænger givetvis sammen med historien om, at han skulle have krænket marsk Stigs hustru.

Han er mest kendt for at være myrdet i Finderup Lade.

 Anne Marie Isachsdatter er født ca. 1688 i Magleby, Stevns, som datter af Isach Frandsen og Karen Lauritsdatter. Desværre er der en lakune i Magleby kirkebogs dåbsregister mellem 1687 og 1690. Hun døde 1763 i Klippinge og blev begravet 24.1.1763 i Magleby sammen med sit oldebarn, Bodil Marie og Christen Nielsens søn, Mads Christensens barn.

Anne Marie Isachsdatters begravelse, Magleby 1751-1780, opslag 74: 1763. d. 24 Jan: jordet Niels Madsens H: 75 aar og Mads Christensens Barn, 0 [aar], Begge af Klippinge.

 Christen Nielsen stammer ifølge S.P. Jensen, ”Episoder i en bondeslægts historie,” i Stevns før og nu, Bind II, Stevns Lokalhistoriske Arkiv 2000, fra en gård i Raaby, Holtug sogn, Stevns, og skal være født ca. 1698. Holtug kirkebog går desværre kun tilbage til 1706. FS har ham født ca. 1704 i Magleby, men forveksler ham med en anden Christen Nielsen, der begraves 1776 i Magleby, 72 år gammel. Hos verner-asholt.dk angives han født ca. 1700. Christen blev ifølge S.P. Jensen gift som 30-årig dragon 1728 i Magleby med den 18-årige Bodil Marie Nielsdatter fra Klippinge. Det er sikkert rigtigt, men Magleby kirkebog 1681-1751, som mange steder er i en slet forfatning, har kun vielser fra 1717-22. Christen fik samtidig fæste på en gård i Klippinge. FS kender tre børn og Asholt et. S.P. Jensen fortæller om fem børn, der blev voksne. 1760 afstod Christen og Bodil Marie fæstet på gården til sønnen Niels, men blev boende på aftægt. Asholt har Christens begravelse, 26.4.1791 i Magleby, men det er en fejl, det er hans enke, der begraves. Christen Nielsen døde 1775 i Klippinge og blev begravet 27.6. i Magleby med alderen 76 år.

Christen Nielsen og Bodil Marie Nielsdatters børn:

1. Isach Christensen. 1730. Dnca 1 Advent [25.11.] Gaardmand Christen Niels barn af Klippinge Ved nafn Isach. Margrethe Møllers bar det. Fad: Niels Matzøn, Peder Matzøn, Jørgen Isachs og Anders Jydes Kone. (Magleby 1681-1751, opslag 63). – Isach blev gift 1751 i Magleby med Maren Olesdatter. Tre børn kendes. Gift 2. gang 1776 med Inger Rasmusdatter, som døde 1784, 52 år gammel. To børn.

2. Mads Christensen. 1734. Dnca: VI post Trinit: [1.8.] Gaardmand Christen Niels barn af Klippinge Ved nafn Matz. Margrethe Møllers bar det. Fad: Niels Matzøn, Jørgen Isachs, Hans Anders, Niels Knuds(?) og Peder Morthens Koner. (Magleby 1681-1751, opslag 66).

3. Ane Marie Christensdatter. 1737. Feria 3 Pascat: [23.4.] Gaardmand Christen Nielsens barn af Klippinge Ved nafn Ane Marie. Margrethe Møllers bar det. Fad: Niels Matzøn, Peder Matzøn, Jørgen Isachs, Hans .....(?). Karen Jydis og Magdalene Peder Jørgens(?). (Magleby 1681-1751, opslag 68).

4. Niels Christensen. Født 1742 ifølge S.P. Jensen. Kirkebogen mangler blade mellem 1740 og 1744 og igen mellem 1745 og 1750.

5. Mette Christensdatter. Født ca. 1748 i Klippinge.

Christen Nielsens begravelse, Magleby 1751-1780, opslag 79: 1775. 27 Junij Christen Nielsen i Klippinge. 76.

 Fra privat slægtsbog af JVH:

Anne Johansdatter, der kan være født ca. 1625, synes som nævnt ovenfor at have været tjenestepige på Søholm ved sin trolovelse 1651. S.P. Jensen skriver, at piger fra Søholm, også Anne Johansdatter, ofte optræder som faddere ved barnedåb hos folk i Sørup, den lille landsby ved Møllesøen, som blev nedlagt i 1680. Efter Laurits Jensen Ladefogeds død i 1677 er hun formentlig blevet gift med den nye fæster Peder Sørensen, der også betegnes som ladefoged.

 Fra privat slægtsbog af JVH:

Laurits Jensen Ladefoged, som man kan læse om i S.P. Jensens artikel, ”Episoder i en bondeslægts historie,” må være født omkring 1620 og sikkert i en af Gjorslevs eller Søholms gårde på Stevns. Han blev trolovet på Søholm 28.12.1651 og gift nogle måneder senere i Magleby kirke med Anne Johansdatter. Han kaldes da Lagaardtz Fogit, ladegårdsfoged, og ladefoged vedbliver at være hans tilnavn. Anne Johansdatter har sikkert været pige i herskabets husholdning på Søholm, der på den tid ejedes af Sophie Rantzau, enke efter Mogens Gyldenstjerne.

Efter brylluppet har de indtaget en af Søholms tre gårde i Varpelev. Deres gård var noget større end de andre gårde, skriver S.P. Jensen. I en skatteliste fra 1677 er besætningen anført til bl.a. 10 heste og 6 køer. I 1670 anfører Lars/Laurits Jensen, at han har en aftale med husbonden (Sophie Rantzau) om, at han er fri for landgilde, så længe han er delefoged. Denne betegnelse betød formentlig, at han varetog husbondens interesser i sager på herredstinget.

Laurits Jensen Ladefoged døde 1677, og skiftet fandt sted april 1678. De efterladte er enken Anne Johansdatter og seks børn. Den ældste datter Sophie er gift i Hellested. Hjemme findes døtrene Karen 24 år, og Anna 22 år samt sønnerne Jens 19, Jørgen 16 og Lars 12 år. Alle børnene må være født og døbt i Varpelev, hvor kirkebogen kun går tilbage til 1723. Som lavværge for enken og formynder for de umyndige børn optræder Frants Povelsen i Magleby (nr. 2012). Også andre forhold viser en gammel forbindelse mellem de to familier, skriver S.J. Jensen. Af skiftet fremgår, at Laurits Jensen i 1672 har købt Varpelev kirkelade og desuden ejer to små huse, som er bygget op ad kirkegårdsmuren.

Laurits Jensen Ladefoged og Anne Johansdatters trolovelse og vielse, Magleby 1645-1683, opslag 228: 1651. Søndag imellem Jule Dag oc Nye Aarets Dag bleff troloffvede paa Søholm Lauridts Lagaardts Fogit oc Anne Johans Datter. – [Af deres vielse, opslag 229 øverst, kan kun læses: Anne Johansd].

Laurits Jensen Ladefoged og Anne Johansdatters børn:

1. Sophie Lauritsdatter, gift i Hellested.

2. Karen Lauritsdatter, født ca. 1654.

3. Anna Lauritsdatter, født ca. 1656.

4. Jens Lauritsen, født ca. 1659.

5. Jørgen Lauritsen, født ca. 1662.

6. Lars Lauritsen, født ca. 1666.

 Oaxaca de Juárez, Oax., a 24 de julio de 2019.- En Sesión Ordinaria de Cabildo realizada este miércoles y a petición del Presidente Municipal de Oaxaca de Juárez, Oswaldo García Jarquín, las y los concejales, así como la ciudadanía presente, guardaron un minuto de silencio en memoria de Alicia Beatriz Pesqueira Olea, madre del Regidor de Protección Civil Municipal y de Zona Metropolitana, Manuel Esteban de Esesarte Pesqueira, quien falleciera el pasado martes 23 de julio.

Durante la sesión, el munícipe capitalino resaltó que Alicia Beatriz Pesqueira Olea fue la primera mujer Presidenta Municipal Interina de la ciudad de Oaxaca en el año 2004, además compartió que fue licenciada en Historia General por la Universidad Nacional Autónoma de México y que dentro de su vasta carrera profesional fungió como directora del Museo Prehispánico de México “Rufino Tamayo” desde 1974.

“Mujer comprometida con el arte y la cultura de Oaxaca, con uno de los mayores retos que fue dirigir y conservar el matiz único del Museo Prehispánico de México, Rufino Tamayo”, destacó el munícipe capitalino.

También dijo que fue reconocida en la Gaceta de la Universidad Nacional Autónoma de México (UNAM), publicada el 29 de noviembre de 1954, como alumna que obtuvo los tres mejores promedios de calificaciones en el año escolar 1953 en la Facultad de Filosofía y Letras, por la Maestría en Historia Universal.

En ese contexto, Oswaldo García Jarquín solicitó al Sindico Hacendario, Jorge Castro Campos, y a la Regidora de Salud, Sanidad y Asistencia Social, María de los Ángeles Gómez Sandoval Hernández, verificar la realización de una guardia de honor de cuerpo presente a la memoria de Pesqueira Olea.

Durante el desahogo de los puntos del orden del día, las y los concejales aprobaron turnar a las comisiones de Reglamentos y Nomenclatura, y Salud, Sanidad y Asistencia Social el punto de acuerdo suscrito por la Regidora de Salud, Sanidad y Asistencia Social, María de los Ángeles Gómez Sandoval Hernández, en el que se ponen a consideración diversas reformas al Reglamento Sanitario de Control y Protección a los Animales Domésticos y de Compañía.

En otro orden de ideas, las y los regidores turnaron a la comisión de Reglamentos y Nomenclatura Municipal el punto de acuerdo suscrito por las y los integrantes de la Comisión de Modernización Administrativa y Servicios Ciudadanos, en el cual se establece la adición de la fracción III al Artículo 221 del Bando de Policía y Gobierno.

Al concluir, el Regidor de Desarrollo Turístico y de Desarrollo Comunitario y Asuntos Indígenas, Luis Zárate Aragón, reconoció la labor emprendida en estas fechas por colaboradoras y colaboradores adscritos a la Subdirección de Protección Civil Municipal, al proteger eficazmente la integridad de visitantes que acuden en este mes de julio a la Verde Antequera.

 Afskrift fra en side i en gammel slægtsbibel: tilhører Mads Nielsen og Gedske K. Hansen Billumtarp.

