https://fb.watch/dKXGGF3R4z/

Rigsråd under Valdemar Atterdag

GLORIA'S OBITUARY

Fern's Obituary

Fern M. (Skillings) Lenz was born on November 17, 1931, in Poplar, MN, the daughter of Lyle and Nellie L. (Rothwell) Skillings. She received her education in Walker, MN. Following her education, Fern was united in marriage to Richard Dietz in Winnebago, MN. The couple was blessed with seven children. On August 28, 1967, Fern was united in marriage to Sylvan ?Steve? Lenz in Sioux Falls, SD, and welcomed two more children into her life. Together the family made their home in Fairmont and East Chain before returning to Fairmont in 1983. Fern was dearly loved by all who knew her. She valued hard work and family, which was reflected by how she lived. Many will remember Fern from her 45 plus years waitressing and cooking for the American Legion Post 36 in Fairmont. She loved cooking, canning, and baking for friends and family, even as her family grew to over 50 members. She sewed beautifully, creating precious baptismal gowns, dance costumes, decorative crafts, and providing alterations for many throughout the community. Fern loved fishing with her siblings and playing rounds of cards with family. Fern will be greatly missed.Left to cherish her memory are her children, Cheryl (Veryl) Champine, Truman, MN, Sam (Jim) Frisch, Fairmont, MN, Donna (Dick) Hoffman, Fairmont, MN, Cindy Mathison, Belvidere, IL, Doreen (Peter) Holte, North Branch, MN, Mike (Cheryl) Dietz, Fairmont, MN, LeAnn (Ralph) Riegel, University Place, WA, Bonnie (Dennis) Gilliam, Fairmont, MN; grandchildren Jon (Bobbi), Jay (Melissa), and Jacques Champine, Jamie (Dave) Meyer, and Curtis White, Kari (Jason) Buntjer, Scott (Kathy) Becker, Kimberly (Tony) Ambrogio, Kelly, and Kyle Mathison, Abe, Adam, and Eli Holte, Stacy (Joe) McAleavy, Chris (Shelly) and Craig (Catherine) Dietz, Katie (Mark) Hanson, Heather (Ryan) Cox, Heidi Riegel, and Amanda Finley; great-grandchildren Chase and Sienna Champine, Georgia and Harper Champine, Blake, Reece, and Alayna Buntjer, Bella, Luke, and Brayden Diverdi, Brayden and Sophia Becker, Anthony and Adam Ambrogio, Dillon and Taylor Eicholtz, Carter and Levi Hanson and two more on the way; two brothers, Richard (Pat) Skillings of Evansdale, IA, and Bob (Marilyn) Skillings of Vergas, MN; one sister-in-law, Caroline Colby of Elgin, IL; two brothers-in-law, Lester (Elaine) Lenz of Fairmont, MN, and Warren (Carol) Lenz of Branson, MO; as well as many nieces, nephews, extended family and friends.Fern was preceded in death by her parents, Lyle and Nellie Skillings; husband, Sylvan ?Steve? Lenz; an infant son, Ricky Lyle Dietz; a sister and best friend, Rosie Nolte; as well as numerous in-laws.In honor of Fern?s love of cooking, the family requests memorials be given in Fern?s name to the Salvation Army Food Shelf or to Heaven?s Pantry.

Maren Katrine Hansen var resultatet af en romance mellem Marie Christine Christensdatter fra Egtvedhuset (Gunderupvej 3) i Gunderup og tjenestekarl Hans Christian Ingvorsen på Turebyholm. Forældrene giftede sig, da de ventede Maren Katrines lillesøster. Senere blev faderen skovfoged på Storelinde Ovedrev, hvor hun voksede op.

Efter sit giftemål fulgte hun med Lars Jensen og børnene, indtil hun døde som 50-årig af en rygmarvslidelse, som hun havde lidt af i ca. 2,5 år.

Tomás imprimió en todos su energía y optimismo, su visión de presente y futuro, para luchar y buscar mejores opciones para un equipo de natación, que en muy poco tiempo, se convertiría en una familia de deportistas con espíritu de triunfo, con sentido de generosidad y esperanza.

La pasión y entrega al deporte, a los estudios, al trabajo, a nuestro Estado de Oaxaca, no se entienden sin la loable labor de promoción deportiva de Tomas Pría; quien cambio el deporte en Oaxaca para siempre, porque a partir de su enorme contribución, Oaxaca compite y gana medallas, gana medallas e inspira triunfos y éxitos en lo económico, social y cultural, porque Oaxaca esta en alto gracias a él.

Acuarela impulso vertiginosamente a una generación de jóvenes que triunfan en los más variados aspectos, porque la natación es la base de una motivación de vida, de la búsqueda constante de marcas y nuevos retos a vencer, de la incesante carrera por el éxito.

Tomás busco lo mejor para todos; entrenadores, competencias, viajes, alimentación, rutinas, preparación física y psicológica, que nos preparó para el deporte, y nos forjó para la competencia definitiva: la vida.

Primer presidente de la Asociación de Natación del Estado de Oaxaca

14 de marzo de 1991 - 14 de marzo de 1993

Fødselsoplysninger ikke fundet i KB - Angivet som 60 år gl. ved OE-1771 og 69 år gl. ved sin død i 1777.
Peder Sørensen var gårdmand i Strøby - muligvis på den gård, der ved udskiftningen sidst i 1700-tallet fik matr.nr. 17 (Leegård).
Ved fæstebrev dateret 4-1-1773 overtog sønnen Rasmus Pedersen 1/4 af gården. Det er sandsynligt, at samme søn overtog hele gården ved Peder Sørensens død i 1777.

  Begravelsesnotater:

Ingeborg Mstislavna (født omkring 1100, død 1137) var gift med Knud Lavard, hertug af Sønderjylland. Hun var datter af storfyrst Mstislavl af Kijev og Kristina Ingesdatter og barnebarn af storfyrst Vladimir Monomakh af Kijev.

Ingeborg var mor til bl.a. Valdemar den Store og Kristin, der blev gift med den norske konge og forstødt af ham; muligvis identisk med "Liden Kirsten" som ifølge traditionen er begravet ved Vestervig Kirke.

Valdemar blev født 7 dage efter mordet på Knud Lavard den 7. januar 1131. Man hører senest om hende i 1137, hvor hun på tinget i Ringsted nægter at lade sin da 6 år gamle søn Valdemar udnævne til barnekonge. Valdemar fik sin far helgenkåret som Hellig Knud Hertug, men man hører intet om, at hans mor ligger begravet i Ringsted. En ny teori går ud på, at hun returnerede til Rusland efter 1137, og at Valdemar opholdt sig hos hendes familie i en del af sin ungdom.

Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død. Han var søn af Valdemar den Store og Sophia af Minsk. Han efterfulgte sin bror Knud 6., der døde barnløs. Juledag 1202 blev han kronet i Lund Domkirke af ærkebisp Anders Sunesen. I 1188 var han hertug af Slesvig.

Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under sønnerne Knud 6. og Valdemar Sejr. Først indtog Valdemar Sejr Holsten; siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg. Tilnavnet "Sejr" fik han, fordi han var en af de store erobrere i Danmarkshistorien, der sikrede sig store områder ved Østersøen som Pommern og Estland. Især den sidste erobring fik stor betydning, da det ifølge sagnet var her, Dannebrog faldt ned fra himlen. Danmark kom til at strække sig fra Elben og Vadehavet i vest til Gdansk i øst og grænsede mod syd op mod floden Netze i vore dages Polen. Tilnavnet "Sejr" erhvervede han dog først i 1500-tallet.

Et af de få sikre fakta, vi har om Dagmar, er hendes dødsdato 24. maj 1212. Det er også sikkert, at hendes far i 1198 fik sit ægteskab med hendes mor opløst, fordi han mente, de var for nært beslægtet. Han giftede sig i stedet med den ungarske prinsesse Konstanse, og forviste Adela, som tog deres børn med tilbage til Meissen, som hun kom fra. Med sin nye kone fik kong Ottokar en række børn, deriblandt Skt. Agnes af Bøhmen,  som altså var Dagmars halvsøster.