Hans Pedersen Nielsen født 29 september 1866.
Vor fader Hans Pedersen døde 22 april 1867. Min trofaste hustru Gedske Kirstine Hansen , døde den 12 december 1874.
Vor Moder Ane Elisabeth Marie Gyldenfeldt døde den 6 december 1877.
1904 den 15 januar døde Sønnesønnen Anders 8 mdr. gl.
1904 den 20 marts døde vor kjære søn Hans Pedersen Nielsen .

 Delores Jean Plumhoff was born on August 7, 1929 to Matthew and Lila (Robertson) Dietz in Winnebago, MN. Delores graduated from Winnebago High School. On November 27, 1947, Delores was united in marriage to Darrel Plumhoff in Winnebago. They made their home in Fairmont and were blessed with three children, Dean, Diana and Debra.

Delores worked at the bus depot as a bookkeeper and 3M in Fairmont where she retired from after thirty years. She was a member of St. Paul Lutheran Church. She was also a member of the 3M Club and served as a union steward. Delores spent a lot of time hunting and fishing with Darrel. She will be remembered for her love of rummage sales, auctions, sewing, hand crafts, cooking and baking. She was an avid collector of many things, especially coins.

 Hans Kald i Livet var Landbruget. Han havde en egen frisk Maade at tage Arbejde og Besvarligheder paa, og altid skulde det gaa rask. Hans alt for tidlige Død var et frygteligt Slag for Sorene: der nu stod ene med tre små Børn. For sin Kone og sine Born var han en god Mand og Far i Ordenes bedste Betydning. Maaske havde han ikke altid lutter Venner, for som det Mandfolk han var, sagde han altid sin Mening rent ud af Posen. Hans ærlighed og Retsind hører til hans smukkeste Sider, og derfor hadede  omsvøb og Ranker. Han sagde, hvad hans Hjerte bød ham, og ellers bar han ikke Nag; dertil var han for lys af Sind og for rettænkende. Han var af den Slags Mennesker, man faar Tillid til. 1923-30/5 1924 var han Elev paa Ladelund Landbrugsskole. Netop hjemkommen derfra blev han valgt til og sad i to Aar som Formand for Billum  Ungdomsforening.

Efter at  have bestyret sin Kones Fodegaard i tre Aar, kobte han og 1929 en Ejendom Frostrup i Lunde, og fra 1931-32 sad han i for Lunde Mejeri. Saa blev han syg af Tuberkulose, og efter et otte måneders strengt Sygeleje, lagde Sygdommen ham i Graven. Kun seks år havde han og Sorine vaeret gift, da Sorgen holdt sit Indtog i hjemmet.

 Hendes barndomshjem var kirkehuset i Billum, hun fortalte til folkeminde- samleren Knud Jensen (1920-1986) hvordan gravene på kirkegården blev placeret førhen, hun fortalte at de døde lå som de boede ude i sognet (se udklip), vel nok noget de færreste tænker på idag.

 Rasmus Olsen Jensen, was born on 21 December 1863 in Magleby Parish, Stevns Herred, Præstø

County. He was baptized in Magleby Church on January 23, 1864 and confirmed on 14 April 1878 in Dalby

Church, Sønder Dalby Parish, Stevns Herred, Præstø County. Rasmus lives/works in Taagerup at the time.

Later, Rasmus moves to Lyderslev Parish in Præstø County and it is his last residence before emigration to

Alden, Freeborn County, Minnesota, U.S.A in March 1891, the following year after his younger brother,

Peter.

For the following 14 years, Rasmus apparently lives in Minnesota. At some point, he moves from Alden to

Minneapolis.

At the beginning of 1905 Rasmus stayed in Denmark, where he was married to Johanne Marie Gade, on

11 March 1905 in Fredericia Trinity Church, Ullerup Landsogn, Vejle, Denmark. Rasmus is described as 41

years old, unmarried, a farmer and an American citizen since November 2, 1900.

Johanne Marie is unmarried and 37 years old at the time of her marriage.

Shortly after the wedding, Rasmus goes back to Minneapolis, Minnesota and he has his bride with him.

Shortly after returning to America, the couple moves to Racine, Racine County, Wisconsin, where Rasmus

works as a carpenter.

At the end of 1905 Johanne Marie becomes pregnant and on 1 August 1906 she gives birth to her

daughter, Engeline Marie Jensen, named after her maternal grandmother.

Engeline becomes the couple's only child.

Nekrolog

Lois Ann (Jensen) Loverink was born on a farm near Alden Aug. 11, 1934, to Harold and Catherine Jensen. She had one sister, Elsie (Jensen) Vint. She attended and graduated from Alden High School in 1952.

In 1953 she married Richard Loverink and had two children, Scott Loverink and Bambi (Loverink) Jung. She had 16 nieces and nephews, three grandchildren and eight great-grandchildren. In 2002 she moved to California to be near her daughter and sister and their families. 

Nekrolog 

Engeline M. Francis RACINE Engeline M. (nee: Jensen) Francis, 93, passed away

 at the Lutheran Home for the Ag-ing, Milwaukee, Saturday, March11,2000

 Engeline was born in Albert Lee, Minn., on August 1, 1906. Sh was united in marriage

to Wesley J. Francis in 1941. She was employed as a teller at the American Bank, which

is now M&I Bank. She was a member of Emmaus Lutheran Church, and she did

volunteer work as a Pink Lady in the cast clinic at St. Luke's Hospital.

 Engeline is survived by one daughter and son-in-law, Marilyn (Ralph) Leach of Racine;

twogranddaughters, Shelly (Eric)Esson of Milwaukee, and Debra Graf of Minneapolis,

Minn. She is further survived by other rela- tives and friends. She was preceded in

death by her husband Wesley in 1998. vices will take place at Hanson Funeral Home

 on Tuesday, March 14, 2000, at 4: 30 p.m. with Rev. Mary Janz of ficiating.

Entombment will follow at West Lawn Memorial Park.

 There will be a visitation on Tuesday afternoon from 3: 30 p.m.until time of services at

the funeral home. Memorials to The

 American Heart Association have been suggested

 HANSON FUNERAL HOME

 3014 Northwestern Ave.

632-4479

Hun hed Anne Marie Isachsdatter og var en bondepige fra Stevns. Anne Marie kom fra en velhavende familie i Klippinge. Som kun 17-18-årig bliver hun i 1705 trolovet med en meget ældre (60 år gammel) gårdfæster i Lille Heddinge under pres fra hendes forældre. Hun udskyder ægteskabet og tilsidst ender sagen i retten, hvor hun bliver løst fra trolovelsen. Forældrene må indrømme, at de havde presset hende, præsten havde presset hende og hendes "venner".

Et par år senere bliver hun gift med sit hjertes udkårne den jævnaldrende Niels Madsen. Parret får et godt tilbud. Herregården Vemmetofte-Højstrup kan ikke få fæstere til dens meget fattige og ødelagte gårde i Frøslev, så parret modtager en gård uden at skulle betale for indfæstning samt en lovet istandsættelse af gården, da det ikke sker, pakker de deres ting og tager tilbage til Klippinge, hvor de fæster gård under hjemgodset Gjorslev. Herefter følger en retsag fra Vemmetofte, hvor båede parret og hendes far Isach Frandsen anklages for både tyveri, hæleri og rømning. De vinder sagen på alle punkter.

Niels Madsen ender som bondefoged i Klippinge, og hans efterslægt bliver de mest dominerende bønder på Stevns. En af deres sønner ender som godsejer.

Parret er et godt eksempel på, at bønder også havde rettigheder, og kunne gå imod de højeste i samfundet og vinde sagerne.

Christoffer var yngste søn af Valdemar 2. Sejr (konge 1202-41) og dennes anden dronning Berengaria af Portugal. Faderen forsøgte fra 1232 at sikre arvefølgen og et rimeligt forhold mellem sine da levende sønner fremover. Den ældste, Erik (Plovpenning), blev kronet til konge, mens de yngre sønner efter europæisk mønster blev tildelt mindre fyrstelen som standsmæssige forsørgelsesområder. Den næstældste, Abel, blev hertug af Slesvig 1232, mens Christoffer blev herre/hertug af Lolland og Falster. Et par sønner, født uden for ægteskabet, blev også forsørget med fyrstelen.

Kort efter faderens død i 1241 viste det sig imidlertid, at de yngre sønner ikke var tilfredse med deres positioner, og det udløste borgerkrig i landet. Borgerkrigen endte med, at Erik Plovpenning på dramatisk vis blev myrdet og kastet i fjorden Slien i 1250. Selvom der næppe kan være tvivl om, at Abel stod bag drabet, lykkedes det ham at efterfølge sin sønneløse bror som konge. Abel faldt imidlertid i krig allerede i 1252, hvorefter Christoffer formåede at overtage kongeværdigheden. Abel efterlod sig ganske vist tre sønner, men den ældste sad på tidspunktet for faderens død i fangenskab hos ærkebispen af Köln. Dette har utvivlsomt lettet Christoffers vej til tronen, men skabte til gengæld et fjendskab mellem Christoffer og hans efterkommere og Abels efterkommere, som varede i adskillige generationer.

Kelli Jo Cordes blev født den 13. november 1984 i Fairmont, Minn., Datter af David og Jackie (Dietz) Cordes. . Hun gik i skole i Fairmont og tjente senere sin GED.
Efter sin uddannelse arbejdede Kelli i forskellige plejehjem i området som sygeplejerskehjælper. Omsorg for mennesker kom naturligt for Kelli, da hun også tog sig af sine bedsteforældre, mens hun boede sammen med dem i Fairmont. Kelli havde for nylig tilmeldt sig Presentation College i Fairmont for at forfølge sin sygeplejegrad. Hun var i øjeblikket ansat hos D og B Plastics i Fairmont.
Familie og venner var af stor betydning for Kelli, da hun ofte ringede eller sendte en sms til dem bare for at kontrollere og sikre, at de vidste, at hun plejede. Hun var elsket af alle sine venner. Hendes livlige og dristige livslyst gjorde hende til en person, folk nød at være sammen med.

 Kelli døde lørdag den 2. maj 2009 som følge af en bilulykke nær Worthington, Minn.

Ken blev født 26. marts 1922 til Leslie Jorgen og Reba Evelyn Alder Madsen i Manti, Utah, hvor han voksede op med fire brødre og to søstre. Han dimitterede fra Manti High School i 1940 med mange "kysse" fætre.

I 1942 sluttede Ken sig til den amerikanske flåde og tjente under Anden Verdenskrig som en luftfartsmaskine. Da han kom hjem ved afslutningen af ??krigen, deltog han i Utah State Agricultural College i Logan, Utah, hvor han tjente en BS-grad i bygningskonstruktion med en mindreårig i elektronik i 1951. Han var en Aggie nogensinde efter.

Ken giftede sig med sin første kone, Joan Welty, i 1947, og de havde tre vidunderlige døtre. Efter en skilsmisse mødtes og giftede Ken sig med Erma Hale i Logan-templet i 1954. Dette ægteskab blev velsignet med en søn og yderligere tre døtre. Efter at Erma døde i 1993, blev Ken derefter beseglet til Mary Annette Haycock i 1994 i templet ved Jordanfloden. Hans ægteskab med Mary tilføjede otte stedsønner og deres familier til hans familie.

I tyve år arbejdede Ken på Hill Air Force Base som civil entreprenør. Han gik på pension første gang i 1977 og arbejdede derefter i tyve år til som tømrer og formand hos et par forskellige byggefirmaer.

Ken efterlades af sin kone Mary Madsen; en bror, Morgan Carl Madsen; en søster, Joyce Cox; døtre: Linda Sue Smith, Christa Stokes, Randi Catlett, Pamela Brown, Paula Bass og Ann Maloy; søn, Scott Madsen; og deres ægtefæller. Hans udvidede familie inkluderer yderligere otte stedsønner; fireoghalvtreds børnebørn; og 26 oldebarnebørn.

22 år gammel inde som soldat. Fra 1861- 1864 forlagt til Eckernførde. Krigsfange i Casel fra 29/6-20/8 1864.

Får medalje efter sin død

Hans Olsen pådrog sig en lungebetændelse efter at have være hjemme på Sjælland ved sin fars sygeseng. Døde efter sin hjemkomst. Hans dør d. 19. marts og hans far dør d. 15. marts.

De bliver begge begravet fra Mogenstrup Kirke

Lois Ann (Jensen) Loverink blev født på en gård nær Alden den 11. august 1934 af Harold og Catherine Jensen. Hun havde en søster, Elsie (Jensen) Vint. Hun deltog og dimitterede fra Alden High School i 1952.

I 1953 giftede hun sig med Richard Loverink og fik to børn, Scott Loverink og Bambi (Loverink) Jung. Hun havde 16 niecer og nevøer, tre børnebørn og otte oldebørn. I 2002 flyttede hun til Californien for at være i nærheden af ??sin datter og søster og deres familier. 

Han er døbt hjemme dagen efter fødslen. Ved forældrenes navne står der: Den udlagte Barnefader Inderst Christen Sørensen Billum og Anneken Birck, et løsagtigt Qvindfolk er Moder. Forældrene bliver gift godt en måned senere.

1826

Denne radering forestiller en ældre mand, iført ret lurvede klæder og træsko. I højre hånd holder manden et spidst instrument, mens han med den venstre arm holder omkring en urne, øjensynlig fra den yngre jernalder. I bag¬ grunden ses en jættestue. Raderingen er dateret 1862, og den afbildede mand er ifølge Strunks portrætfortegnelse den "omvandrende Børstenbinder, Glarmester, Poet og såkaldet Oldsamler" Christen Sørensen Billum. Men hvem var egentlig denne Billum, og hvorfor har Kornerup fundet det umagen værd at portræt¬ tere ham? Christen Sørensen Billum fødtes den 9. maj 1794 som søn af gårdmand Søren Christensen og Maren Jensdatter i Billum sogn ved Varde. Han har altså været omtrent 68 år gammel, da Korner¬ up udførte portrættet. Umiddelbart efter konfirma¬ tionen i 1809 rejste Billum til Sønderjylland, hvor han blev udtaget til det Holstenske Lansener Regi¬ ment. Hans lyst hertil synes dog ikke at have været overvældende, i hvert fald mødte han ikke op, blev så pågrebet og i 1816 indskrevet i lægdsrullen; her oplyses det, at Billum var 66 tommer høj, d.v.s. ca. 1,73 cm. Der findes vist ingen optegnelser om tiden i lan¬ senerregimentet og tiden lige efter hjemsendelsen må Billum have tilbragt på valsen. Næste gang han giver sig til kende er i 1823, hvor han måtte melde sig i Gram, idet han her havde besvangret et "ugift Fruentimmer" ved navn Anneke Andersdatter Birk. Men i 1825 var han til alters i Mjolden kirke - alene, så han har vel været på farten igen. 11826 blev Billum dog alligevel gift med Anne¬ ke Andersdatter, men da havde de også allerede to børn sammen. De fik snart flere og flyttede så en tid rundt forskellige steder i det sønderjyske. Af protokollerne fra en retssag i 1861, der skal omta¬ les senere, kan det læses, at Billum i 1828 blev idømt 5 års tugthus, som han afsonede i Gliickstadt. Om det har været økonomisk nød eller Billums trang til valsen er uvist, men i 1850 boede Anneke i hvert fald alene sammen med datteren Mette Ma¬ rie i Janderup fattighus. I folketællingen herfra står følgende notits ved Annekes navn: "NB. Manden bortreiste for et Par Aar siden. Ingen veed hvor han opholder sig". - Af den senere omtalte retssag fremgår det imidlertid, at Billum på dette tidspunkt opholdt sig i København, i Tugt- og Forbedrings¬ huset! Men i 1852 er Billum tilbage hos konen og dat¬ teren, for da tog de ophold hos sønnen Søren, der var blevet skolelærer. Familien levede dog stadig¬ væk af fattighjælp; i 1856 modtog Billum således "Brændsels-hjælp" og i 1861 modtog han "Hjælp til Klæder". - Og mon ikke det er de klæder, Bil¬ lum bærer på Kornerups portræt, der må stamme fra netop den tid? Er raderingen af Christen Sørensen Billum vel¬ kendt, så er det nok de færreste der ved, at portræt¬ tet blot er et enkelt billede i en serie, som Korner¬ up lod udføre af tusindkunstneren Billum. Denne lille serie tegninger, hvoraf altså en enkelt fandt anvendelse som forlæg for en radering, ligger nu i Nationalmuseets arkiv. Den første af disse tegninger (fig. 2) viser Bil¬ lum med en urne i hånden, idet han træder op af et plyndringshul i en gravhøj. Spydet, der også optræder på det raderede portræt, bærer han under ar¬ men, og i teksten til tegningen får vi forklaringen på dette instrument. Det er åbenbart et "antikvarisk Instrument", som Billum selv har udtænkt og la¬ vet, af Kornerup spydigt kaldet "den billumske Söger". På det andet billede (fig. 3) ses Billum inde i sel¬ veste Kong Gorms høj i Jelling. Han har sin søger i hånden, men er faldet i søvn; to af højens nisser undrer sig tydeligvis over den sære mandsperson. Sit ophold i Gorms høj har Billum næppe fået me¬ get ud af, men han kunne jo heller ikke vide, at han formentlig snarere skulle søge den gamle konge inde i kirken! Om billedet afBillum i kong Gorms høj virkelig rummer en historisk sandhed er vel uvist. Hvor meget oldsamleren iøvrigt fik ud af si¬ ne højundersøgelser fremgår af seriens tredje bille¬ de (fig. 4). Fjerde og tegneseriens sidste billede (fig. 5) vi¬ ser hvordan Christen Sørensen Billum, "Oldsam¬ leren, Poeten, Spaamanden, Børstenbinderen, Me¬ kanikeren og Plattenslageren", får sin velfortjente straf og falder i hænderne på de Vejle vægtere i ok¬ tober 1861. Denne sags forløb er beskrevet i rets¬ protokollerne og viser, at Billum næppe har hørt til Guds bedste børn. Den 10. oktober sattes Nørvang Tørrilds Herredsret på herredskontoret i Vejle, hvor man afhør¬ te Billum, som blev ført fiem "løs og uden Baand". Oldsamleren var under anklage for at have begået indbrud i Kvak Mølle i Skibet sogn natten mellem den 20. og 21. september, hvor han skulle have ta¬ get en bog, en terrin, en smørkande, en kop og et gardin. Arrestanten indrømmede, at han den 21. september havde solgt en terrin og en smørkande til en mand, der boede i nærheden, og havde som betaling modtaget penge samt nogle svinebørster (fig.6); til en anden mand, også lige i nærheden, havde han solgt bogen og gardinet. Men oldsamle¬ ren vidste ikke bedre, end at han den foregående dag havde købt disse ting på en auktion, men hvor denne auktion skulle have fundet sted, og hvem der afholdt den, kunne han ikke huske, ligesom han heller ikke kunne forklare, hvordan han var kommet hen til denne omtalte auktion. Og iøvrigt kunne han slet ikke opgive, hvor han i de sidste da¬ ge før det passerede drev rundt. Ja, faktisk ville han ikke aldeles fornægte muligheden af, at han kunne have stjålet genstandene i Kvak Mølle, men var det virkelig tilfældet, så var han ikke i stand til at afgive den mindste forklaring herom! Sagen var nemlig den, at han i den sidste tid havde været gan¬ ske forstyrret i hovedet, og iøvrigt glemte han ofte, hvad der var sket for ham, og han kunne også ind¬ bilde sig, at han havde oplevet noget, som aldrig var sket! 