Dagmar var måske kun femten år, i hvert fald højst nitten, da hun i 1205 blev forlovet med Valdemar Sejr, som juledag 1202 var blevet kronet i Lund Domkirke. Som sønnesøn af en helgen (Knud Lavard) kaldte han sig "konge af Guds nåde"; desuden konge over både "de danske og de slaver", da et dansk/slavisk storrige var hans politiske og religiøse vision. Brylluppet stod i Lübeck samme år, og var sandsynligvis en politisk alliance. Ifølge Rydårbogen hed Valdemar Sejrs dronning Dragomir, der blev fordansket til Dagmar (= Dag-mø, Dag-pigen) fordi hun var så køn; men det er tvivlsomt, at hun har heddet andet end Markéta.

 Wartislaw I ( Warcis?aw I ) var den første historiske hersker over hertugdømmet Pommern og grundlæggeren af Griffin- dynastiet.  House of Griffin eller Griffin dynastiet var et dynasti regerede hertugdømmet Pommern fra det 12. århundrede indtil 1637. Navnet "Griffins" blev brugt af dynasti efter det 15. århundrede og var blevet taget fra den hertugelige våbenskjold. Hertug Wartislaw I var den første historiske hersker over hertugdømmet Pommern og grundlæggeren af ??Griffin-dynastiet. Den mest fremtrædende Griffin var Eric af Pommern, som blev konge af Kalmarunionen i 1397 og dermed styrede Danmark, Sverige og Norge. Den sidste griffinhertug af Pommern var Bogislaw XIV, der døde under trediveårskrigen, hvilket førte til opdeling af Pommern mellem Brandenburg-Preussen og Sverige. Hertuginde Anna von Croy, datter af hertug Bogislaw XIII og den sidste Griffin, døde i 1660.

Bodil Marie Nielsdatter blev født 1710 i Klippinge, Magleby sogn, Stevns, som datter af Niels Madsen og Anne Marie Isachsdatter (læs om dem hos S.P. Jensen!). Bodil Marie blev båret til dåben af Sidtzel Lars Larsens paa Kiøbenhafns Westerbroe. S.P. Jensen skriver: ”Den nævnte Lars Larsen var formentlig Anne Marie Isachsdatters morbror, som var 12 år gammel ved skiftet i Varpelev i 1678 [efter faderen Lars Jensen Ladefoged]. I tingbogen nævnes i 1706, at nogle bønder fra Strøby logerede ind hos Lars Larsen uden for Vesterport. Han var åbenbart værtshusholder, men familien var nok blandt de 22.000 ofre for den store pestepidemi i København i 1711. I et værk om denne pest anføres nemlig som et eksempel på tankeløsheden, at en mand fra Varpelev i august 1711 flere gange hentede bohave fra sin afdøde svogers hus uden for Vesterbro og derved bragte pesten til Varpelev. Her fik den dog næppe nogen stor udbredelse.”

Bodil Marie eller Boel Marie, som hun konsekvent kaldes i kirkebogen, undtagen ved sin dåb, synes at have været en populær kone i sognet. Hun bærer mange folks børn til dåben, ikke kun de nære slægtninges. Men S.P. Jensen kan også fortælle denne historie: Boel Marie besad noget af slægtens stridbarhed. Som ung kone kom hun i 1730 i Magleby kirke i klammeri og håndgemæng med Hans Smeds kone i Magleby ”om deres stolestade og yderste sæde”. Sagen blev dog henlagt, da parterne ”blev forenede”. Bodil Marie døde 1791 i Klippinge og blev begravet 26.4. i Magleby.

Bodil Marie Nielsdatters dåb, Magleby 1681-1751, opslag 42: 1710. Dom 14 post Trinit. Døbt Niels Madtsens lille Datter af Klippinge, kaldet Bodild Maria. Sidtzel Lars Larsens paa Kiøbenhafns Westerbroe bar hende, Fad: Jens Larsen(?) .....resten ulæseligt.

Fra privat slægtsbog af JVH:

Isach Frandsen er født 1658 i Magleby, Stevns, som søn af Frands Povelsen og Bodil Pedersdatter, døbt 7.2.1658 i Magleby kirke (se under nr. 2012). Han blev gift ca. 1683 i Varpelev med Karen Lauritsdatter. Ifølge Johns slægtsdatabase (johnoglis.dk) var han gårdmand i Magleby ca. 1680-1702, derefter i Klippinge 1702-1709, hvorefter han trappede ned som husmand i Højerup 1709-1729. Disse oplysninger har han sandsynligvis fra S.P. Jensens fine artikel, ”Episoder i en bondeslægts historie,” i Stevns før og nu, Bind II, Stevns Lokalhistoriske Arkiv 2000. Den bør alle i slægten læse. Her er et længere citat:

Isach Frandsen og Karen Larsdatter må være blevet gift i 1683, da de har været ca. 25 og 29 år gamle. Isach Frandsen findes fra nu af i mandtalslisterne som gårdfæster i Magleby (.....). I løbet af de 15 år fra 1684 til 1699, da Karen var 45 år gammel, fik ægteparret 13 børn. Et par var dødfødte, mange døde som spæde. Kun 4 børn blev voksne, nemlig de 3 brødre Poul, Johan og Jørgen, samt Anne Marie som den eneste pige. Da Karen Larsdatter døde i juli 1711 i Højerup, er hendes alder anført til 57 år. Senest 1703 flyttede familien fra gården i Magleby til en sikkert bedre gård i Klippinge, som var en eftertragtet by, med gode ressourcer af græsning i forhold til antallet af gårde, og ikke så vandlidende jord som f.eks. Magleby og Råby. [Gården i Klippinge blev ca. 1709 overtaget af datter og svigersøn, Anne Marie og Niels Madsen]. I Højerup, hvor sønnen Poul Isachsen havde en gård, byggede Isach et hus til sig selv. I 1711 døde Karen Larsdatter, 57 år gammel, vel udslidt af de mange børnefødsler i en ret sen alder. Isach, som nu var 53 år, giftede sig samme år med Sophie Dorthe Hansdatter Roed. I de følgende år fik dette ægtepar 5 børn. Som gudmødre ved disses dåb træffes præstekonen, forpagterens hustru på Søholm og et par møllerkoner. Isach havde åbenbart en særlig status ud over at være husmand og fisker. Det er muligt, at han på herskabets vegne havde tilsyn med den stenskæring og udskibning af kridt, som til stadighed fandt sted. Således blev der i disse år skåret en del sten til byggeri på Vemmetofte.

Denne fase af Isachs liv endte tragisk. I sommeren 1719 blev egnen ramt af en voldsom hede, tørke og misvækst, som om efteråret fulgtes af epidemier. Der nævnes blodgang (dysenteri) og senere sprinkler (plettyfus) og mæslinger. Herunder døde 17 af Højerups højst 100 indbyggere. Blandt de døde var Isachs hustru og de mindste 4 børn. De blev alle begravede mellem 17. august og 20. september 1719. Kun den 7-årige søn Hans overlevede. Den nu 61-årige Isach blev kort før jul samme år gift for tredje gang med Margrethe Sørensdatter og levede videre i Højerup. Hans omskiftelige liv skulle også ende usædvanligt. Højerup kirkebog melder, at den 19. juni 1729 blev begravet Isach Frandsen, 71 år gammel, som blev ihjelslagen af en jordhal, som faldt på ham under klinten. En hald var det lokale navn for de udhæng på klinten, som fra tid til anden styrtede ned, og som udgjorde det vigtigste materiale for stenskæring.