Således hverken indrømmede eller nægtede Bil¬ lum tyveriet, velsagtens for på den ene side ikke at indrømme noget, der ikke ville blive bevist og på den anden side for ikke at benægte et tyveri, der måske blev bevist, og derigennem opnå en hårdere dom. Da auditøren, prokurator Glahn, altså ikke rigtig kom nogen vegne med Billum, spurgte han ham ud om hans hidtidige liv. Christen Sørensen Billum forklarede beredvilligt, at han i 1828 var blevet idømt 5 års straffearbejde, som han udførte i Gliickstadt, og siden blev han sendt hjem til Janderup, hvor han opholdt sig nogle år. Så, hævdede han, blev han forstander for en fattiganstalt i Gamst, boede siden atter i Janderup, så Enderupskov i Gram sogn, derfra til Stenstrup i samme sogn; endelig flyttede han til Aabel, hvor han stadig havde bopæl, og hvor han nu havde boet i syv år, med undtagelse af nogle smårejser af få dages varighed. I juni måned 1861 havde han så begivet sig til Jel¬ ling, da han gav sig meget af med oldsager! Herfra, såvel som fra Vejle, var han af øvrigheden flere gange blevet sendt hjem til Aabel, på grund af hans manglende subsistensmidler. Den 19. september var han blev indsat i arresten i Vejle, og den føl¬ gende dag havde arrestforvareren "sat ham på Veien efter Kolding", for at han skulle begive sig mod sit hjem. Dette havde han dog ikke taget til efter¬ retning, og han blev da arresteret i Bredsten Kro. Retten antog, at der var al mulig grund til at til¬ bageholde Billum for det anførte tyveri, idet man dog mærkede sig, at arrestanten ikke havde været straffet tidligere under denne herredsret, men altså gentagne gange var blevet sendt hjem på grund af manglende subsistensmidler. Det var også dom¬ meren bekendt, at oldsamleren under dennes op¬ hold i Jelling, havde været hengiven til druk. Den 15. oktober sattes da Nørvang Tørrilds po¬ litiret i Kvak Mølle, altså på gerningsstedet. Her forhørte man mølleforpagter Niels Peter Hansen, der blev forevist nogle af de genstande, Billum havde solgt; det drejede sig om en hvid fajenceterrin, to porcelæns-overkopper med forgyldt kant, en grøn smørskål og et groft gardin. Gårdejer Morten Quist af Bredstengård fremstod først og forklare¬ de, at hans hustru havde købt en bog, den viste ter¬ rin og smørkanden af en ubekendt person. Billum blev da - løs og uden bånd - ført ind, og Morten Quist hævdede efter sin bedste overbevisning, at det var denne mand, hans hustru havde handlet med. Dog havde manden ved den lejlighed haft en grå hat på hovedet, og ikke en sort, som han havde nu. Morten Quist kunne også tilføje, at oldsamle¬ ren havde haft tre dødningehoveder med i en pose og at disse kranier, efter Billums eget udsagn, skul¬ le stamme fra den anden side af Vejle; det var også her, Billum hævdede at have købt de omtalte genstande. Billum havde iøvrigt virket helt ædru. - En anden køber, Christen Enevoldsen Smed, blev da fremstillet; han forklarede, at den 21. september havde der indfundet sig en af ham ubekendt person i hans hus. Denne person havde bedt om tilladelse til at sætte sig lidt ned. Det havde Christen Ene¬ voldsen tilladt ham, og personen havde derpå taget en pose frem, og fra den pose tre dødningehoveder, en porcelænskop med gult bånd og et stykke grønt tøj; den ubekendte person hævdede at have købt tingene på en auktion og foræret dem til Christen Enevoldsen. Denne erfarede imidlertid samme af¬ ten, at der var begået et tyveri i Kvak Mølle den fo¬ regående nat. Herefter var han taget over til møllen og havde givet forpagteren tingene. Konfronteret med Billum, kunne han bekræfte, at det var denne mand, der havde indfundet sig i hans hjem. Dog havde han da haft en grå hat på hovedet. Billum havde iøvrigt ikke virket beruset. Sat over for de afgivne forklaringer, havde Bil¬ lum intet at bemærke. Han havde rigtignok haft en grå stråhat på, og de tre dødningehoveder havde han fået foræret af en ubekendt person, han havde mødt på sin vej. Han erkendte også åbenlyst, at genstandene var de ting, han havde henholdsvis solgt og foræret bort til Morten Quist og Christen Smed. Men han fastholdt stædigt sin påstand om, at have købt dem på en auktion, idet han alligevel heller ikke ville nægte pure, at han kunne have stjålet dem. Igen hverken nægter eller indrømmer Billum noget, men retten vil gerne afklare sagen. Mølleforpagter Niels Peter Hansen bliver bedt om at fo¬ revise det vindue, hvorfra tyveriet er sket. Retten skønnede, at man mageligt kunne stå udenfor og række hånden ind, idet vinduet - der vendte ud mod landevejen - kun sad halvanden alen overjor¬ den. Dette blev forholdt oldsamleren, der ikke kunne erindre nogensinde at have set det omtalte vindue, idet han dog ikke ville benægte, at det kun¬ ne være tilfældet. I den forbindelse forklarede en kone, der boede i værelset lige over stuen med vin¬ duet - en møllebygger Ludvigsens kone ved navn Georgine Jørgensen - at hun ved 3-tiden om natten den 21. september hørte klirren af glas, men hun havde ikke gjort sig nærmere overvejelser herom. 

Retten kunne altså ikke komme videre i sagen, og retshandlingen blev afbrudt og Billum blev ført tilbage til arresten. Tilbage i Vejle forsøger man igen. Man prøver nu at få Billum til at indrømme, og opregner igen hans lidet glorværdige karriere, de fem års straffearbejde i Gliickstadt, de 18 måneder i Københavns Tugt- og Forbedringsanstalt og endelig 5 dage på vand og brød for at have generet to gendarmer. Men Billum havde ikke mere at tilføje. Den 18. november 1861 afsagde man dom. Man hæfter sig ved, at Billum ikke har indrømmet tyve¬ riet, men at han - på grund af sin hang til brænde¬ vin - ofte taber hukommelsen. Man finder, at oms¬ tændighederne sammen med Billums egen forkla¬ ring gør det sandsynligt, at han virkelig har forøvet tyveriet. Christen Sørensen Billum bliver derfor idømt to års straffearbejde i forbedringshus, samt til at betale sagens omkostninger, herunder salæret til forsvareren. Billum var naturligvis ikke solvent, og den 26. november sattes fogedretten i Vejle. Her erklærer han sig atter ude af stand til at betale, da han kun ejer de allernødvendigste klædningsstykker, hvil¬ ket fogeden tager til efterretning. Det er vel åbenlyst, at Billum - med Kornerups ord - var en plattenslager. I vores øjne er to års tugthusarbejde for et simpelt rapseri, som tyveriet i Kvak Mølle vel er at betragte, en meget hård dom. Hvad angår Billums "antikvariske" virksom¬ hed, så kunne vi jo ønske os, at den var blevet bed¬ re belyst. Hvad bragte ham f.eks. til Jelling? Efter hans eget udsagn var det fordi han "meget har gi¬ vet sig af med oldsager". Det er vel typisk, at der under retssagen ikke bliver spurgt til denne del af Billums virksomhed, ikke engang da det fremgår, at Billum traver rundt med tre kranier i en pose. Denne del af Billums virke har ikke været interes¬ sant i juristernes øjne. Den nordiske forhistorie var så at sige kun lige blevet opdaget. Kun få år før havde oldsager ligget side om side med fossiler og vanskabninger, alt med status af kuriositeter. Om Billum faktisk tilbragte en nat i Jellinghøjen må vel stå hen i det uvisse. Han oplyser selv, at han kom til Jelling i juni 1861, da han jo "meget har gi¬ vet sig af med oldsager". Mellem juni og 19. sep¬ tember, hvor Billum blev arresteret, havde man påbegyndt udgravningen af højen. Den 27. august nåede man resterne af gravkammeret. Faktisk er der således ikke noget i vejen for, at Billum kan have tilbragt en septembemat i højen. - Og det er vel i Jelling, at Kornerup, der var medarbejder ved udgravningen, har truffet Billum. Det var først i løbet af Billums livstid, i bedre nationalromantiske kredse, at tanken om museerne opstod og bevidstheden om Skandinaviens forhi¬ storie. For et medlem af de nedre sociale lag, som Billum, har denne bevidsthed stået meget svagt. Det er vanskeligt at bebrejde ham, at han gjorde disse næsten ejerløse "kuriositeter" til handelsobjekter - det kunne man såmænd også finde på i museale kredse. Kendte man kun raderingen af Billum, kunne man måske nok synes, at det er en mild og venlig karakteristik, Kornerup har givet af Billum. Ken¬ der man imidlertid også tegningerne, forekommer skildringen at være noget mere spydig. Om det er den professionelles foragt for amatøren, eller om det Billums åbenlyse selviske motiver, der ligger bag Kornerups hånende karakteristik er ikke til at vide. Er det Billums motiver, som Kornerup finder uværdige, må det siges, at han langtfra var den eneste, der søgte at supplere sine indtægter gen¬ nem plyndring af gravhøje. Netop i det vestjyske håbede mangen en fattig karl, at lykken lå gemt i en gravhøj. Byttet fra højplyndringerne solgtes til medlemmer af det bedre borgerskab, som gerne gav en god skilling for et godt fund. På den måde kunne en rask karl med held tjene op til fire gange så meget i løbet af en vinter, som en tjenestekarl tjente på et helt år! Havde Christen Sørensen Billum imidlertid en ægte interesse for den danske fortid, må det have pint ham, at han skulle leve sin sidste tid under tysk herredømme. Hans fattigunderstøttelse, som i 1864 skulle sendes til Aabel syd for Gram, blev til¬ bageholdt af Varde postkontor på grund af krigen. Og da Christen Sørensen Billum den 27. maj 1869 døde, 75 år gammel, blev han begravet på Gram kirkegård, altså syd for Kongeåen.

Martin Oluf Jensen er født den 29. Marts 1892 i Aalekrogen, Magleby Sogn, Stevns Herred, som Søn af Hmd Ole Jensen og Hustru Ane Olsen, 21 Aar - Aalekrogen. (Viede 8. Maj 1891 i Mglby Kirke).

Døbt Søndag d. 8de Maj 1892 af Sognepræsten i Kirken.
Faddere:
Pige Ane Margrete Jensen (p.t. Magleby) København
Hmd. Christen Andersen, Aalekrogen
Ungkarl Hans Peter Jensen, Klippinge Magleby
Gmd. u. Hans Rasmussen, Magleby
Alderen på moderen er ved dåben angivet til 21 år.
Kilde: LAK Magleby Sogns Kirkebog Rullefilm 3-489,8-12 f. drenge side 1/3
Vaccineret den 14. juni 1892 af Læge J. Ro(b)èn.
1906:
Martin Oluf Jensen blev konfirmeret i Magleby Kirke den 22. April 1906 af Pastor Kønigsfeldt.
Kundskab og Opførsel:mg--mg
Kilde: LAK Magleby sogns Kirkebog Rullefilm 3-489,8-12 konfirmerede drenge Side 101/4
Martin bliver udskrevet af Magleby Skole pr. Klippinge den 26. april med flg. karakterer:
Religionkundskab: mg - Boglæsning: mg x - Skønskrivning: g x - Riskrivning: mg - Regning: mg? - Skriftlæsning: ug? - Fædrelandshistorie, Geografi og naturlære: mg. Underskrevet Carl Henrichsen.
Den 1. maj 1906 til den 30. oktober 1907, tjener Martin hos H. Sørensen ?
1907:
Martin tjener på Søholm fra den 1. november 1907 til den 1. april 1911, hvor han skal til soldatertjeneste. Han forlader gården med den bedste anbefaling.
1911:
Den 19. april påbegynder Martin sin tjeneste ved 4. dragonregiment. tjenesteforholdet ophører den 6. november, men genoptages den 25. december.
1912:
Martin bliver hjemsendt fra 4. Dragonregiment den 7. oktober og tilført Lægdsrullen for 2. Udskrivningskreds, 94. Lægd, Bogstav H, Nr. 7. Han betegnes som værende "flink, paalidelig og ædruelig. Hans forhold i og uden for Tjenesten har været særdeles godt". Underskrevet Th. Thomsen.
Martin forlader Magleby Sogn og drager til Næstved den 15. oktober. Her tjener han, fra den 15. oktober 1912 til den 1. maj 1913, ved Næstved Maltfabrikker, som han forlader med den bedste anbefaling fra Kristian Andersen. Lønnen er, iflg. skudsmålsbogen 30 kr pr. måned.
1913:
Martin forlader Næstved den 30. april. Han tager tilbage til Magleby Sogn, hvor han bliver tilmeldt den 12. maj.
Den 5. december bliver Martin gift med Marie Elisabeth Jensen.
1917:
Den 1. januar bliver Martin ansat som banearbejder ved Det Østsjællamdske Jernbaneselskab, som han, efter eget ønske, forlader med udgangen af maj 1919. Løjtnant Poul Rasmussen, Overbanemester i Haarlev, medgiver Banearbejder Nr. 18 M. Jensen, sin bedste anbefaling.
Martin søger en stilling som Portør. Hvor vides pt ikke.
1931:
Martin udskrives endeligt af Lægdsrullen fra den 31. december 1930 at regne. Underskrevet den 2. januar 1931 af K.H. Hansen.
1968:
Martin Oluf Jensen afgår ved døden den 13. december, kl. 01.55, på plejehjemmet Enggården i Dragør. Læge Poul Dick udfører ligsynet kl. 11.00 samme dag. Begravelsesattesten er udfærdiget af Pastor Svend Aage Andersen, Dragør Kirke, den 18. december 1968.
Hustruen, Marie Elisabeth Jensen, sidder herefter i uskiftet bo, jvnf. skifteretsattest af 27. januar 1969.
Bopæle:
Den 3. maj 1926 flytter Marie og Martin ind på Peder Lykkesvej 6, 1.th. 2300 København S. (Tilflyttet fra Wilsonsvej ?).
Den 4. september 1930 flytter familien til Dragør, St. Grønnegade 13, 1.sal. (Nuværende Chr. Mølstedsgade).
Mellem 1930 og 1937 flytter familien Vestgrønningen 10, st.tv. Dragør.
1. december 1937 flytter familien til Drogdensvej 15, Dragør.
15. november 1952 flytter familien til Dragør Stationsplads 5, Dragør.
1. april 1958 flytter Marie og Martin til Engvej 92, 1.th. Dragør.
Ansættelser:
1. april 1919 som Portør ved Amagerbanen.
1. april 1923 som Portør ved Amagerbanen.
1. marts 1945 som Overportør i 13. lønklasse ved Amagerbanen.
1. maj 1951 som Kørselslederassistent i 13. lønklasse ved Amagerbanen.
1. oktober 1958 som Togfører i 10. lønklasse ved Amagerbanen.
Martin var i en årrække ansat som Sognefoged i Dragør.
More About Martin Oluf Jensen.:
Baptism: 08 May 1892, Magleby Kirke..201
Burial: 17 Dec 1968, Dragør Kirkegård..202
Confirmation: 22 Apr 1906, Magleby Kirke..203
Occupation: Sognefoged..
More About Martin Oluf Jensen. and Marie Elisabeth Jensen.:
Marriage: 05 Dec 1913, Magleby Kirke, Magleby Sogn, Stevns Herred, præstø Amt..204, 205
 Marriage Notes for Martin Oluf Jensen. and Marie Elisabeth Jensen.:
1913
Ungkarl, Arbejdsmand Martin Oluf Jensen i Mby Markhuse, født den
29de Marts 1892. Søn af Hmd. Ole Jensen og Hustru Ane Jensen f. Olsen, Magleby Markhuse.
Pige Marie Elisabet Jensen i Søholm Skov født i Gjorslev Bøgeskov den 28de Maj 1890. Datter af Hmd. Hans Peter Jensen og Hustru Kirstine Elisabet Jensen f. Pedersen, Søholm Skov.
Forlovere:
Hmd. Ole Jensen, Magleby Markhuse
Hmd. Hans Peter Jensen, Søholm Skov
Lysning: Bestilt lysning d. 7de Nov. 1913
Lyst D. 9de og 16de og 23de Nov 1913
Viet: Den 5te December 1913 i Magleby Kirke af Sognepræst Kønigsfeldt.
Kilde: LAK Magleby Sogns Kirkebog Rullefilm 3-489,8-12 Ægteviede

En forårs dag i 1850, kom en købstadsvogn, kørende gennem Orten, og videre mod nord ad den alfare vej, der i århundrede var blevet befaret af, heste uden sko og vogne uden beslag, vognen standsede op ved gården Bahl i Outrup. På vognen sad en ældre og yngre herre. Den ældre var by og herredsfoged Stephensen, fra Varde, og den yngre var hans skriver.
Det var ikke gårdens ejer, Jens Sørensen, byfogeden ville tale med, det var hans Svoger Frands Larsen byfogeden , gerne ville tale lidt med.
Frands Larsen havde været på frierfødder, og ganske vist også fået et glad ja, men alligevel var der noget galt. Det var ikke Damens alder, der var noget i vejen med, hun var nær de haltreds.
Frands Larsen skulle altså giftes, og det med en Dame af stor herkomst, hun hed Dorthea Christence Gyldenfeldt, og var datter af afdøde Kaptajn Gyldenfeldt, der i mange år ejede Søveggård i Outrup sogn.
Hendes Mor var broderdatter til kammerråd Stockholm, der i årene omkring 1800, ejede Hennegård.
Dorthea Christence Gyldenfeldt havde en broder i Henne, der var vejbetjent, og han gik stærkt imod ægteskabet.
Han sendte en skrivelse til øvrigheden i Varde, hvor i der bl.a. stod, at Frands Larsen, som eneste søn ikke var værdig til at modtage faderens gård.
Dermed var terningerne kastet.
Øvrigheden kom ind i billedet, og det var årsagen til byfogedens besøg hin forårsdag i 1850. Frands Larsen boede i aftægts lejligheden hos sin Far og Stedmor, og det var her samtalen fandt sted, mellem Frands og byfogeden.
Tilslut sagde byfogeden til Frands: Ja Larsen, De fejler nu ikke noget, men alligevel skal de have en lægeerklæring, hos Distriktslægen krigsråd Murfeldt i Varde.
Gårdens ejer Jens Sørensen, stod ude på gårdspladsen, da byfogeden havde taget afsked med Frands Larsen, han siger da Jens Sørensen : "Den klage , jeg har modtaget fra vejbetjenten syntes ubegrundet", hertil svarede Jens Sørensen ; "ja min sviger fejler ikke noget, han mangler blot titlen Kammerråd" , ( det gav munterhed hos både byfogeden og hans skriver ).
Et par dage senere vandrer, Frands Larsen til Varde, og fik en god attest fra distriktslæge Murfeldt.
Frands havde nemlig en god skole- lærdom og ikke mindst i skriftlig Dansk og dertil en overmåde god håndskrift. Han var også en dygtig jæger og skød en mængde vildt, han holdt meget af at færdes ude på de store og øde heder med bøsse og jagthund. Det er også blevet sagt, at han havde meget tilfælles med Steen Steensen Blicker.
Ca. 4 uger senere stod de brudefolk i Henne kirke. Frands havde da købt en ejendom, i Overfidde i Henne sogn, og dermed var han selvstændig landmand. Det gik meget godt for dem, de var begge to godt tilfreds. Det var snart værre for vejbetjent Gyldenfeldt, thi nu havde han altså tabt “slaget” mod Frands Larsen. Men straks indleder han et nyt felttog, men denne gang mod Jens Sørensen persolig, og det kunne han gøre i kraft af sin stilling som vejbetjent.
Det var nemlig i den tid, da beboerne havde det, såkaldte pligtarbejde ved vore amts – vejes vedligeholdelse.
Jens Sørensen havde i sit stykke , at vedligeholde helt ude ved Nymindegab, Men efter den nu omtalte ” affære ” med Frands Larsen, kunne Jens Sørensen aldrig gøre sit arbejde godt nok til vejbetjenten, der ville have det kasseret. Men det lykkedes ikke for ham nogensinde, thi hver gang viste det sig ved en nærmere undersøgelse, at Jens Sørensen’s vejstykke var i god orden, men det var vel også hans pligt, da han på det tidspunkt var medlem af sogneforstanderskabet, og samtidig var han blevet beskikket som værge, for en mand i Outrup, der var gjort umyndig.
Men tilbage til Frands Larsen og hans kone. Det gik godt for dem, også økonomisk, i hans efterladte papirer, ses det at han var pengeudlåner. Da ægteskabet var barnløst, oprettede de testamente i 1865, og samtidig solgte de ejendommen og gik på aftægt. Dorthea var ikke rask dengang, hun døde i 1869, Frands overlevede hende kun ca. 2 år. Han forulykkede en kold januar nat i 1871, han havde i Outrup, men på hjemvejen gik han vild i tåge og kulde, og den følgende morgen, fandtes hans afsjælede legme, på en mark syd for Dejrup.
Ægteparrets store indbo blev solgt, i slutningen af maj , ved almindelig dødsauktion.
Frands kostbare jagtgevær blev købt af den kendte Chris Mathisen, i Vittarp, hvis Mor var søster til Frands Larsen.
Der var mange arvinger på begge sider. Den ældste Gyldenfeldt var Ane Elisabeth Marie født 1798, gift med Hans Peder Iversen Billumtarp, nr. 2 Jensine Gyldenfeldt gift med skrædder Jørgen Nielsen Henne Kirkeby, nr.3 Sophie Margrethe Gyldenfeldt gift med Thomas Peder Hansen varde, nr.4 Vejbetjent Gyldenfeldt Henne, nr.5 Johanne Bolette Gyldenfeldt gift Sivers Haderslev, nr.6 Niels S. Gyldenfeldt købmand i Haderslev, nr. 7 Hans Gyldefeldt København døde1871 inden dødsboet var færdigt, Frands LArsen havde 7 søstre, der kunne arve, men heraf 3 døde, alle tre havde dog livsarvinger. Staten kunne også bruge penge dengang, der blev betalt 4% i arveafgift, omkostningerne blev store, i forhold til arvens størrelse, Det var således kundgørelser i tre Dagblede bl.a. Berlinske tidende.
Selvfølgelig tog arvesagen lang tid, men den 23 april 1872, var sagen færdig fra skifterettens side, og alle arvinger blev tilsagt, at give møde den 25 april i By og Herreds kontoret i Varde, og de mødte også alle, enkelte ved fuldmagt, alle arvesagens forhold blev oplæst og godkendt ved hånds underskrift, der også gjaldt som underskrift. Vejbetjent Gyldenfeldt , var på det tidspunkt blevet pensionist, og han var den første der skrev sit navn, den næste var Jens Sørensen, Mon ikke også de to kunne betegnes som “Hovedpersoner “.