Skiftet efter Isach Frandsen er bevaret. Hjemmet var veludstyret. Der var værdier for over 100 rdl., hvilket var mere end i de fleste gårdboer. Der var egekister, udskårne skabe, glassager, lysestager o.l. af større værdi end normalt, og en rigelig forsyning med sengetøj. Isachs gangklæder er beskrevet, bl.a. en rød vest med messingknapper, 4 par skindbukser og en sort hue. Der fandtes et par fiskefade og et flynderbrædt, og i huset et sildenet samt årer og bådshager. Der var også nogle få bøger. En husmand kunne have et pænt kreaturhold. Der var 2 grå heste, 10 får og 8 lam, 3 grise og en del fjerkræ.

Isach døde som nævnt 1729 i Højerup og blev begravet 19.6. på kirkegården ud til den klint, der slog ham ihjel. Hans grav må også for længst være styrtet ned. Den har ikke flyttet sig et hanefjed ind i landet hver julenat.

Isach Frandsens dåb, Magleby 1645-1683, opslag 59: 1658. Dend 7 Februarij Frands Pouelssøn Bomand i Magleby, Hans Hustru Ved naffn Bodel Pedersdaatter, haffde ehn Søn ført til den H: Daab, kaldet Isack, Mette H: Andersis bar barnit, Fadere, Jens Lauridtzøn, Jep Hanssøn, Niels .....(?), Iph Oluffssøn, Karen Hansdaatter, Birgitte Pedersdaatter.

Isach Frandsen og Karen Lauritsdatters børn:

1. Poul Isachsen. 1684. Dnica Jubilate. Isack Frandtzen bomand i Magleby paa Giorsløff Godtz hans Kone ved naffn Karen Larsd., haffde en Søn ført til den H. Daab kaldet Poffuel. Anna Ladefogetz i Varpeløff bar barnit. Fadere, Frandtz Pouelssøn, Jejeren [jægeren] paa Søholm, Jens Hanssøn i Magleby, Hans Smed sammestedtz. (Magleby 1681-1751, opslag 8).

2. Johan Isachsen. 1685. Dnica 19 post Trinit Isack Frandsen i Magleby, hans Kone ved naffn Karen Lauridtzd: boendis paa Giorsløff Godtz, haffde en Søn ført til den H. Daab kaldet Johan, Margrethe Her Søffrens i Lydersløff bar barnit. Fadere Frandtz Pouelsøn, Jørgen Pallesen, Hans Smed, Bodel Mortens, Alle i Magleby. (Magleby 1681-1751, opslag 11). – Hr. Søffren i Lyderslev er Søren Sørensen, præst fra 1669 til 1692. Han efterfulgte sin bror Christen Sørensen, om hvem Wiberg skriver i sin Præstehistorie: ”Blev meget tribuleret af Svensken og længe arresteret, fordi han blev beskyldt og overbevist [dømt] at have med adskillige Personer paa de omliggende Herregaarde havt Raad at oprøre Herredsbønderne mod Svensken, hvilket er for vidtløfligt at skrive. Han maatte med store Summer Penge løse sig og efterlod sine mange Børn i Armod.” – I slutningen af august eller begyndelsen af september 1658 er gøngehøvdingen Svend Poulsen og hans snaphaner draget gennem Lyderslev. Han skriver selv i en rapport til kongen: ”Drog vi saa til Fiskerhoved og straks ud i Stevns Herred og i Taarøje, Lyderslev og de andre omliggende Byer: skød vi 3 Kvartermestre og 8 Ryttere ihjel. Dog maate vi straks begive os derfra, formedelst at der laa 300 Ryttere ved Prambroen og en ganske Hob i Store Heddinge.” (citeret efter Kim A. Wagner, Snaphanelederen Svend Poulsen, en militærhistorisk biografi, Tøjhusmuseet 2003). Svend Poulsen medbragte et brev fra kongen med opfordring til alle tro undersåtter om at gøre modstand mod svensken, og det er sandsynligt, at præsten i Lyderslev har mødtes med Svend og påtaget sig at udbrede det kongelige budskab.

3. Anne Marie Isachsdatter. Født ca. 1687, lakune i kirkebogens dåbsregister 1687-1690.

4. Poul Isachsen. 1688. Dend 21 Julij Bleff begraffvit Isack Frandsens lille Søn Poffuel lagt i en fyrkiste. Hans Alder 15 Dage. (Magleby 1681-1751, opslag 80).

5. Hans Isachsen. 1689. Dend 19 Junij bleff nedset (begraffvet overstreget) Isach Frandtzens lille Søn ved naffn Hans, hans Alder var ikkon 8 Dage gammel. (Magleby 1681-1751, opslag 80).

6. Jørgen Isachsen. 1692. Søndag effter H. 3 Kongers Dag it Drenge barn døbt kaldet Jørgen, Faderen, Isack Frands, Moderen Karen Lauridtzdatter, Karen Frandtzdaatter i Varpeløff bar barnet, Fadere Frandtz Poffuels i Magleby, Eske Jenss i Varpeløff, Jens Hanss i Magl: Hans(?) Rasmus, Lavidtz Peders ibid: (Magleby 1681-1751, opslag 14).

7. Mickel Isachsen. 1693. Dnica 17 post Trinit: blef døbt Isack Frands i Maglebye oc Karen Lauridtzdaatter paa Søholm Godtz, deris Søn Mickel, Karen Margrethe Her Jensis Magleby bar barnet, Faddere, Frands Poffuels, U. Peder Laurs i Magl: Jens Laurs, Eske Jens Udj Varpeløf, Karen Hans Rasmus, och Maren Slacters, Maren Jørgen Palles i Maglebye. (Magleby 1681-1751, opslag 18).

8. Dødfødt drengebarn. 1694. Dnica 19 a Trinit: blef begrafvet Isack Frands dødfødde drenge barn. (Magleby 1681-1751, opslag 82).

9. Helvig Isachsdatter. 1696. Den 2den Søndag effter Hellig 3 Kongers dag Et pigebarn døbt kaldet Helvig, Faderen Isach Frandtzen Moderen Karen Lauridtzdaatter boendis i Maglebye, Anne Kirstine Christian Høyers i Holtug bar barnet. Fadere Svend Ingemands i Magl: Rasmus Poffuels i Varpeløff, Eske Jensen ibid: Peder Rasmus i Magl: Rasmus Kejte ibid: (Magleby 1681-1751, opslag 22). – 1696. Den 1 Februarij blef begrafvit Isack Frands lille daatter Helvig 3 Uger .....(?) til Kirche betalt(?). (Magleby 1681-1751, opslag 83).

10. Daniel Isachsen. 1697. Dnica Sexagesima [7.2.] Et drengebarn dog(?) hiemm. døbt kaldet Daniel, Faderen Isack Frandtzen i Magleby, Moderen Karen Lauridtzdaatter. Marie Jens Lauridtz i Varpeløff bar barnet, Faddere, Peder Ladefoget i Varpeløff, Hans Smed i Maglebye, Eske Jensen i Varpeløf, Bodel Frandtzes i Maglebye, Karen Hans Rasmus. (Magleby 1681-1751, opslag 25). – 1697. Den 3 Februarij [fejl: Marts] begraffven Isack Frands lille Søn Daniel var 3 Ugger 4 Dage gammel. (Magleby 1681-1751, opslag 83).

11. Dødfødt pigebarn. 1698. St: Mickels dag begraffvit Isack Frandtz dødfødde pige barn. (Magleby 1681-1751, opslag 85).

12.+13. Else Marie Isachsdatter og Karen Isachsdatter. 1699. Dnica 21 post Trinit: Er tvende tvende [dittografi, meget passende] pigebørn hiemmedøbt den 20 Søndag effter Trinit: nomi Else Marie oc dend Anden Karen, Faderen Isack Frandtzen i Magleby Moderen Karen Lauridtzd: Anders Anders Kone Sophia aff Siersløff og Jens Lauridtz Kone Maria i Varpeløf bar børnene, Fadere Frandtz Poffuels i Magl: Rasmus Ambros, Hans Rasmus Brusis Søn. (Magleby 1681-1751, opslag 31). – 1700. 1 Søndag i Fasten begraven Isack Frandtzens lille Daatter i Maglebye Ved naffn Karen hendis alders 16 Ugger 3 Dage. (Magleby 1681-1751, opslag 85). – 1703. D. 11 Julij Begravit Isach Frandsens Datter Else-Marie af Klippinge an: æt: 3 aar 9 Maan: (Magleby 1681-1751, opslag 88).

Karen Lauritsdatters begravelse, Højerup 1645-1809, opslag 41: 1711. d. 29 Julii Begravet Isach Frandsens Hustru æt: 57.

Isach Frandsen og Sophie Dorthe Hansdatter Roeds trolovelse og vielse, Højerup 1645-1809, opslag 41: 1711. Domin: 21. p. Trinit: Trolovet Isach Frandsen og Sophie Dorthe Hans D. Roed. 1711. Domin: 3. Advent: Copulerede Isach Frandsen og Sophie Dorthe Hans D: Roed.

Isach Frandsen og Sophie Dorthe Hansdatter Roeds børn:

1. Hans Friderich Isachsen. 1712. 16(?) p. Trinit: Christnet Isach Frandsens barn, Nom: Hans Friderich. .......(?)VandMøllers Hustru paa Søeholm bar det. Faddere ......(?), Corfitz Hammer paa Gjorsløw. Anders(?) ......Søeholms Vandmølle, Niels Madsen, Lars .....(?) af Klippinge, Isachs Hustrus Søster Anne Els.....(?), Povel Isachsens Hustru, Villatz Pedersens Hustru, og Hans Skonnings Hustru af Højerup. (Højerup 1645-1809, opslag 42).

2. Daniel Isachsen. 1713. Domin: 17 p. Trinit: Christnet Isach Frandsens barn, Nom: [Daniel, men navnet ulæseligt]. Anders VandMøllers Hustru ved Søholm bar det. Faddere, Jens Larsen og Johan Isachsen i Klippinge, Niels Poffelsen af Højerup, Niels Madsens Hustru, Lars Jørgens af Klippinge, Peder Olesens Hustru, Villatz Pedersens Hustru, og Hans Schonnings Hustru af Højerup. (Højerup 1645-1809, opslag 42).

3. Marie Elisabeth Isachsdatter. Hendes dåb ikke fundet i den sine steder ulæselige kirkebog, så fødeår ukendt, men der er kun plads til endnu et barn her mellem 1713 og 1716.

4. Johan Hendrich Isachsen. 1716. Fer: 3die Nativit: Chr: [3. juledag] Confirmeret Daaben over Isach Frandsens barn hiemmedøbt Johan Hendrich, Hr: Hans ….(?) Hustru bar det. Faddere Ingvor Frandsen af Siersløw(?), Johan Isachsen og Jørgen ......(?) af Klippinge(?), Christen Sørensen, Villatz Pedersens Hustru, ......(?) datter, samt Lars Pedersens datter Anne af Højerup. (Højerup 1645-1809, opslag 44).

5. Sophia Christine Isachsdatter. 1718. Fer: 3tia Pentecost: Døbt Isach Frandsens barn, Nom: Sophia Christine. Peder Møllers Hustru af Renge bar det. Faddere, Christen Jyde af Varpeløw, VandMøller Eskes Søn Ove ved Søeholm, Lars Rasmusen af Højerup, Johan Isachsens Hustru og Ole Pedersens Datter Karen, ......(?), Peder Olesens Hustru, Villatz Pedersens Hustru og ......(?) Hustru af Højerup.

En side i Højerup kirkebog, opslag 45:

1719. d. 17 August: begravet Isach Frandsens Hustru Sophie Dorthe Roed.

1719. Domin: 12. p. Trinit: [27.8.] begraved Isach Frandsens 2de Pigebørn Marie Elisabeth og Sophie Christine.

1719. Dom: 13. p. Trinit: [3.9.] begravet Isach Frandsens Søn Daniel.

1719. d. 22 Septembr: Begravet Isach Frandsens Mindste Søn Johan Hendrich.

Isach Frandsen og Margrethe Sørensdatters trolovelse og vielse, Højerup 1645-1809, opslag 45: 1719. Domin: 23. p. Trinit: [12.11.] Trolovede Isach Frandsen og Magrete Søfrens Datter. – NB Copulerede Dom: 3 .....(?) Isach Frands og Magrete Søfrensd:

Isach Frandsen begravelse, Højerup 1645-1809, opslag 50: 1729. Dom: 1 p. Trinit: Begravet Isach Frandsen æt: 71 som blef ihjelslagen .....(?) Hald som faldt paa ham .....(?) [det hele meget utydeligt, men S.P.Jensen har åbenbart kunnet tyde det, se ovenfor].

Niels Madsen og især hans kone Anne Maria Isachsdatter er hovedpersoner i S.P. Jensens fine artikel ”Episoder i en bondeslægts historie,” i Stevns før og nu, Bind II, Stevns Lokalhistoriske Arkiv 2000. Niels blev født 1682 i Holtug, Stevns, som søn af Mads Hansen og Anne Nielsdatter og blev gift 1707 i Magleby med Anne Marie (lakune i kirkebogens vielsesregister 1705-1709). Samme år fæstede han en gård i Frøslev, som han dog forlod året efter. Det kom der er større sag ud af, som man kan læse om hos S.P. Jensen. 1708 fik han fæste på den gård i Klippinge, som han og Anne Marie og senere deres søn Mads Nielsen beboede lige til år 1800. Det var formentlig svigerfader Isach Frandsens gård, da denne på samme tid flyttede til Højerup. S.P. Jensen har meget at berette om Niels, her kun et kort citat:

Niels Madsen fremtræder snart som en leder blandt bønderne på det store gods [Gjorslev]. Fra omkring 1720 ses han som vurderingsmand ved skifter og som beskikket formynder for børn, hvor der ikke var nogen født værge. Senest fra omkring 1730 er han bondefoged i Klippinge. Bondefogeden var mellemmand mellem herskabet og bønderne, skulle føre tilsyn med hoveriarbejdet, tilsige til og holde regnskab med kørsler for det offentlige, m.v. Det var et erhverv, som krævede myndighed og let kunne føre til konflikter med begge parter. Man træffer gennem 1700-tallet flere eksempler på overfald på bondefogeder fra andre bønders side.

Efter kong Erik Klipping som barn 1261 var blevet taget til fange af hertug Erik 1. af Slesvig (Sønderjylland), blev han i 1264 frigivet fra sit fangenskab i Holsten mod at forpligte sig til at gifte sig med prinsesse Agnes. I stedet for at give hende en medgift skulle hendes fader eftergive en gæld til hertug Erik. Agnes var blot et barn, så vielsen skete først i 1273, da de blev gift i byen Slesvig. Agnes, som skal have været meget smuk, fødte i dette ægteskab syv børn:

• Erik Menved
• Christoffer 2.
• Valdemar
• Richiza
• Margrete
• Katarine
• Elisabet

Efter, at Erik Klipping var blevet myrdet i 1286 i Finderup Lade, overtog Agnes som enkedronning rigsforstanderskabet og hertug Valdemar 4. af Slesvig, hertug Eriks søn. I 1293, da hendes søn Erik Menved var blevet voksen, giftede hun sig igen med greve Gerhard 2. af Holsten (Wagrien), den senere Gerhard "den blinde", og fødte ham sønnen Johan "den milde".

Agnes må have haft og beholdt Lolland og Falster som livgeding efter sin første ægtefælle. Hun døde den 29. september 1304 og blev begravet i Ringsted.

• nævnes 1255 til vitterlighed, da biskop Rudolph af Scwerin stadfæstede Klostret Doberans rettigheder, 1257 ridder, vidne for fyrst Johan af Mecklenborgs forleningsbrev til Klostret Doberan på landsbyen Abertsdorf, 1260 vidne ved et af fyrst Johans godssalg, 1262 vidne ved fyrstens forpligt til Lübeckerne og 1266 ved hans til byen Wismar udstedte privilegiebrev.