Kilde: F.K.-Stokholm

 Frederik Johansen, pralede altid med, at han var far til 21 børn. Familien siger 23 børn. Der er foreløbig fundet 20 børn i Ørsted og Højelse.

Da familien har mange børn, må de alle tidligt hjemme fra, alle inden deres konfirmation. For der er ikke fundet nogen konfirmationer i Kirkebøgerne i Højelse sogn.

Blev i 1420 såret i slaget ved Immervad under Erik af Pommerns krig om Sønderjylland. Var i 1434 rigsråd, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, som var det højeste politiske embede i Danmark næstefter kongen. synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger. I 1452 måtte kongen pga. et skifte i unionspolitikken afskedige Otte Nielsen som rigshofmester, men embedet blev i 1456 givet til Otte Nielsens søn, Erik Ottesen, og Otte Nielsen selv bevarede sit sæde i rigsrådet og forblev en af Christian 1.s mest betroede mænd.

Otte Nielsens magt- og godsudvidelse bragte ham på kant med konkurrerende jyske stormænd. Det førte til en række konflikter, hvoraf nogle blev løst ved rettergang, mens andre brød ud i åbne fejder. I 1454 opstod fjendskab med biskoppen af Aarhus, Jens Iversen (Lange), som følge af stridigheder om bl.a. kirkelige afgifter og rettigheder. Fejden, der kostede menneskeliv på begge sider og førte til voldelige opgør i Aarhus’ gader, var udslag af en mere generel magtkamp mellem kongemagt og kirke, hvor Otte Nielsen uofficielt repræsenterede kongemagten. Kongens støtte til Otte Nielsen var baggrunden for, at rigsrådet i 1458 ved et forligsmøde gav Otte Nielsen medhold i de fleste af hans klagepunkter, og at Århusbispen i 1459 blev fradømt de kongelige rettigheder i Aarhus, hvilket i realiteten gav Otte Nielsen sejren i fejden. Året efter, i 1460, kom Otte Nielsen og broderen Stygge Nielsen i fejde med herremanden Lage Brok af Gl. Estrup. Denne meget voldsomme strid, der bl.a. drejede sig om rettigheder til agrare ressourcer, men også havde politiske implikationer, varede helt til 1475. På det tidspunkt havde sønnen Erik Ottesen dog overtaget Otte Nielsens rolle som Lage Broks argeste fjende. Undervejs i fejden havde Otte Nielsen i 1466/67, da Lage Broks parti en overgang nød kongens gunst, mistet forleningen med Kalø slot som følge af anklager om embedsmisbrug.

Otte Nielsen og Else Holgersdatter, der var død 1470, blev begravet i et kapel i Franciskanerkirken i Randers, som de selv havde bekostet.

Ane Kirstine datter af Ane og Niels Frandsen, ejede gården i Billumtarp fra 1873 til 1902, flyttede omkring 1890 til nye bygninger på Tarpmark (Tarpvej 20).

Beliggenheden havde indtil da været på sydsiden af den nuværende Hobugtvej. Gården der havde hørt under Hennegaard og Søviggaard, blev købt i selveje i 1770, så det var en gård der i over 100 år havde været ejet af en fri bonde, Ane og Søren købte. 

Flytningen betød også et nyt tilnavne "Søren o æ mark". Navnet skulle vise sig at være holdbar. Hans Hansen var der flere der hed, men Hans Mark kendte alle. Ane og Søren solgte gården i 1902 og flyttede påaftaægt hos Ane og Hans Mark.

Efter at han var blevet konfirmeret uddannede han sig med den ham egne

 Energi til Landmand, men Lysten til Musikken sad ham i Blodet. Fra 1909-19 arbejdede han ved Landbruget, men

 samtidig passede han flittigt sin Musik derhjemme og sine Timer hos den

 fremragende Musiker Wulff, Varde. Nogen Tid var han i Aarhus for at ud-

 danne sig videre, og fra 1912-15 tjente han en stor Del af sin Lon ved at

 spille til Dans.

 Da han i 1918 havde aftjent sin Vaernepligt ved Marinen under Kom-

 mandor Cold, blev han i 1919 af Pastor Kromejer viet til Dagny Hansen i

 Janderup Kirke, og nu sogtc han bort fra Musikkens lidt lunefulde Indtag-

 ter til det mere sikre under De Danske Statsbaner og var Portor i Ringko-

 bing fra 1919-20, da der blev sat et brat Punktum for hans Virksomhed

 som Portor, idet han en Aften den 10/10 gled paa Trinbraedtet paa et ran-

 gerende Tog og fik venstre Ben beskadiget, saa det maatte amputeres. Til

 1925 arbejdede han som Kontormand ved Banen, men maatte saa tage sin

 Afsked med en lille Pension, da det andet Ben ikke kunde holde til den

 forogede Vagt. Dette skaffede ham et Par Aar paa Hospitalet, hvorefter han

 kom hjem for, sammen med sin Hustru at passe den Cigarforretning, som

 denne under hans Hospitalsophold havde startet.

 I Hjemmet i Bredgade levede og arbejdede han saa til sin Dod i 1942.

 For ham blev Hjem, Kone og Born alt, og med Hensyn til hans Livsskaebne

 ligger der en dyb Sandhed gemt Ordet: Hvad udad tabes, skal indad vin-

 des. Ved sin Grundighed, Dygtighed og Retskaffenhed kunde han -sin

 Svaghed til Trods skabe et smukt og godt Hjem for sin Hustru og sine to

 Dotre.

ELSKEDE MATRONE

KALDET HJEM

Hele Joplin og det omkringliggende land blev overraskede og meget kede af det, da nyheden om døden af

Fru Peter Jensen blev bragt fra Havre, hvor hun døde på Sacred Heart hospitalet kl. 2:15

Mandag. A.M.Mrs.Jenaen havde ikke været ved godt helbred i nogen tid, da hun var blevet opereret for

blindtarmsbetændelse sidste efterår og en for nylig, som hendes venner og naboer havde forstået ikke var alvorlig, og

selvom hun ikke havde stået så godt ud som forventet og var meget syg et stykke tid bagefter, var det, at hun var

kom sig pænt, da den triste nyhed kom om, at hun ikke forventedes at leve.

Selv hendes egne børn var ikke klar over hendes alvorlige tilstand, og hendes død har været et stort chok for alle, der kendte hende.

Fru Jensen kom til Joplin med sin mand og familie i 1910. Hun var en venlig og kærlig mor, veninde og nabo;

godt, elsket af alle, der kendte hende, og hendes fravær vil kunne mærkes meget i nabolaget.

Mrs. Sophie Jensen (nee Peterson) blev født i Aalden, Minnesota i 1869, så hun var 56 år gammel på tidspunktet for sin død.

Hun blev gift med Peter Jensen, i 1897,28 siden. Der blev født ni børn i deres forening, hvoraf to er døde og syv

overleve moderen. Tre drenge og fire piger. Tjenesterne var smukke. Præsten Rygg holdt en rørende prædiken.

Sangene af koret var veloverførte og meget passende. "Nærmere min Gud til dig, efter at have været fru Jensens favorit

salme.

Kisten af ??en smuk rigt brokadet grå satin med sølvbeslag, blev skjult af de dejlige blomster, bestående af

af roser, nelliker, gladioler og mange andre, vævet ind med de fine hvide paniculata og fjeragtige bregner.

De blev banket fra gulvet højt over kisten og blev formet til emblemer, kranse og store buketter i én

smuk, herlig messe, der alle fortæller deres del af den triste, men smukke historie om de mange, mange venner og kære

som var så ivrige efter at udføre en sidste ritual for en, de havde haft så høj agtelse.

Damehjælpen, som fru Jensen havde været en trofast medarbejder i mange år tidligere, udvalgte seks æresbærere,

som marcherede bag de sørgende og var med til at udføre de sidste triste ritualer. Navnene på disse var: Mrs.Lewis

Bilden, Fru Nels Groven, Fru Simon Anderson.Mrs.M.P.Bakke. Mrs.L.G.Freeland og Mrs.Edd Anderson.

Bærerne var W.J.Hendricks, M.T.Buffington, Sherm Sorenson, SimonAnderson, Gilbert Thorso og A.B.Anderson.

Gift med sin fætter.

Datter af Gmd. Søren Rasmussen og Kirsten Pedersdatter på gården matr.nr. 23 i Strøby Grøftemark - 'Svalemosegård'.
Magrethe Sørensdatter blev 5-10-1838 gift i Strøby kirke med Gmd. Ole Jørgensen i Klippinge.

Gift med sin kusine.

FT-1834:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge Gårde, 4. gård, FT 1834, A2314

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Jørgen Pedersen 62 Gift Gårdmand

Sidse Marie Isaachsdatter 63 Gift hans kone

Ole Jørgensen 30 Ugift deres søn

Peder Jørgensen 26 Ugift deres søn

Else Marie Isaachsdatter 66 Ugift konens søster

Kirsten Peitersdatter 24 Ugift Tjenestepige

Jørgen Madsen 11 Ugift dattersøn

FT-1840:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge By, 4. en gård, FT 1840, A2320

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 39 gift Gårdmand

Margrethe Sørensdatter 27 gift hans kone

Søren Olsen 1 ugift deres barn

Sidse M. Isaaksdatter 69 enke husfaders moder lever af Aftægt

Else M. Isaaksdatter 72 ugift hendes søster

Dorthe M. Hansdatter 23 ugift Tjenestepige

Peder Larsen 42 ugift Tjenestekarl

Niels Larsen 20 ugift Tjenestekarl

FT-1845:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge by for 16 gårde, 4. en gård, FT-1845, B3231

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 44 Gift Arvefæstegårdmand Magleby sogn, Præstø amt

Margrethe Sørensdatter 32 Gift hans kone Strøby sogn, Præstø amt

Søren Olsen 6 Ugift deres barn Magleby sogn, Præstø amt

Sidse M. Sørensdatter 5 Ugift deres barn Magleby sogn, Præstø amt

Bodil M. Sørensdatter 3 Ugift deres barn Magleby sogn, Præstø amt

Sidse Marie Isaaksdatter 74 Enke husfaders moder lever på aftægt Magleby sogn, Præstø amt

Else Maria Isaaksdatter 77 Enke hendes søster forsørges på Gården Magleby sogn, Præstø amt

Peder Larsen 48 Ugift Tjenestekarl Strøby sogn, Præstø amt

Peder Jørgensen 17 Ugift Tjenestekarl Klippinge Magleby sogn, Præstø amt

Dorthe M. Hansdatter 26 Ugift Tjenestepige Klippinge Magleby sogn, Præstø amt

FT-1850:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge by, 4. en gård, FT-1850, B5312

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 49 Gift Gårdmand her i sognet

Margrethe Sørensdatter 37 Gift hans kone Strøby sogn, Præstø amt

Søren Olsen 11 Ugift deres barn her i sognet

Sidse M. Olsdatter 9 Ugift deres barn her i sognet

Bodil M. Olsdatter 7 Ugift deres barn her i sognet

Jørgen Olsen 6 Ugift deres barn her i sognet

Peder Olsen 2 Ugift deres barn her i sognet

Peder Larsen 52 Ugift Tjenestekarl Strøby sogn, Præstø amt

Margrethe Johansdatter 34 Ugift Tjenestepige Store Heddinge Landsogn, Præstø amt

Sidse M. Isaaksdatter 80 Enke husfaders moder nyder aftægt her i sognet

FT-1855:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Klippinge, 180. en gård, FT-1855, B5872

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Jørgensen 52 Enkemand Gårdmand her i sognet

Søren Olsen 16 Ugift hans barn her i sognet

Jørgen Olsen 9 Ugift hans barn her i sognet

Sidse Maren Olsen 15 Ugift hans barn her i sognet

Bodil Olsen 12 Ugift hans barn her i sognet

Anne Olsen 2 Ugift hans barn her i sognet

Johanne Pedersdatter 26 Ugift husholderske Store Heddinge sogn, Præstø amt

Niels Pedersen 21 Ugift Tjenestekarl her i sognet

FT-1860:

Præstø, Stevns, Magleby Stevns, Magleby Sogn, Klippinge By, En Gaard, 187, FT-1860, D5352

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Jørgen Madsen 37 Gift Gaardforpagter Klippinge

Anne Jensen 25 Gift hans Kone Magleby

Maren 1 Ugift Deres Barn Klippinge

Ole Jensen 20 Ugift Tjenestekarl Klippinge

Ole Jørgensen 58 Enkemand Gaardeieren Klippinge

Sidse Marie 20 Ugift hans Børn Klippinge

Anne Marg 8 Ugift hans Børn Klippinge

Jørgen 15 Ugift hans Børn Klippinge

Han skal efter fortællinger have handlet med hollændere, P. Damgård har skrevet følgende, som er et uddrag af en tale, han har holdt: »Den første generation, jeg kender på denne gård, dog kun af omtale, det var Olefar Per Kjan - som han blev kaldt. Han var købmand, og han handlede bl.a. med hollænderne, hvad det store varmebækken her på gården vidner om. Og det kunst¬ færdige stueur, det vakte især beundring ved, at det viste dato, måned og årstal, så var der skibe, der når det var i orden, sejlede hver gang det slog. Skibet kom og lagde til der nede - ve æ over -. I den næste generation var det Fanøskuder, der lagde til hos Niels Thuesen, han blev dog altid kaldt Olefar. Handlede mest med Fanøboerne, han dyrkede mange kartof¬ ler, og dem solgte han til dem, tillige fedede han kreaturer, som han rejste over med og slagtede, og den dag, det gik for sig, mødte Fanøkonerne op for at få lidt blod. Da kunne det ikke så godt gå an, hvis de var for velhavende, da kunne der falde stikpiller. Han var også den første, jeg så, der dyrkede roer, det var turnips, han passede køer og svin. Han var ikke så lidt af en forsøgmand.P. Kjærs svigersøn, Niels Thuesen, der var gift med Maren Pedersdatter, havde gården 1846-1886. han drev også handel, men i betydeligt mindre omfang.

Noter og henvisninger 1. Søren N. Raschs optegnelser, v/ H. K. Kristensen: En dansk bondeskip¬ pers historie. Udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt 1977. 2. »tut hør« er iflg. ODS sammensnoet hør. 3. Peder Damgård (1880-1966), kom 1887 som 8-årig ud at tjene på Fjord¬ gården. Hans stedmor, Mette Kirstine, var P. Kjærs barnebarn.

LOVED MATRON

CALLED HOME

All Joplin and the surrounding country was surprised and greatly saddened when the news of the death of

Mrs.Peter Jensen was brought from Havre where she passed away in the Sacred Heart hospital at 2:15 

Monday. A.M.Mrs.Jenaen had not been in good health for some time, having had an operation for

appendicitis last fall and one just recently which her friends and neighbors had understood was not a serious one and

altho she had not stood it as weli as had been expected and was very ill for a time afterward, it was that she was

recovering nicely, when the sad news arrived that she was not expected to live.

Even her own children were not aware of her serious condition and her death has been a great shock to all who knew her.

Mrs.Jensen came to Joplin with her husband and family in 1910. She was a kind and loving mother, friend, and neighbor; 

well, beloved by all who knew her and her absence will be greatly felt in the neighborhood.

Mrs.Sophie Jensen (nee Peterson)was born at Aalden, Minnesota in 1869, so she was 56 years of age at the time of her death.

She was married to Peter Jensen, in 1897,28 ago. Nine children were born to their union, two of whom are dead and seven 

survive the mother. Three boys and four girls. The services were beautiful. The Rev.Rygg delivered a touching sermon.

The songs by the choir were well-rendered and very appropriate. "Nearer My God to Thee'having been Mrs.Jensen's favorite

hymn.

The casket of a beautiful richly brocaded grey satin with silver mountings, was hidden from view by the lovely flowers, consisting 

of roses, carnations, gladiolas and many others, woven in with the dainty white paniculata and feathery ferns.

They were banked from the floor high above the casket and were formed into emblems, wreaths, and large bouquets in one 

gorgeous, glorious mass, all telling their part of the sad,but beautiful story of the many, many friends and loved ones

who were so anxious to perform some last rite for one they had held in so high esteem.

The Ladies Aid, of which Mrs. Jensen had been a faithful worker for many years past, selected six honorary pallbearers,

who marched behind the mourners and helped to perform the last sad rites. The names of these were: Mrs.Lewis

Bilden, Mrs. Nels Groven, Mrs.Simon Anderson.Mrs.M.P.Bakke. Mrs.L.G.Freeland, and Mrs.Edd Anderson.

The pallbearers were W.J.Hendricks, M.T.Buffington, Sherm Sorenson,SimonAnderson, Gilbert Thorso,and A.B.Anderson.

Ole Jensen, den Halvgamle:

Ole Jensen, bliver født i Magleby på Stevns den 15. marts 1841 som søn af Jens Olsen og Ellen Christine Frederiksdatter.

 Ole er den næstyngste af 6 børn, 2 piger og 4 drenge.

Da Ole er godt 2 år gammel dør hans far og hans mor gifter sig allerede året efter med Peter Hartvigsen fra Sierslev,

 som er 16 år yngre end hende.

Peter Hartvigsen er Ellens 3. mand idet hun allerede i 1827 blev gift med Niels Jensen, med hvem hun fik 3 børn.

Ellen Christine Frederiksdatter overlever alle sine 3 ægtemænd. Hendes sidste mand, Peter Hartvigsen (som hun ikke

 fik børn med) dør i 1862, mens Ellen lever til 1865. Her dør hun den 21. oktober, 65 år gammel.

Ole, opvokser i Magleby, hvor han går i skole og bliver konfirmeret i 1855. Lige omkring konfirmationsalderen komme

 Ole ud at tjene, formentlig på Søholm Gods.

Fra den 20. maj 1864 til den 2. februar 1865 gør Ole tjeneste i 14. Infanteri-regiment, 8. Kompagni som nr. 278. Det var

 jo under den 2. slesvigske krig og senere søgte Ole om en erindringsmedalje og fik den.

Da Ole ”drager i krig” har han allerede været gift med Sidse Marie i et par år og de har på det tidspunkt fået deres to første 

børn, Jens og Rasmus. Efter krigen kommer yderligere 8 børn til, nemlig 2 piger og 6 drenge. Den ene dreng dør dog to

 måneder efter fødslen. 5 af disse 7 tilbageværende drenge, drager senere til Amerika.

Børnenes mor, Sidse Marie, dør allerede som 58-årig i 1899. Af hendes skifte fremgår det, at fire af drengene befinder sig

 i Amerika. Ellen Kirstine, der er den yngste af de to piger, opkaldt efter sin farmor, er på dette tidspunkt ugift og bor stadig i Magleby. Men allerede året efter Sidses død følger hun brødrene til Amerika.

Senere, i 1905, tager også den yngste af børnene, Søren, over Atlanten.

Ole Jensen, er 58 år gammel, da Sidse dør. Men det forhindrer ham ikke i at gifte sig med Ane Danielsen i Magleby Kirke

 allerede den efterfølgende sommer.

Ane er født i Strøby og Ole er langt fra hendes første mand. Hun har tidligere været gift med Hans Peder Carlsen som hun 

fik sønnen, Daniel, med. Men Hans Peder Carlsen dør og Ane bliver gift med den svenske malersvend, John Jönsson, som

 hun bor i København med. Ane og John bliver, på hendes anmodning, skilt i begyndelsen af år 1900 og kort tid efter gifter

 hun sig altså med Ole Jensen.

De to kender hinanden i forvejen. Af Sidses skifte fremgår det nemlig, at Ole skylder Ane 200 kr.

Parret bliver boende i Magleby de næste mange år, men flytter den 1. november 1914 til København, nærmere betegnet

 Estersvej 18A, hvor de bor hos Anes søn af første ægteskab, Daniel.

Både Ane og Ole er oppe i årerne og i 1914 dør Ane, 73 år gammel, den 31.oktober 1914 på Bispebjerg Hospital.

Daniel og familien flytter til Estersvej 8 den 1. november 1916 og Ole flytter med og bor her indtil sin død i 1926.

Både Ane og Ole begraves på Bispebjerg Kirkegård.

Hvad der fik en gammel ”bondekarl” fra Stevns til at flytte til hovedstaden som 73-årig ved jeg ikke. Men det har

 formentlig været for at komme på aftægt hos sin nye stedsøn, Daniel. Men man kan spørge sig selv, hvorfor han ikke blev 

på Stevns, hvor han trods alt havde 3 børn boende.

Søren Hansen var en driftig mand. Der blev anskaffet tærskemaskine til hestekraft allerede i 1853 og hele lodden blev 

merglet i løbet af 1850’erne. Men Søren Hansen døde allerede i 

1859, kun 39 år gammel. Ane Kirstine blev som 48-årig enke 

igen, nu med 9 børn. Hun gav ikke tøjlerne fra sig, men beholdt skødet på gården lige til 1878, da kun de to yngste sønner, HCS og Poul, var tilbage som »uforsørgede«. Ved folketællingen i 1860 var kun den 26-årige Jacob fraværende. De andre fire sønner og alle fire døtre var hjemme på gården. I løbet af 1860’erne blev de tre ældste døtre gifte og kom hjemme fra. 