• til Westenbrügge (-1336-) (Ksp. Westenbrügge, A. Bukow) -, mon den Conrad M., som 1324 (maj) m. Conrad Moltke (I, 5) var vidne ved hr. Johann Berkhans enke, Walburgis' afståelse af en hufe i NeuGaarz til Doberan KL., da vasal hos fyrst Heinrich af Mecklenburg, forkyndte 1336 (11. juli) i Kröpelin at have indløst pantsatte hævelser af en hufe i Kröpelin til sin afdøde svigersøn Gödeke Plate, da væbner og nævnes m. sine brødre Albrecht og Henneke, der alle skrives til Westenbrügge, måske den Conrad M., der 1347 (6. juli) som væbner m. broderen Evert medbeseglede Bo Jensen (Sjællandsfar)s pantsætning af en gård i Kløvested til johannitermunken Jens Magnussen i Antvorskov.

  Christen Ibsen Leth var 1652 og 1654 ridefoged til Gettrup i Ulsted (Kjær hds. tgb.) og opholdt sig da på Krabbesbro, hvis fæster Simon Jensen var gift med hans søsterdatter.

17/7, 31/7 1660 og 30/7 1672 (Kjær hds. tgb.) vidnede Niels Christensen i Hassinggård, at hans salig broders børn havde ikke fået arv efter deres fader Jens Nielsen, som boede og døde i Christen Ibsens gård; men Christen Ibsen havde beholdt arven hjemme hos sig og gjort sig den så nyttig, som han kunne.
Christen Ibsen var værge for Horsens kirke, og 1663 gav han og Else Jensdatter et messing dåbsfad til kirken for at få gravsted inde i kirken.

  Margrete Sambiria (eller Margrete Sprænghest) (død december 1282) var dansk dronning gift med Christoffer 1. i 1248 og i 1252 kronet med ham. Hun var datter af fyrst Sambor af Pommern.

 

Margretes gravmæle i Doberaner Münster.

Christoffer døde den 29. maj 1259, og få uger efter led danskerne et voldsomt nederlag under slaget ved Næstved, hvor Margrete havde forsøgte at samle en hær mod en invasionsstyrke ledet af Fyrst Jaromar af Rügen og biskop Peder Bang af Roskilde.

Frem til 1264 var hun formynder for sin tiårige søn, Erik 5. Klipping, der var blevet hyldet i Viborg som konge.^[1] Men Margrete lå i fejde med Jakob Erlandsen, Erik Abelsøn og holstenerne. Den magtfulde ærkebiskop Jakob Erlandsen søgte at vinde opbakning for sin støtte til Abelslægten ved at bandlyse alle biskopper, som deltog i kroningen af den unge konge i Viborg, men han tabte overfor Margrete og blev tvunget i landflygtighed.

Efter sejren over den tidligere så magtfulde Jakob Erlandsen følte Margrete sig stærk nok til et opgør med Abelslægten i Slesvig, men der kom de holstenske fyrster Erik Abelsøn til hjælp. Efter et knusende nederlag på Lohede syd for Danevirke i 1261 blev hun sammen med sønnen fanget af holstenerne.^[1]

Margrete blev holdt i fangeskab i Hamborg, men kom fri med hjælp fra hertug Albrecht af Braunschweig. Hun genvandt initiativet og hentede sin søn hjem til tronen. Margrete fik selv overdraget Estland som "enkeeje", men det antages, at hun fortsat havde væsentlig indflydelse på Danmarks styre, også efter at sønnen blev myndig. I 1265 fik hun igangsat opførslen af Tallinn bymur.

Hun fik tilnavnet Sprænghest, fordi hun red en hest til døde under en hurtig omgruppering af sin hær. I folkesagn kaldes hun også Sorte Grethe,^[2] formodentlig på grund af sit mørke hår.

Margrete Sambiria er bisat i klosterkirken Doberaner Münster i Bad Doberan i Mecklenburg.

   To af Jens Lauridsens sønner bliver præster. Den ældste Jens Jensen Harlev efterfølger faderen i året 1696, og en yngere broder Laurids Jensen Harlev bliver præst i Bjerregrav. Brødrene blev gift med to søstre, der var døtre af regimentsskriver Christian Knudsen Gyberg af Skanderborg Ladegård.

Jens Jensen Harlev 1696 - 1736
Jens Jensen Harlev var indtil sin ordination 3. juli 1696 hører i Århus. 15. oktober 1721 udnævntes han til provst for Framlev herred. Brødrene Jochum og Knud Jørgen Harlev havde overtaget Tarskov Mølle.
Præsten klager i 1716 over, at forældrene er efterladende med børnenes skolegang. Der er flere, der kun lader børnene gå i skole en del af vinteren og tager den ud igen, så snart ploven skal drives eller fæet vogtes.
Hr. Jens klager også over ungdommen, der bruger pengene på gilder og halløj.
3
I 1723 klager provsten over den dårlige kirkegang. Bønderne arbejder om søndagen, høster og pløjer, som om det var hverdag, og når de endelig kommer, er de så stundeløse, at præsten næppe kan komme ned af prædikestolen, førend de er ude af kirken, i stedet for at blive og lade sig undervise af degnen i deres børnelærdom. Men trods provstens klager ser det ud til, at der er både økonomisk og moralsk fremgang i hans tid. Provst Jens Harlev byggede 1732 den smukke præstegård.
1736 er Christian Johan Lodberg udnævnt til hans medhjælper og mulige efterfølger

Nekrolog for Donald Raymond Dietz

Født Cheryl Ann Dietz den 25. december 1948 i Fairmont, MN, datter af Richard og Fern Dietz Fairmont, MN, hun blev døbt den 25. marts 1956 og bekræftet ved Fairmont United Methodist Church. Hun blev forenet i ægteskab med Veryl Lloyd Champine of Ceylon, MN, ved Fairmont United Methodist Church den 19. april 1969. Cheryl var et livslang medlem af Fairmont United Methodist Church, hvor hun fungerede som Christian Education Director og sekretær for Abigail Circle. Hun var meget aktiv i kirken og tjente ofte i flere bestyrelser og hjalp med stort set alle projekter.

Cheryl voksede op i Fairmont og dimitterede fra Fairmont High School. I den tid hun voksede op arbejdede hun sammen med sine forældre og bedsteforældre i familievirksomheden Greyhound Bus Depot i Fairmont. Hun deltog i North Dakota State University og arbejdede derefter som tegner for Fairmont Railway Motors og senere som ingeniør ved Teledyne Aerospace. Hun forlod Teledyne for at vende tilbage til college ved Mankato State University og dimitterede Summa Cum Laude i 1996 med grader i avanceret matematik og undervisning. Efter eksamen lærte hun højere matematik på Fairmont og St. James skoler og til sidst på Granada High School, hvor hun også var Knowledge Bowl og cheerleading Coach. Hun var involveret i mange projekter for at hjælpe andre. Hun var direktør for Martin County Crisis Support Center i mange år. Hun var også en nøglekvinde i Jaycee-kvinderne, i løbet af den tid lavede hun omfattende fundraising og hjalp med at organisere børns projekter. Et af de største af disse projekter var Jamie's House, en enhed nær børnehospitalet i Minneapolis, hvor familiemedlemmer til syge børn kunne bo uden eller uden omkostninger, mens deres barn var på hospitalet. Hun kørte også programmet "Operation Christmas Child" for at indsamle gaver til dårligt stillede børn. Hun elskede blomster og plejede adskillige haver omkring huset. Hun kørte også programmet "Operation Christmas Child" for at indsamle gaver til dårligt stillede børn. Hun elskede blomster og plejede adskillige haver omkring huset. Hun kørte også programmet "Operation Christmas Child" for at indsamle gaver til dårligt stillede børn. Hun elskede blomster og plejede flere haver omkring huset.

Efter pensionering fra undervisningen tog hun stillingen som Christian Education Director i United Methodist Church fra 2008 til januar 2012, da hun trak sig helt tilbage. 