De to blev gift med bådførere ved Bøgeskoven. Forbindelsen med sejlerslægterne spiller en stor rolle i dagbogen. De første 15-20 år gik de fleste af gårdens salgsvarer denne vej til København.

af 1860’erne blev de tre ældste døtre gifte og kom hjemme fra. 

De to blev gift med bådførere ved Bøgeskoven. Forbindelsen 

med sejlerslægterne spiller en stor rolle i dagbogen. De første 

15-20 år gik de fleste af gårdens salgsvarer denne vej til København.

S. P. Jensen, f. 1918, lic. agro. (landbrugsøkonomi), fhv. afdelingschef i De danske Landboforeninger. Mange skrifter og artikler om landbrugsøkonomiske og -politiske emner. Desuden: Den teknologiske udvikling i landbruget, i Tidsskrift for Landøkonomi 1982. - Dansk Landbrug 1882-1982, udgivet af Kreditforeningen Danmark 1983. - Landbrug og landsbyliv på Stevns i 1700-tallet, i Landsbyer på Stevns - før og nu, bd. 3. Stevns Museum 1983. - Landbruget på Stevns fra udskiftningen til 1914, i samme serie bd. 4, 1985. - Lindencrones landboreformer på Gjorslev gods 1767-71, i Årbog 1984, Historisk Samfund for Præstø Amt. 5

Fra stilstand til vækst

When Ole is a little over 2 years old, his father dies and his mother marries the following year with Peter Hartvigsen from Sierslev, who is 16 years younger than her.

Peter Hartvigsen is Ellen's third husband, when she already in 1827 married Niels Jensen, with whom she had 3 children.

Ellen Christine Frederiksdatter survives all her 3 husbands. Her last husband, Peter Hartvigsen (with whom she had no children) died in 1862, but Ellen lives until 1865. Here she dies on October 21, aged 65.

Ole, grew up in Magleby, where he goes to school and is confirmed in 1855. Just around the age of confirmation, Ole comes out to serve, probably at Søholm Estate.

From May 20, 1864 to February 2, 1865, Ole served in the 14th Infantry Regiment, 8th Company as No. 278. It was during the Second Schleswig War and later Ole applied for a commemorative medal and got it.

When Ole "goes to war" he has already been married to Sidse Marie for some years and they have at that time had their first two children, Jens and Rasmus. After the war, another 10 children were born, namely 3 girls and 7 boys. However, a girl and two boys die relatively quickly after giving birth. 6 of these 7 remaining children emigrate to America.

The children's mother, Sidse Marie, died at the age of 58 in 1899. From her shift, it appears that four of the boys are in America. Ellen Kirstine, named after her grandmother, is currently unmarried and still lives in Magleby. But already the year after Sidse's death, she follows the brothers to America.

Later, in 1902, the youngest of the children, Søren, also crosses the Atlantic.

Ole Jensen, is 58 years old when Sidse dies. But that does not stop him from marrying Ane Danielsen in Magleby Church the following summer.

Ane was born in Strøby and Ole is far from her first husband. But Hans Peder Carlsen dies, and Ane marries the Swedish painter, John Jönsson, with whom she lives in Copenhagen.

The two (Ane and Ole) know each other in advance. From Sidse's change, it appears that Ole owes Ane DKK 200.

The couple stays in Magleby for the next many years, but moves on 1 November 1914 to Copenhagen, more specifically Estersvej 18A, where they live with Ane's son from his first marriage, Daniel.

In 1914, Ane, 73 years old, died on 31 October 1914 at Bispebjerg Hospital.

Daniel and his family moved to Estersvej 8 on November 1, 1916 and Ole moved with and lives here until his death in 1926.

Both Ane and Ole are buried at Bispebjerg Cemetery, Copenhagen.

What made an old farmer from Stevns move to the capital at the age of 73, we do not know. But that was enough to stay for free with his stepson, Daniel.

William "Bill" Charles Robertson was born on January 20, 1935,  in  Annandale, MN, to Harry and Alice Aldrich Robertson.  He graduated from Buffalo High School in 1953 and served in the U.S. Army from 1955 until 1957.   On June 13, 1959, Bill was united in marriage to Patricia Kowalke at St. John's Lutheran Church in Buffalo, Minnesota.   He worked for Peterson - Benson Hardware and Dairy Supply where he installed milking equipment.  After 1960 he farmed and worked as a John Deere Technician until 1967.  He continued farming and moved to Watkins in 1974 where he started hauling milk and grain.  He retired from trucking in 2002 but continued to farm.  William was a member of St. Matthew's United Church of Christ in Forest City.  He was active in the Forest City Thrashers, the Olivers Club and local politics.  He enjoyed antique tractors, snowmobiling, woodworking, tinkering, and especially spending time with his grandchildren.

William is survived by his wife Pat of Watkins; children Terry Joy Robertson of Lusby, MD, Debbie Ralph Donnay of Albany, MN, Danita John Piepenberg of Litchfield and Amy Robertson of Watkins; grandchildren Thomas, Jaime, Kelsey, Jacob, Steven, Michael, Benjamin, Kristina, Kimberly, Ashly, Molly and Kayla; greatgrandson Jason Harvey Schlangen; brothers Wes Verna of Cokato and Jim Connie of Jacksonville, FL; and sister Harriet Bill Rothlisberger of Albuquerque, NM.  He was preceded in death by his parents.

Peter Jensen, pioner bosat i Joplin-samfundet, døde fredeligt i sit hjem fredag ??aften i sidste uge, i en alder af 75 år.


Peter Jensen blev født i København, Danmark, den 7. februar 1870 og kom til USA for 58 år siden. Han boede en tid i Alden, Minnesota, hvor han arbejdede som stenhugger. Han flyttede senere til North Dakota, hvor han boede sammen med sin familie i en periode og kom derefter til Montana og ankom til Joplin-samfundet i 1909, hvor han overtog en gård og fulgte landbruget i en årrække. I de senere år lavede han sit hjem i Joplin og arbejdede i sin gamle butik indtil det allersidste.

Pete Jensen, som han kærligt blev kendt af en bred kreds af venner og bekendte, var en af ??de mest kendte mænd i hele amtet. Han var en mand med solrig disposition og dannede og holdt mange varme venskaber under sin lange ophold i amtet. Han var en dygtig håndværker og hjalp med at opbygge mange strukturer i hele denne del af staten. Hans hukommelse vil blive værdsat af alle, der kendte ham.

Efterkommere er tre sønner, Harold og Walter Jensen. af Chester og Victor Jensen fra Pasco, Wash .; fire døtre, fru Easton Anderson fra Los Angeles, fru Rudolph Reisenauer fra Vancouver, Wash., fru George Haney fra Butte og fru Allen Schwartz fra Gildford; 13 børnebørn og 2 brødre.

Liberty County Times (MT), 6. september 1945

Funeral service for Darrel E. Plumhoff, 93, of Fairmont, MN will be 11:00 a.m. Saturday, January 14, 2017 at St. Paul Lutheran Church in Fairmont. Burial will follow the service at Lakeside Cemetery with full military honors performed by the Martin Co. V.F.W. Post 1222 and the Lee C. Prentice American Legion Post 36. Visitation will be 4:00 – 7:00 p.m. Friday, January 13, at the Lakeview Funeral Home in Fairmont and will continue one hour prior to the service at the church on Saturday. Darrel passed away Tuesday afternoon, January 10, 2017 at the Ingleside Residence.

 Erik var meget optaget af pilgrims- og korstogstanken. I 1103 bestemte han sig for at drage til Jerusalem, og indsatte sin ældste søn Harald Kesja sammen med den nyudnævnte ærkebisp Asser som regenter. Erik drog via Italien, hvor han som nævnt udvirkede oprettelsen af et nordisk ærkesæde, og Byzans, hvor han blev venligt modtaget. Han sejlede videre til Cypern, hvor han i sommeren 1103 blev syg og den 10. juli døde. Dronning Bodil fortsatte sin færd, men døde på Oliebjerget udenfor Jerusalem. Erik Ejegod blev begravet i Paphos på Cypern, hvor der i dag findes en mindetavle for ham.

Valdemar bekæmpede i hele sin kongetid mulige tronkandidater. Blandt modstanderne var Buris Henriksen, Erik 3. Lams uægte søn Magnus samt brødrene Karl (d. 1176) og Knud (d. 1176), der tilhørte Thrugotslægten og var efterkommere af Knud 4. den Hellige; bortset fra Karl, som blev dræbt i et slag, endte de alle deres liv i Søborgs fangekældre. Valdemars magt byggede især på de sjællandske stormænd, herunder Hvideslægten med bl.a. brødrene Esbern Snare og Absalon. Da Eskil trak sig fra sit embede, lykkedes det Valdemar at få Absalon valgt som ny ærkebiskop fra 1177. Skåningerne ville imidlertid ikke regeres på sjællandsk, og der udbrød et oprør, som konge og ærkebiskop kun med besvær fik kontrol med. Både ved denne lejlighed og ved flere af vendertogene måtte kongen opgive at få de jyske stormænd med. Valdemar den Stores regeringsperiode sikrede ikke desto mindre rigsenheden; året 1157, da han blev enekonge, markerer således både afslutningen på den lange urolige tid efter 1131 og indledningen til det, som i Danmarkshistorien kaldes Valdemarernes storhedstid.

Toke Skjalmsen, d. .ca. 1145, godsejer, klostergrundlægger. Død i Fjenneslevlille k., senere overført til Sorø klosterk. S. optrådte efter Knud Lavards drab sandsynligvis som sine brødre blandt sjællændernes ledere (1131). Grebet af det kirkelige opsving lagde han sammen med sine brødre Ebbe og Asser Rig planer om at stifte et kloster i deres hjemstavn, men han følte døden nærme sig inden forehavendet var kommet til udførelse og skænkede da halvdelen af sin hovedlod til det vordende kloster. Tillige overgav han hemmeligt Asser Rig seksten mark guld til opførelse af kirken (ca. 1145). Af Tokes og deres eget gods grundlagde Ebbe og Asser dernæst Sorø kloster, og Asser døde som munk i klosteret. S. blev jordet i Fjenneslevlille kirke men Absalon overførte senere hans og Skjalm Hvides ben til Sorø kloster hvis grundlægger han frem for nogen anden måtte kaldes.

Han var indkaldt til sikringsstyrkerne under 1. verdenskrig og blev korporal.