Cheryl og Veryl rejste meget til udlandet, begyndende med en rejse til Tyskland i 1969 og foretog adskillige ture til Europa, Caribien, Afrika, Asien, Central- og Sydamerika. De besøgte 52 lande og 47 stater. Hun elskede at krydse og fik mange venner fra hele verden. Af hendes yndlingssteder var to, der var tæt på toppen af ??listen, en lejlighed i Venedig, Italien og en to-ugers tur ned ad Nilen i Egypten.

Cheryl efterlades af sin mand, Veryl, fra Granada på landet, sønner Jon (Bobbi) i San Diego, Ca., Jay (Melissa) i Burnsville og Jacques (Maggie) i Minneapolis, MN, tre barnebarn, Georgia, Sienna, og Harper og et barnebarn, Chase. Hun efterlades også af syv søstre, Sam Frisch (Jim) fra Fairmont, Donna Hoffman (Dick) fra Fairmont, Doreen Holte (Peter) fra Golden Valley, Cindy Mathison fra Belvedere, Illinois, LeAnn (Ralph) Riegel fra University Place, Washington , Bonnie (Dennis) Gilliam fra Fairmont, Tracy (Brian) Peymann fra St. Peter og brødrene Michael (Cheryl) Dietz fra Fairmont og Brian (Michelle) Dietz fra Marengo, Iowa. Hun overleves også af tanter, onkler, adskillige niecer og nevøer.

Olav Kristensen Kidde var en dansk officer og medlem af modstandsbevægelsen. 

Han voksede op på en gård i Varpelev på Stevns og i Glostrup. Kidde, der var søn af en landmand og senere margarinefabrikant Mads Peter Christensen Kidde 1858-1946 og hans hustru Marie Kidde, født Olsen 1861-1939. 

Kidde blev efter at have afsluttet Hærens officersskole sekondlojtnant i 1915, premierlojtnant 1920 tog officersskolens generalstabskursus 1928-30, hvorefter han gjorde tjeneste som adjudant af generalinspektoren for infanteriet 1930-36. I 1932 blev han kaptajnlojtnant og serveres i det almindelige Personale 1932-36. Han var kaptajn 1936, men blev udskrevet fra hærens linie i 1942 pga. alder og blev ansat "i nummeret" i hæren som reserve. Kidde gik ind i illegalt arbejde kort tid efter, at hærens opløsning 29. august 1943 og tjente som stabschef og næstkommanderende i modstandsbevægelsen i Roskilde Amt militær vagt 1944-45. 

Efter krigen blev han udnævnt til oberstlojtnant af de få i 1946, men blev i 1948 genindsat som linjeofficer og blev chef for 7. bataljonen, som var tilknyttet Den danske Brigade i Tyskland. I 1951 blev han overført til det nyoprettede flyvevåben med rang af oberst, og var indtil sin pensionering i 1955, til rådighed for flyverkommandoen som konsulent og stabsofficer.

Biografi Wiki

Forfatteren Børge Janssen har skrevet en bog der hedder, Den forviste Frøken, over emnet Anne Beate og Christian Skouboe, bag i bogen findes Et af Anne Beate’s breve til Kongen:

Dersom jeg ikke vidste og med hin kvinde af Tekoa ( 2 Samuels bog 14 kap.) kunne sige i som Guds engel, saa er min Herreog Konge, til at høre det gode og det onde, saa måtte den formastelige udlændinghed, hvorudi min ungdoms daarlighed har styrtet mig, vel saaledes nedbøje mig, at jeg som en udstødt, der med esan søgte omvendelse hos min Moder, med graad og bøn, men saa langt frafandt den, at hun jo meget mere med sin allerunderdanigst gjorde forestilling, erhvervede Deres Kongelige Majestæts høje confirmation, til min udlændinghed og tillige arveløsgørelse, måtte blues ved at fremsende, denne min allerunderdanigste, ansøgning til Deres Kongelige Majestæt; men dette giver mig frimodighed, at om der ingen nåde og barnhjertighed, at finde for et falden barn, og synder hos Fader og Moder. Da dog hos Deres Kongelige Majestæt, som Landets fromme Fader, og jeg ved tillige,
Guds ord og orden er den eneste.

Ane Kirstine Serensen, f. Hostrup 19/8 1868, d. i Billum

29/51938.

 Hun var Datter af Jens Kjar Sorensen i Hostrup, og fik sin Skolegang

 Hostrup Skole, men nojedes ikke med den beskedne Uddannelse, dette

 kunde give. Hun var en meget selvstaendi og energisk Kvinde, der higede

 mod og evnede at udnytte den Loftelse der satte sit Prag paa Folkeliv og

 Aandsliv i Tiden efter 1864. Dette resulterede i, at hun som Elev besogte

 Vinding Hojskole. Desuden tog hun Provsteeksamen 1884 og blev saa La-

 rerinde -forst i Myretue 1885 og derefter i Kokspang Skole Vinteren

 1886-87. Hun blev i 1894 gift med Mads Burgaard. De blev viet af Pastor

 Skovgaard Pedersen, en pragtig Mand, som de begge deres Tanker og

 Omtale omfattede naesten med Karlighed. Ane rogtede Hvervet som Hus-mor.

 Vi Børn af Ane og Mads Burgaard, som de daglig Tale kaldtes, vil

 gerne her i Slaegtsbogen fortaelle lidt om Far og Mor, saa kommende Gene-

 rationer kan faa Indblik 1 og Forstaaelse af. hvad disse to Mennesker og

 det Hjem, de byggede, har betydet for os Søskende, der fik Lov at vokse

 op, skaermet af dette Hjems Mure Tre af Søskendeflokken er døde, naar

 dette skrives, men vi ved, at disse tre vilde staa bag dette sammen med os

 andre, om de havde levet saa laenge, at de havde faaet Lejlighed dertil.

 Vi Børn saa i Hjemmet der hjemme i Billum, hvordan Mors Handlekraft

 og Personlighed sammen med Fars Mildhed og Lune smeltede sammen til

 en Enhed og dannede det Hjem der skulde prage os for Livet.

 Som Soldat havde Far Tyfus, og den berovede ham en stor Del af hans

 Syn. Dette, sammen med hans store Beskedenhed, gjorde, at han kun deltog

 meget lidt i det offentlige Liv og kun, paa en enkelt Undtagelse naer, fik til-

 delt offentlige Tillidshverv. Han kunde f. Eks. ikke læse og var saaledes

 meget afhaengig af sine Omgivelser navnlig maatte han støtte sig til Mor,

 hvormed hendes Forvejen starkt udviklede Personlighed og Handlekraft

 blev end mere udviklet, saa at det ofte var hende, der maatte tage de af-

 gorende Beslutninger; men de var praget af Fars milde Sind og fine Men-

 neskelighed. Saaledes supplerede disse to Mennesker hinanden paa en Maa-

 de, saa vi Born faktisk ikke kunde skille den enes Egenskab ud fra den an-

 dens uden at rive noget i Stykker, idet der for hver enkelt Ting, man kunde

 sige om den ene, fulgte noget af den anden med. Far var ubeskrivelig fin

 og god af Sind, og naar han sad i gode Venners Lag, kunde han fortalle

 Historier og Optrin med et eget stilfaerdigt Lune, et Lune, der aldrig paa

 ondskabsfuld Maade gik ud over andre Mennesker. Aldrig horte man Far

 fortaelle ondt om andre; kunde han ikke fortalle noget godt, tav han hel-

 lere stille. Mor var maaske mere stridbar af Natur; men bag dette bankede

 et stort og kaerligt Hjerte. Hvad hun irods Gigt, daarlige Ben og stadig til-

 bagevendende Hovedpine kunde ofre for os Born var grenselest. Og aldrig

 skulde vi hore hende beklage sig, og altid saa vi et venligt Ansigt. Hun var

 den staerke, der kunde baere alt.

 Felles for dem begge var den rlighed, Sanddruhed og Nojsomhed,hvor-

 efter de selv levede; og som de baade gennem Ord og ved eget Eksempel

 indpodede i os Born, saa vi aldrig glemmer det. Og faelles for dem var den

 i Ordets smukkeste Forstand barnlige Tillidsfuldhed, hvormed de gav sig

 ind under Guds Villie, saa de kunde tage mod hans Gaver med et taknem-

 ligt og ydmygt Sind, og mod Sorg og Ulykke med Ordene: "Din villige ske"!

 En Ting, som vi har faaet i Arv fra dem, vel nok mest fra Mor, er Ev-

 nen til at synge og Kaerligheden til Sang og Musik. Disse to Ting er mere

 værd end mange Penge, og de gjorde alle Sammenkomster i Hjemmet til

 festlige Stunder. Navnlig var Julen med dens Evangelium og dens Vaeld af

 dejlige Salmer og Melodier festlig og smuk. Det var jo saadan, at naar vi

 fik begyndt i den ene Ende af Julesamler og Sange, saa sluttede vi ikke for

 vi naaede Enden, og Slutningssalmen var altid: Amen! raaber hver en

 Tunge."Ingen, der Aar efter Aar sammen med Far og Mor og Søskende har

 oplevet saadanne Juleaftener og Julehøjtider kan nogen Sinde fornaegte Ju-

 len og ham, til Minde om hvem Julen fejres. Det bundede nemlig hos Far

 og Mor i den dybeste Tro og Tillid. Fars kaereste Salme var: Til Himlene

 raekke din Miskundhed Gud", og den er blevet sunget mangen Søndag

 Morgen i vort Hjem som en smuk og festlig Begyndelse paa Helligdagen.

 Fars og Mors Kaerlighed til hinanden var graenselos, og da Far og Soster

 Dorthea dode med kun eet Aars Mellemrum, hvidnede Mors Haar, og Ryg-

 gen bojedes; de lidt strenge Ojne blev milde, og hun var pludselig en gam-

 mel Kone. Far dode, som han havde levet, stille og roligt, uden Dodskamp

 af nogen Art; Mor herte en Nat et Suk, og saa var det forbi. Tre Aar se-

 nere fulgte hun selv efter. Sammen har de givet os de rigeste Vardier, som

 Foraeldre kan give til deres Born Alt for lidt skonnede vi derpaa, mens vi

 havde dem hos os. Lad da disse Ord vare en ringe Erstatning og Tak for

 den uendelige Kaerlighed og Uselviskhed, de viste os.

 Saaledes var det Hjem, Far og Mor skabte for os. Hvad vi har modtaget

 der, kan ikke betales med Penge eller Penges Vaerdi, og vi aerer og agter

 deres Minde.

 Børnene.

 I Ane og Mads Peder Madsens (Burgaard)gteskab var der Born:

 1. Anders Madsen, f. 16/1 1895, d. 28/8 1942, g. m. Dagny Hansen.

 2. Jens Kjaer Madsen, f. 13/7 1897 g. m. Agnes Andersen.

 3. Dorthea Kathrine Madsen, f. 10/8 1900, d. 19/3 1936. Tvilling.

 4. Herluf Holger Madsen, f. 10/8 1900 d. 3/1 1946. Tvilling.

 5. Petra Elisabeth Madsen, f. 8/5 1903, g.m. Kristian Skov

 6. Ankjaer Madsen, f. 2/2 1908, g. m. Selma Hedvig Grejsen.

 7. Henning Madsen, f. 19/2 1910, 'g m. Rigmor Sorensen.

(Uddrag fra Slægtsbogen: "Anders Hansen og gamle Niels Andersen" 1947)

Erik 6. Menved, 1274-1319, konge af Danmark fra 1286, søn af Erik 5. Klipping og Agnes, gift med Ingeborg af Sverige. Erik hyldedes allerede i 1276 af de danske stormænd. Da han overtog regeringen efter sine formyndere i 1293, måtte han sikre sin kongemagt mod angreb fra den norske konge og de fredløse, der var blevet dømt for drabet på hans far i Finderup.

Til hans eftermægle må hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stedbørn fremhæves.

 Svensk prinsesse og dansk dronning. Hun var datter af Magnus Ladulås og Helvig af Holstein af Sverige. Ingeborg var omkring 10 år gammel, da hun blev trolovet med den danske barnekonge Erik Menved. Parret blev gift i Helsingborg i 1296.

Familien overtog gården i 1898, men flyttede igen væk i 1914.
Mads Peter Christensen (26.12.1858-?) søn af Christen Olesen og Christiane f.Larsen, Stenløse, Odense Amt.
Marie Christensen f. Olsen (19.7.1862) datter af gmd Peder Olsen og Ane Marie f. Sjaksen, Sierslev.
Olaf (f.11.12.1892), Axel (f.18.8.1894), Rigmor (f.22.2.1896), Betty (f.9.8.1897), Harald Christensen Kidde (23.5.1903).
De 4 ældste børn er alle født i Uggerløse Sogn, kun Harald blev født i Varpelev.

• "var i det mindste moder til ærkebiskop Jacob Gertsen..".
• Må vist også have været mor til Henrik Gertsen: "Gese Olufsdatter havde vist endnu en søster Catharine Olufsdatter, der med hende og hendes søstersønner ærkebisp Jacob og Henrik Gertsen 1392 fik pavelig tilladelse til selv at vælge skriftefader".

• 1326 nævnes Erik Sjællandsfar; han overlod da ærkebispen Hammershus. På et eller andet tidspunkt tilpantede han sig mindre ejendomme i Bregnetved (Osted s. Volborg hd. ) og i Hvalsø (Volborg hd.). Hans enke, Margrethe Jacobsdatter (Butze), synes 1370 og 1376 at have ejet omfattende lollandske godser.

• til Orebygaard (Musse H.), forseglede 1392 til vitterlighed med hr. Niels Sigvardsen Grubbendal, tilskødende 1394 Hennike Olsen Bjørn al sin hustrus ret til gods i Bregentved og Valsø, som hendes far, hr. Erik Sjællandsfar havde fået i pant, forseglede 1396 forliget på Lindholm og kong Albrechts løsladelse, tilskødede 1400 dronning Margrethe Havnelev i Stevns herred i mageskifte for Egenæs på Falster og Hjelm på Lolland, forseglede 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse på Dronning Margrethes gaver til kirker og klostre og sammesteds orfejden mellem hr. Jens Andersen Brok og hr. Jens Nielsen Løvenbalk, var høvedsmand på Nykøbing på Falster.

• til Redebas (1278-) og Langen-Trechow (-1287) (Ksp. Bützow,
  A. Meklenburg) - nævnes fra 1278 oftere med broderen, senest 1284, må vel være den Ærfardius dictus Moltik, der 1295 bekræfter et af kong Erik i Slangerup udstedt skøde, forekommer endnu 1306 som medbesegler for præsten i Neuburg.

• Meningerne om denne berømte slægts herkomst er delte. De fleste mener, at den er en linje af den tyske slægt von Minchwitz, og at den skal være kommet til Skåne fra Meissen ved 1350 med en Martin von Minckwitz. - Slægtens våben: to og en halv, stundom tre sorte fra skjoldets venstre side udgående spidser i i sølv, på hjelmen to vesselhorn af samme mærke eller skaktavlede. (efter Adels-Leksikonets beretning prydede med tre vekselvis sorte og sølv-standarter og en sort standart mellem hornene, hvilke dog ikke kendes fra slægtens sigiller).
  Man behøver dog ikke at lade Ulfstands-ætten gøre den i slægtebøgerne så yndede rejse fra Meissen eller Sachsen, thi ikke at tale om, at det på farverne nær stemmer nøje med Grubbe-Slægtens, så angives det også at være ført ved år 1086! af to brødre Niels og Peder Knudsen, der skulle have været blandt stifterne af Ringsted Kloster.
  Ulfstand-navnet optoges først ved år 1526.
  Slægten uddøde på mandslinjen 1634.

 Roar og Helge, sagnkonger, sønner af skjoldungekongen Halvdan. Hos Saxo og i den islandske saga om Rolf Krake fortælles det, hvordan Halvdan myrdes af sin bror Frode, som derefter stræber hans sønner efter livet; de undslipper og lader senere Frode indebrænde som hævn. Da brødrene er blevet kronet, er Roar den fredelige konge med sæde i Lejre, mens Helge drager på vikingetogt og oplever mange eventyr, særlig af erotisk art.

 Der er mange bud på hans tilnavn "Klipping" eller "Glipping". Den mest udbredte forklaring er, at han fik tilnavnet "Klipping", fordi han klippede landets mønter som en devaluering. Andre mener, at Klipping betyder et klippet fåreskind, men hvorfor kongen skulle få navn efter et fåreskind står hen i det uvisse, og forklaringen virker vag.

I begyndelsen af det 16. århundrede blev navnet fortolket som "den rasende" og senere som "forføreren". Det hænger givetvis sammen med historien om, at han skulle have krænket marsk Stigs hustru.

Han er mest kendt for at være myrdet i Finderup Lade.

 Anne Marie Isachsdatter er født ca. 1688 i Magleby, Stevns, som datter af Isach Frandsen og Karen Lauritsdatter. Desværre er der en lakune i Magleby kirkebogs dåbsregister mellem 1687 og 1690. Hun døde 1763 i Klippinge og blev begravet 24.1.1763 i Magleby sammen med sit oldebarn, Bodil Marie og Christen Nielsens søn, Mads Christensens barn.

Anne Marie Isachsdatters begravelse, Magleby 1751-1780, opslag 74: 1763. d. 24 Jan: jordet Niels Madsens H: 75 aar og Mads Christensens Barn, 0 [aar], Begge af Klippinge.

 Fra privat slægtsbog af JVH:

Anne Johansdatter, der kan være født ca. 1625, synes som nævnt ovenfor at have været tjenestepige på Søholm ved sin trolovelse 1651. S.P. Jensen skriver, at piger fra Søholm, også Anne Johansdatter, ofte optræder som faddere ved barnedåb hos folk i Sørup, den lille landsby ved Møllesøen, som blev nedlagt i 1680. Efter Laurits Jensen Ladefogeds død i 1677 er hun formentlig blevet gift med den nye fæster Peder Sørensen, der også betegnes som ladefoged.

 Fra privat slægtsbog af JVH:

Laurits Jensen Ladefoged, som man kan læse om i S.P. Jensens artikel, ”Episoder i en bondeslægts historie,” må være født omkring 1620 og sikkert i en af Gjorslevs eller Søholms gårde på Stevns. Han blev trolovet på Søholm 28.12.1651 og gift nogle måneder senere i Magleby kirke med Anne Johansdatter. Han kaldes da Lagaardtz Fogit, ladegårdsfoged, og ladefoged vedbliver at være hans tilnavn. Anne Johansdatter har sikkert været pige i herskabets husholdning på Søholm, der på den tid ejedes af Sophie Rantzau, enke efter Mogens Gyldenstjerne.

Efter brylluppet har de indtaget en af Søholms tre gårde i Varpelev. Deres gård var noget større end de andre gårde, skriver S.P. Jensen. I en skatteliste fra 1677 er besætningen anført til bl.a. 10 heste og 6 køer. I 1670 anfører Lars/Laurits Jensen, at han har en aftale med husbonden (Sophie Rantzau) om, at han er fri for landgilde, så længe han er delefoged. Denne betegnelse betød formentlig, at han varetog husbondens interesser i sager på herredstinget.

Laurits Jensen Ladefoged døde 1677, og skiftet fandt sted april 1678. De efterladte er enken Anne Johansdatter og seks børn. Den ældste datter Sophie er gift i Hellested. Hjemme findes døtrene Karen 24 år, og Anna 22 år samt sønnerne Jens 19, Jørgen 16 og Lars 12 år. Alle børnene må være født og døbt i Varpelev, hvor kirkebogen kun går tilbage til 1723. Som lavværge for enken og formynder for de umyndige børn optræder Frants Povelsen i Magleby (nr. 2012). Også andre forhold viser en gammel forbindelse mellem de to familier, skriver S.J. Jensen. Af skiftet fremgår, at Laurits Jensen i 1672 har købt Varpelev kirkelade og desuden ejer to små huse, som er bygget op ad kirkegårdsmuren.

Laurits Jensen Ladefoged og Anne Johansdatters trolovelse og vielse, Magleby 1645-1683, opslag 228: 1651. Søndag imellem Jule Dag oc Nye Aarets Dag bleff troloffvede paa Søholm Lauridts Lagaardts Fogit oc Anne Johans Datter. – [Af deres vielse, opslag 229 øverst, kan kun læses: Anne Johansd].

Laurits Jensen Ladefoged og Anne Johansdatters børn:

1. Sophie Lauritsdatter, gift i Hellested.

2. Karen Lauritsdatter, født ca. 1654.

3. Anna Lauritsdatter, født ca. 1656.

4. Jens Lauritsen, født ca. 1659.

5. Jørgen Lauritsen, født ca. 1662.

6. Lars Lauritsen, født ca. 1666.

 Afskrift fra en side i en gammel slægtsbibel: tilhører Mads Nielsen og Gedske K. Hansen Billumtarp.

Hans Pedersen Nielsen født 29 september 1866.
Vor fader Hans Pedersen døde 22 april 1867. Min trofaste hustru Gedske Kirstine Hansen , døde den 12 december 1874.
Vor Moder Ane Elisabeth Marie Gyldenfeldt døde den 6 december 1877.
1904 den 15 januar døde Sønnesønnen Anders 8 mdr. gl.
1904 den 20 marts døde vor kjære søn Hans Pedersen Nielsen .

 Delores Jean Plumhoff was born on August 7, 1929 to Matthew and Lila (Robertson) Dietz in Winnebago, MN. Delores graduated from Winnebago High School. On November 27, 1947, Delores was united in marriage to Darrel Plumhoff in Winnebago. They made their home in Fairmont and were blessed with three children, Dean, Diana and Debra.

Delores worked at the bus depot as a bookkeeper and 3M in Fairmont where she retired from after thirty years. She was a member of St. Paul Lutheran Church. She was also a member of the 3M Club and served as a union steward. Delores spent a lot of time hunting and fishing with Darrel. She will be remembered for her love of rummage sales, auctions, sewing, hand crafts, cooking and baking. She was an avid collector of many things, especially coins.

 Hans Kald i Livet var Landbruget. Han havde en egen frisk Maade at tage Arbejde og Besvarligheder paa, og altid skulde det gaa rask. Hans alt for tidlige Død var et frygteligt Slag for Sorene: der nu stod ene med tre små Børn. For sin Kone og sine Born var han en god Mand og Far i Ordenes bedste Betydning. Maaske havde han ikke altid lutter Venner, for som det Mandfolk han var, sagde han altid sin Mening rent ud af Posen. Hans ærlighed og Retsind hører til hans smukkeste Sider, og derfor hadede  omsvøb og Ranker. Han sagde, hvad hans Hjerte bød ham, og ellers bar han ikke Nag; dertil var han for lys af Sind og for rettænkende. Han var af den Slags Mennesker, man faar Tillid til. 1923-30/5 1924 var han Elev paa Ladelund Landbrugsskole. Netop hjemkommen derfra blev han valgt til og sad i to Aar som Formand for Billum  Ungdomsforening.

Efter at  have bestyret sin Kones Fodegaard i tre Aar, kobte han og 1929 en Ejendom Frostrup i Lunde, og fra 1931-32 sad han i for Lunde Mejeri. Saa blev han syg af Tuberkulose, og efter et otte måneders strengt Sygeleje, lagde Sygdommen ham i Graven. Kun seks år havde han og Sorine vaeret gift, da Sorgen holdt sit Indtog i hjemmet.

 Hendes barndomshjem var kirkehuset i Billum, hun fortalte til folkeminde- samleren Knud Jensen (1920-1986) hvordan gravene på kirkegården blev placeret førhen, hun fortalte at de døde lå som de boede ude i sognet (se udklip), vel nok noget de færreste tænker på idag.